Prøv avisen

EU skruer bissen på mod afviste asylansøgere

”Der er en voksende erkendelse i EU af, at problemet med udvisningen af afviste asylansøgere udgør en udfordring, som man bliver nødt til at gøre noget ved. Blandt andet fordi det politiske pres på regeringerne vokser, i takt med at antallet af asylansøgere og dermed også antallet af afviste asylansøgere øges,” konstaterer Elizabeth Collett, direktør for Migration Policy Europe i Bruxelles, der forsker i migrationspolitik. Foto: Carsten Rehder/ritzau

De europæiske lande vil i stigende grad blive nødt til at bruge tvang for at sende afviste asylansøgere tilbage. Alene i 2015 og 2016 har en million fået nej til ophold, men under halvdelen af de afviste udvises, og i Tyskland skærpes polemikken efter knivdrama i Hamborg

Mens debatten om hjælpen til nødstedte flygtninge i Middelhavet vokser, skærpes også kritikken af de europæiske landes evne til at udvise asylansøgere, som har fået afslag på deres ansøgning.

Europa har pligt til at behandle alle sager om mennesker, der søger beskyttelse, men også ret til at udvise dem, der får afslag på asyl.

Og her er de europæiske lande langtfra effektive nok. Kun 45 procent af alle afviste asylansøgere i EU udvises rent faktisk, og blandt andet i Tyskland er kritikken vokset efter knivangrebet i Hamborg for nylig. Den palæstinensiske asylansøger, der dræbte én og sårerede syv andre i et supermarked i Hamborg, havde fået afslag på asyl og besked på at rejse hjem. Men af administrative årsager var han stadig i Tyskland. Det samme gjaldt den tunesiske terrorist, der i december 2016 dræbte 12 og sårede 54 mennesker på et julemarked i Berlin efter at have fået afslag på asyl i Italien.

”Der er en voksende erkendelse i EU af, at problemet med udvisningen af afviste asylansøgere udgør en udfordring, som man bliver nødt til at gøre noget ved. Blandt andet fordi det politiske pres på regeringerne vokser, i takt med at antallet af asylansøgere og dermed også antallet af afviste asylansøgere øges,” konstaterer Elizabeth Collett, direktør for Migration Policy Europe i Bruxelles, der forsker i migrationspolitik.

Der findes ingen samlede tal for, hvor mange migranter, som samlet set befinder sig i Europa, selvom de har fået afslag på asyl. Ifølge en kommunikation fra EU-Kommissionen fra marts i år står EU-landene med en million mennesker, som har fået afslag på asyl i 2015 og 2016, og som nu skal forlade det land, de opholder sig i.

Halvdelen af dem vil reelt ikke blive udvist, hvis den nuværende udvisningsrate fortsætter, og dertil kommer de asylansøgere, som tidligere har fået afslag, og som heller ikke har forladt Europa. Ifølge tal fra Eurostat fik gennemsnitligt 500.000 asylansøgere besked på at rejse hjem mellem 2008 og 2014.

”Det er mange forskellige grunde til, at udvisningerne ikke reelt gennemføres, for eksempel at migranternes oprindelseslande ikke vil anerkende migranterne som deres statsborgere og nægter at udstede pas og andre identifikationspapirer,” understreger Elizabeth Collett.

Andre årsager er sygdom eller forværret sikkerhedssituation i hjemlandet, og i en del tilfælde får de afviste asylansøgere lov til at blive midlertidigt. Men andre forsvinder eller modsætter sig udvisning.

Flere lande skruer derfor bissen på, konstaterer de humanitære organisationer, der arbejder med flygtninge i Europa.

”EU-landene kan vælge en gulerod til frivillig udrejse, blandt andet i form af en lille økonomisk hjælp og uddannelse til at starte en aktivitet i hjemlandet. Men i de seneste uger ser vi, at det er stokkemetoden med øget brug af indespærring, der har forrang,” siger Claire Rimmer, seniorrådgiver ved den europæiske flygtningeorganisa- tion Ecre.

Tyskland har efter attentatet i december skærpet lovgivningen, så det er blevet nemmere at benytte husarrest og fodlænker til afviste asylansøgere. Og i Italien er en ny lov på vej, der øger brugen af administrativ detention (tilbageholdelse), accelererer udvisningerne og sikrer bedre aftaler med oprindelseslandene.

Initiativet er blevet bakket op af EU’s migrationskommissær Dimitris Avramopou-los, som til det italienske nyhedsbureau Ansa sagde, at ”Kommissionen er rede til at støtte Italien med at gennemføre disse tiltag. Italiens problem er, at personer, der ikke spærres inde, ikke har nogen interesse i at samarbejde med myndighederne.”

Elizabeth Collett er enig i, at procedurerne skal forbedres. Men tvang og indespærring gør ikke nødvendigvis udvisningsproceduren nemmere, mener hun.

”Frivillige procedurer, hvor migranterne samarbejder, er mere effektive og sikrer også, at migranterne ikke bare forsøger at vende tilbage, så snart de er udvist. Og nogle lande har ikke de nødvendige diplomatiske kanaler til hjemlandene, så de kan overbevise dem om at tage migranterne tilbage,” siger Elizabeth Collett.