Europæiske ledere får i disse dage en sidste gang mulighed for at sole sig i Barack Obamas karisma. Den amerikanske præsident, der i går ankom til Athen på sin afskedsrejse til EU, har altid været mere populær i Europa end i USA. Et vigtigt punkt på menuen er at berolige EU om, at USA’s engagement i Nato stadig eksisterer, når Donald Trump overtager Det Hvide Hus den 20. januar næste år. Trump har tidligere truet med at trække USA fra Nato-samarbejdet, ligesom han har rejst tvivl om det fortsatte samarbejde med EU på handels- og miljøområdet.
Obamas besøg i Grækenland og Tyskland kommer, blot få dage efter at EU’s kommissionsformand, Jean-Claude Juncker, leverede en opsang til Trump, hvor han opfordrede den kommende præsident såvel som den amerikanske befolkning til at sætte sig bedre ind i Europa og dets historie.
”Generelt har amerikanerne overhovedet ingen interesse i Europa,” sagde den åbenmundede luxembourger på en konference til en flok studerende foran snurrende kameraer.
Kommissionsformanden mindede også om, at Trump i juni kaldte Belgien for ”en smuk by i Europa”.
”Vi bliver nødt til at lære Donald Trump, hvad Europa er, og hvordan det fungerer. Ellers spilder vi to år, mens Donald Trump turnerer rundt i en verden, han ikke kender til,” sagde Juncker.
Efter Trumps valgsejr havde han ellers sammen med EU-præsident Donald Tusk skyndt sig at invitere Trump til et topmøde og understreget, at ”i dag er det vigtigere end nogensinde at styrke de transatlantiske forbindelser”. Men også Tusk har udtrykt bekymring ved udsigten til fire år med Trump i verdens mest magtfulde embede.
Men måske er det på tide, at europæerne i højere grad kigger indad og tager de første forsonende skridt, lyder det fra Peter Nedergaard, professor ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet:
”Junckers udtalelser er ikke udtryk for et samlet Europas holdning. Det tror jeg også, amerikanerne er klar over. Men det er klart, at udtalelserne hverken er konstruktive eller med til at give EU legitimitet. Formaninger som disse gør ikke det europæiske projekt mere attraktivt, måske snarere tværtimod.”
Marlene Wind er professor i statskundskab og leder af Center for Europæisk Politik ved samme institut. Selvom hun ikke finder Junckers udtalelser lige så kontroversielle, mener hun, at Tysklands forbundskansler, Angela Merkel, greb situationen bedre an, da hun udtalte sig om Trumps valgsejr. Merkel understregede, at Tysklands nære bånd til USA var upåvirket, og hun mindede derpå om, at de to lande deler værdier som demokrati, frihed og respekt for den enkelte uagtet etnicitet, køn, seksualitet og politisk overbevisning.
”Jean-Claude Juncker har dybest set ret i sin kritik, for Trump har ved flere lejligheder vist, at han ikke har begreb om USA’s og Europas fælles historie. Men det er klart, at han kunne have valgt en mere diplomatisk vej,” siger Marlene Wind og uddyber, at EU’s ledere er nødt til at være pragmatiske, hvis forholdet til USA ikke skal lide overlast:
”Det er uheldigt, at en præsidentperiode starter med så stor usikkerhed om, hvad den ene part vil og ikke vil. Men så meget desto mere er der grund til at holde gode miner til slet spil. EU er kort og godt nødt til at vise vilje til samarbejde og imødekommenhed, for vi er pinedød afhængige af forholdet til USA, ikke mindst på sikkerhedsområdet.”