Oktober 2020. En ny coronabølge ramte verden, og i Europa overhalede dødskurverne de amerikanske dødstal med risiko for nye panikscener på overbebyrdede europæiske hospitaler. Fra dette øjeblik begyndte europæerne at føle sig som tabere i den globale kamp mod pandemien.
Vreden voksede, da europæerne så USA og Storbritannien lancere vaccinationskampagnerne i december, mens Det Europæiske Lægemiddelagentur, EMA, stadig var ved at godkende vaccinerne imod covid-19. Og den eksploderede, da de milliarder af doser, som EU-Kommissionens forhandlere havde sikret sig, ikke var til at få fat på i begyndelsen af det nye år.
EU-Kommissionens vaccinestrategi var ”gået i lort”, som den tyske finansminister og nu mulige kommende kansler, Olaf Scholz, rasende sagde til avisen Bild i februar.
Spoler vi et år frem til oktober 2021, ser billedet helt anderledes ud. Ingen taler om vaccinekaos eller europæisk fiasko. De europæiske lande er i front med vaccinationerne, og i stedet er det USA, der sakker agterud med 55,8 procent fuldt vaccinerede mod gennemsnitligt 63,8 procent i EU.
Storbritannien er stadig et hestehoved foran EU med 66,2 procent. Men målt enkeltvis har en hel stribe af EU-lande med Portugal, Spanien og Danmark i spidsen slået briterne.
”Langsomt, men sikkert er EU ved at vinde vaccinekapløbet,” skriver den britiske avis The Guardian.
Det er også det billede, der tegnes af det økonomiske nyhedsbureau Bloombergs såkaldte Covid Resilience Ranking, der ranglister verdens lande efter, hvor godt de håndterer coronakrisen. Her har europæiske lande toppet i de seneste tre måneder på en kombination af parametre som antallet af vaccinerede, graden af nedlukning eller genåbning og rejserestriktioner. Fem EU-lande ligger helt i top med Irland på en førsteplads og Danmark på en femteplads. Og over halvdelen af de 20 bedst placerede lande er EU-lande. Storbritannien ligger som nummer 16, mens USA ikke er blandt de 20 bedste.
Politisk vilje er afgørende
EU klarer sig også bedre målt på antallet af dødsfald. Den 13. oktober talte EU 1745 coronarelaterede dødsfald pr. 1 million indbyggere mod 2161 i USA og 2030 i Storbritannien, ifølge statistikhjemmesiden Our World in Data.
”Europa tabte i sprint, men er ved at vinde maratonløbet,” mener den internationale erhvervsavis Financial Times.
Stefan Lehne, forsker ved tænketanken Carnegie Europe, var en af dem, der tidligere på året leverede en ram kritik af EU-Kommissionens vaccinestrategi, som han fandt ”chokerende dårlig for en af verdens rigeste regioner med en stor sundhedssektor”. Det siger han ikke længere.
”Der er ikke længere mangel på vacciner, og vaccinationsgraden har overhalet den amerikanske. Kommissionsformand Ursula von der Leyen har erkendt, at der blev begået visse fejltagelser, især i forhandlingsstrategien med vaccineproducenterne. Men det står klart, at konkurrence mellem EU-landene om adgang til vaccinerne ville have skabt store spændinger,” siger Stefan Lehne.
Det er blandt andet coronavirussens deltavariant, som har vendt op og ned på den globale corona-rangstige. Den langt mere smitsomme variant har ramt tidligere frontløbere som Australien og New Zealand, der satsede på at udrydde virussen med strenge karantæner og lokale nedlukninger frem for at vaccinere befolkningerne.
Og i USA har den politiske vilje til at støtte vaccination manglet, hvorimod de europæiske regeringer massivt har presset på for at få befolkningerne til at acceptere vacciner med alt fra vaccinationstvang i Frankrig til biografbilletter og anden lokkemad i for eksempel Tyskland.
”Det var langt fra givet, at de europæiske lande ville kunne vaccinere 70 procent af befolkningen på ni måneder, og det lykkedes takket være politisk vilje blandt de politiske ledere. Men EU burde have bekymret sig langt mere om de nationale uligheder landene imellem,” siger professor og epidemiolog Antoine Flahault fra institut for global sundhed ved universitetet i Genève om EU’s rolle i vaccinesuccessen.
Den store svaghed i det europæiske regnskab er netop de geografiske forskelle. Østeuropa har vaccineret langt færre imod covid-19 end resten af EU, og især Rumænien ligger under verdensgennemsnittet med kun 29 procent af befolkningen, der har fået to stik. Også Polen og Ungarn halter bagefter med henholdsvis 52 og 59 procent fuldt vaccinerede.
Som avisen New York Times gør opmærksom på, afhænger EU’s fortsatte vaccinesucces af, hvorvidt de østeuropæiske lande kommer med på vognen, og det er også Antoine Flahaults bekymring.
”Rumænien har netop nu den værste smittebølge og det største antal indlæggelser og dødsfald siden pandemiens start, og Bulgarien har nu det højeste dødstal i EU,” siger han.
Økonomiske forskelle i Europa
Økonomisk er de europæiske lande også kommet forskelligt ud af krisen, og netop på økonomien falder sammenligningerne ud til USA og Storbritanniens fordel. Forskere ved den økonomiske tænketank Bruegel har således beregnet, at USA har udsigt til en lidt højere vækst for perioden 2019-2023 end forventet før coronakrisen, mens for eksempel Tyskland har udsigt til et fald på 1,9 procent.
”Det skyldes især, at de europæiske lande har haft langt strengere nedlukninger, som har ramt økonomien hårdere, hvilket til gengæld har reddet menneskeliv,” forklarer økonom Zsolt Darvas, der er medforfatter til undersøgelsen.
Han peger på, at EU’s genopretningspakke på 5580 milliarder kroner er småpenge i forhold til det, USA’s føderale regering har kunnet mønstre. Alene præsident Joe Biden har i sine ni måneder ved magten pumpet 12.000 milliarder kroner i den amerikanske økonomi.
”Til gengæld har det europæiske coronacertifikat henover sommeren gjort det muligt at åbne grænserne med et fælles system, der garanterer kontrol med smitten, hvilket er afgørende for, at både EU og Schengen kan fungere,” siger Zsolt Darvas.
Hvis Europa skal holde fast i sit internationale forspring, kræver det øget samarbejde på EU-plan, mener den ungarske Bruegel-forsker.
”EU’s coronahåndtering har været 80 procent succes og 20 procent fiasko. Der er brug for bedre samarbejde om varsling og bedre forberedelse, for eksempel med lagre af værnemidler og vacciner,” siger han.
Det er også Stefan Lehnes vurdering.
”Der er blevet ført overbevisende bevis for bedre koordination på EU-niveau,” siger han.