EU trækker det længste strå om Brexit

Trods store fremskridt på en lang række områder – og en delaftale om en overgangsordning for Storbritannien – er spørgsmålet om den fremtidige grænse mellem Irland og Nordirland fortsat et uafklaret og ømtåleligt spørgsmål, hvor EU ikke vil gå på kompromis

Et afgørende skridt, lød det samstemmende i går i Bruxelles, da den britiske Brexit-minister David Davis (tv) og EU’s chefforhandler Michel Barnier (th) annoncerede en delaftale om overgangsordningen.
Et afgørende skridt, lød det samstemmende i går i Bruxelles, da den britiske Brexit-minister David Davis (tv) og EU’s chefforhandler Michel Barnier (th) annoncerede en delaftale om overgangsordningen. . Foto: Virginia Mayo/Ritzau Scanpix.

Et afgørende skridt, lød det samstemmende i går i Bruxelles, da den britiske Brexit-minister David Davis og EU’s chefforhandler Michel Barnier annoncerede en delaftale om overgangsordningen. Den skal løbe fra sidst i marts næste år og frem til udgangen af 2020.

Aftalen viser ifølge en af de førende britiske Brexit-eksperter Simon Usherwood, at det er EU, der har fat i den lange ende af forhandlingerne.

”Som vi har vist siden begyndelsen, så er det EU, der kontrollerer processen. Der er givet nogle indrømmelser til briterne for at gøre det spiseligt, men det er i det store hele EU’s plan, som de følger, og det er Storbritannien, som kommer med indrømmelserne,” siger Simon Usherwood til Kristeligt Dagblad.

Han er brexit-ekspert ved University of Surrey og vicedirektør for tænketanken UK in a Changing Europe (Storbritannien i et Europa under forandring).

Han kalder gårsdagens delaftale for en positiv udvikling, som har taget hånd om nogle af de problemer, der var i begyndelsen.

”Men den store forhindring er fortsat grænsen mellem Irland og Nordirland, og det er i høj grad briterne, der er nødt til at tage en beslutning. EU vil ikke gå på kompromis med princippet om, at der skal være fordele ved være med i EU, som lande uden for fællesskabet ikke har. Og her er det briterne, der har de to uforenelige holdninger. På den ene side vil de ikke have en hård grænse med grænsekontrol, men de vil også stå uden for det indre marked, og det kræver grænsekontrol,” forklarer han.

Den gordiske knude betyder også, at han har svært ved at se, at alt kan falde på plads inden for den aftalte overgangsperiode på 21 måneder til udgangen af 2020.

Aftalen betyder blandt andet, at EU-borgere vil holde fast i deres rettigheder, som retten til at blive i Storbritannien efter Brexit – selvom om de først kommer ind under overgangsfasen.

I samme periode vil briterne også være underlagt EU og EU-domstolen i alle forhold, selvom de ikke længere vil sidde med ved beslutningsbordet.

Det er noget, som ikke vil være populært blandt de mest indædte EU-modstandere hos De Konservative.

Men Simon Usherwood har svært ved at se, at de mest EU-kritiske parlamentsmedlemmer i det britiske parlament vil forsøge at underminere den delaftale, som David Davis nu har indgået.

”Jeg tror, at aftalen vil være spiselig. Der vil være meget, som de ikke kan lide, men de vil ikke trække tæppet væk under regeringen på grund af dette, for de har ikke flertal i parlamentet.”

”Holdningen i partiet synes at være, at Brexit bliver en ubehagelig og smertefuld proces, men at det i sidste ende er Theresa May, der bliver syndebukken, som må tage skylden,” forudser Simon Usherwood.