EU står på stærkere grund efter spraglet valg

Højere valgdeltagelse og flere fælleseuropæiske temaer ved EU-valget styrker ikke blot Europa-Parlamentet, men vidner om, at EU i det hele taget opfattes som en central institution

Rekordvalget anno 2019 viste klar fremgang til partier, som havde fælleseuropæiske temaer på dagsordenen. Især klima og miljøspørgsmålet trak mange nye stemmer til de grønne partier i Europa.
Rekordvalget anno 2019 viste klar fremgang til partier, som havde fælleseuropæiske temaer på dagsordenen. Især klima og miljøspørgsmålet trak mange nye stemmer til de grønne partier i Europa. Foto: John Thys/AFP/Ritzau Scanpix.

Den nu afdøde socialdemokratiske miljø- og energiminister Svend Auken sagde for snart 20 år siden på en konference i København om visioner for Europa, at ”hvis man har hang til cirkus, er EU det eneste telt i byen”.

Valget til Europa-Parlamentet har sat en streg under den vurdering. Selvom partier, der er skeptiske over EU, får omkring 20 procent af stemmerne, efterlader valget som helhed ikke blot indtrykket af et styrket parlament, men af en styrket vilje til europæisk samarbejde generelt efter de senere års Brexit-kaos. Det vurderer en række danske og udenlandske forskere.

”Der er flere, der opfatter EU som en scene, det er nødvendigt at spille med på, hvis man vil opnå noget politisk. Man kan ikke længere forestille sig en verden uden EU. Der er en stærkere forståelse af, at EU er det realistiske bud på at løse mange af de spørgsmål, der har en trans- eller overnational karakter. FN har slet ikke den pondus,” siger Jan Ifversen, lektor i europastudier ved Aarhus Universitet med speciale i europæisk identitet.

Valgdeltagelsen ved det netop overståede europa-parlamentsvalg var med 51 procent markant højere end i 2014 og den højeste i 20 år efter en konstant tilbagegang siden det første direkte EU-valg i 1979. Desuden var der klar fremgang til partier, som havde fælleseuropæiske temaer på dagsordenen. Især klima og miljøspørgsmålet trak mange nye stemmer til de grønne partier i Europa.

”Den grønne dagsorden har en meget stærk fælleseuropæisk baggrund. Selv de nationalistiske partier kan ikke komme uden om, at klimaet er grænseoverskridende. Derfor ser man også, at de enten nølende accepterer problemet eller melder helt fra ved at erklære sig som klimaskeptikere,” siger Jan Ifversen.

Samlet set er der flere, der vil Europa og ser EU som et væsentlig forum for politik, siger også Kennet Lynggaard, lektor ved Roskilde Universitet, hvor han forsker i blandt andet symboler og myter i europæisk integration og beslutningsprocesser i EU.

”EU er i stigende grad en institution, der bliver taget alvorligt, og en institution, folk forventer kan løse fælles problemer,” siger han og henviser til, at det samme fremgår af de løbende målinger, der bliver lavet af tilslutningen til EU.

”Der er en positiv bevægelse over for EU, som valget er en del af. Det er ubestrideligt, at de højrenationale partier er gået frem, men der er muligvis en dynamik, hvor større tilslutning også afføder større skepsis,” siger han.

Daniel Gros, direktør for tænketanken Centre for European Policy Studies, der analyserer udviklingen i EU og europæisk politik, peger på, at de nationale forhold stadig spiller en vigtig rolle for, hvordan stemmerne falder i de enkelte medlemslande. Men han hæfter sig samtidig ved, at de fælleseuropæiske temaer havde en større bevågenhed, og at EU i mange lande dannede rammen også for de mere gængse politiske spørgsmål.

”Det ser ud til, at flere mennesker forventer, at EU gør noget i forhold til især indvandring og klimaforandringer,” siger han.

Den øgede stemmeprocent kan på længere sigt vise sig at blive det mest afgørende resultat af europa-parlamentsvalget, mener Simon Hix, professor i statskundskab ved universitetet London School of Economics. Han skriver i et tweet i går om den høje valgdeltagelse:

”Det kan måske vise sig at blive det vigtigste resultat af disse valg. Det kan betyde en fornyet legitimitet for Europa-Parlamentet og måske hele EU som sådan.”

Lederen af europaafdelingen i tænketanken Signum Global, Anna Rosenberg, er inde på det samme i et interview med den amerikanske tv-station CNBC.

”Stemmedeltagelsen viser, at folk virkelig stadig er optaget af EU og af, hvad Den Europæiske Union beskæftiger sig med,” siger hun.

I første omgang får den øgede valgdeltagelse allerede indflydelse på det EU-topmøde, der i dag bliver afholdt mellem EU’s stats- og regeringschefer, vurderer Rasmus Nørlem Sørensen, sekretariatsleder i DEO, Demokrati i Europa Oplysningsforbundet.

”Parlamentet har fået et styrket mandat fra borgerne, som stats- og regeringslederne ikke kan overhøre. De skal træde varsomt i dag, hvis de ikke vil i konflikt med parlamentet fra dag et. Parlamentet er en tungere magtfaktor,” siger han.

Den hollandske historieprofessor Luuk van Middelaar, som er aktuel med bogen ”Alarums and Excursions” om udviklingen i EU, har tidligere været inde på, at et europæisk parlament, hvor der vil være flere stemmer fra nationalister og højreradikale, ikke kun er en fare, men også en mulighed, fordi det vil afspejle Europas befolkning bedre.

”Jeg håber, at det kommende parlament vil være et parlament med en mere synlig politisk debat mellem højre og venstre. I dag opfatter mange europæere parlamentet som en del af konsensusmaskinen i Bruxelles, og er man ikke enig, bliver man stemplet som en dårlig europæer,” sagde han til dagbladet Politiken i lørdags.