Det var den sidste patron i revolveren. I hvert fald det sidste juridiske skud, Polen og Ungarn kunne affyre for at forhindre EU i at straffe de to østeuropæiske lande på pengepungen, hvis de ikke lever op til Den Europæiske Unions demokratiske grundprincipper.
Polen og Ungarn var gået til EU-Domstolen, fordi de mente, at det strider imod EU’s traktater at holde EU-penge tilbage, som de to medlemslande har ret til.
Men med afgørelsen onsdag har EU-Domstolen slået fast, at den såkaldte retsstatsmekanisme er i overensstemmelse med de europæiske traktater. EU-Kommissionen er i sin gode ret til holde penge tilbage fra lande, der ikke respekterer de demokratiske grundprincipper, som de skrev under på, da de trådte ind i EU, vurderer dommerne.
Polen og Ungarn kom med i EU under østudvidelsen i 2004 og må nu skyde en hvid pind efter de henholdsvis 262,5 milliarder kroner og 54 milliarder kroner, de havde ansøgt om fra EU's corona-genopretningsfond.
"Domstolen understreger, at disse krav ikke kun gælder før optagelsen. Man har ikke lov til at se stort på dem efter optagelsen i EU," hedder det i dommen.
EU-dommerne har dermed plantet en milepæl i konflikten med de nationalkonservative regeringer i de to lande, som i årevis har været i åben kamp med de europæiske institutioner om definitionen af retsstaten.
Konflikten spidsede til, da en række lande, deriblandt Danmark, krævede, at pengene fra EU’s genopretningsfond og andre EU-midler ikke udbetales til lande, hvor der hersker tvivl om for eksempel retsvæsenets uafhængighed.
Udenrigsminister Jeppe Kofod (S) taler derfor om "en stor dag for retsstatsprincippet og for de helt grundlæggende værdier og rettigheder, som en velfungerende retsstat værner om".
"Fra regeringens side presser vi fortsat på for, at der bliver en stærk sammenhæng mellem efterlevelse af retsstatsprincippet og adgang til EU-midler," siger Jeppe Kofod til Ritzau.
Men kampen er næppe slut, selvom Polen og Ungarn ikke har fået medhold i deres klage. Polens vicejustitsminister, Sebastian Kaleta, kalder dommen for ”et angreb på vores suverænitet".
"Vi er nødt til at forsvare vores demokrati mod afpresning, der har til formål at fratage os retten til selvbestemmelse," skriver han på Twitter.
Ungarns regerende Fidesz-parti med premierminister Viktor Orbán i spidsen siger i en erklæring, at afgørelsen i Bruxelles er udtryk for "politisk hævn" mod Budapest. Og justitsminister Judit Varga kalder dommen på sin Facebook-side "endnu et eksempel på det pres, vi er udsat for på grund af den lov om beskyttelse af børn, som vi vedtog sidste sommer".
Især den ungarske regering fremstiller dermed retsstatskonflikten som en værdikamp mellem et liberalt Vesteuropa og et konservativt Østeuropa. Og Ungarn er ganske rigtigt udsat for kritik efter at have forbudt omtale af lgbt-personer i medier og bøger, som mindreårige har adgang til, som led i en lov, der skal beskytte børn mod seksuelt misbrug.
Også Polen er kommet i skudlinjen med beskyldninger om diskrimination mod seksuelle minoriteter.
Men striden om retsstaten har stået på i adskillige år som følge af reformer, der ifølge EU-institutionerne undergraver retsvæsenets uafhængighed og pressefriheden i begge lande. Og EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, insisterer på, at hensigten med retsstatsmekanismen er at sikre gennemsigtighed med brugen af EU’s midler, så de ikke havner i de forkerte lommer. I breve til den ungarske regering har Kommissionen blandt andet udtrykt bekymring for de offentlige licitationsprocedurer.
"Det er en garanti for, at EU’s budget er beskyttet og anvendes i overensstemmelse med sunde økonomiske principper," siger Ursula von der Leyen i en skriftlig udtalelse efter dommen.
Hun er tidligere blevet beskyldt for at nøle med at sætte de to lande stolen for døren. Og onsdag eftermiddag lød der markante krav fra EU-Parlamentet om, at Kommissionen nu hurtigst muligt bringer retsstatsmekanismen i anvendelse.
"Undskyldningernes tid er forbi, og der er ikke flere krumspring, der kan udskyde handling. Men det kommer ikke til at ske i overmorgen,” vurderer direktør Lykke Friis fra Tænketanken Europa.
Hun peger på, at det nært forestående parlamentsvalg i Ungarn den 4. april stiller både regeringerne og EU-Kommissionen over for et dilemma og en risiko for at blive beskyldt for at blande sig i den ungarske valgkamp.
"Nogle vil være fristet til at trække tiden ud, mens andre vil kræve indgreb her og nu," siger hun.
Især hvis Viktor Orbán vinder den snævre valgsejr, han håber på, vil kampen om retsstaten fortsætte uanset onsdagens dom. I stedet forventes både Polen og Ungarn at ville rette skytset mod EU’s indgreb i den nationale suverænitet.