”Polen og Ungarn er kravlet op i et meget højt træ, og nu må EU forsøge at hjælpe dem ned.”
Den malende formulering stammer fra et indlæg i det tyske ugemagasin Die Zeit af den polske politolog Piotr Buras. Og skal man fæste lid til den polske vicepremierminister Jaroslaw Gowin, så har det tyske EU-formandskab nu fundet den stige, der rent faktisk kan gelejde de to rebelske østlande ned fra træet og ud af den krise, de udløste i november ved at blokere for både EU’s syvårige budget såvel som hjælpepakken til de coronaramte europæiske økonomier. Begge dele kræver dog enstemmighed i EU, og hidtil har de to lande pure afvist at stemme for, så længe hjælpepakken ledsages af betingelser om respekt for retsstaten. Men nu er der angiveligt tøbrud i forhandlingerne.
”Vi har fundet et kompromis. De årsager, som fik Polen og Ungarn til at indtage en anden holdning end de øvrige lande, er nu næsten forsvundet,” sagde Jaroslaw Gowin på et pressemøde i går.
Kompromiset er forhandlet på plads mellem regeringerne i Berlin, Warszawa og Budapest, og det vil blive præsenteret for de øvrige 24 medlemslande ved det topmøde, som begynder i Bruxelles i dag. Her vil især Holland, Danmark og Sverige være yderst opmærksomme på, at kravene om overholdelse af retsstatslige principper ikke svækkes i bytte for, at Polen og Ungarn lægger stemmer til budgettet og hjælpepakken.
Både Polen og Ungarn har i en periode modtaget kritik fra EU på grund af det, mange betrager som en gradbøjning af retsvæsenet og mediernes uafhængighed. Men den løftede pegefinger fra Bruxelles er ikke faldet i god jord hos de to lande, og ugen igennem har de stridende parter lagt arm. Spørgsmålet er, hvordan kompromiset er opnået?
”Vi ved endnu ikke, præcis hvad aftalen går ud på. Men det, som især har tvunget de to lande i defensiven, er den interne uenighed ikke mindst i Polen,” siger Daniel Hegedüs, østeuropaekspert ved tænketanken German Marshall Fund of the United States i Berlin.
Vicepremierminister Jaroslaw Gowin, hvis lille Alliance-parti sikrer det nationalkonservative PiS-parti flertal i det polske parlament, var blandt dem, der havde udtrykt bekymring for, at prisen for at stå fast kunne blive for høj. Og i tirsdags fandt EU da også netop de økonomiske tommelskruer frem. Diplomatiske kilder har fortalt til nyhedsbureauet Bloomberg, at de 25 resterende EU-lande kunne lave en coronapakke uden om Polen og Ungarn, ligesom de angiveligt også var i gang med at udarbejde et nødbudget. Alene coronapakken ville koste de to lande 30 milliarder euro.
”De to lande har fuldstændig fejlvurderet, hvor meget retsstatsprincippet betyder for resten af Europa. Hvis de havde lyttet til debatterne i Holland og Skandinavien, havde de været klar over, at man ikke vil acceptere Polen og Ungarns forsøg på at svække retssystemet eller den frie presse,” siger Daniel Hegedüs.