EU vil have så få indvandrere som muligt

Rapport om EU's migrationspolitik ventes at følge strategi om at begrænse strømmen af flygtninge og indvandrere mest muligt

Der er blevet enighed om stigende migrationskontrol i Bruxelles.
Der er blevet enighed om stigende migrationskontrol i Bruxelles.

EU's 28 indenrigsministre mødes i dag i Bruxelles for at fremlægge en rapport for EU's migrationpolitik. Det er et tilbagevendende tema i Bruxelles, hvor EU-Kommissionens formand Jean-Claude Juncker har gjort indvandring til ét af EU's fokusområder.

I oktober vedtog Ministerrådet således flere tiltag, som skal sikre kontrol med migrationsstrømmen til EU. Rådet vil forstærke samarbejdet med tredjelande, der huser millioner af flygtninge og indvandrere, for at stoppe menneskesmugling og illegal migration. Desuden vil man sikre EU's ydre grænser og oprette et fælles asylsystem for alle EU's medlemsstater, der skal garantere, at EU har én asyl- og migrationspolitik.

Ifølge Røde Kors' EU-kontor i Bruxelles vil rapporten i morgen med al sandsynlighed følge samme strategi og dermed lægge sig i forlængelse af de seneste 10 år, der for EU har handlet om at begrænse antallet af flygtninge og indvandrere.

”Det er en myte, at alle verdens flygtninge søger mod Europa. Det skulle man ellers tro, når man ser på, hvor stort et fokus EU har på området og hvor mange euro, der bliver brugt,” siger Anais Faure Atger, migrationsrådgiver på Røde Kors EU-kontor i Bruxelles, der repræsenterer organisationen i EU's 28 medlemslande samt Norge.

”EU's første prioritering er at holde flygtninge og immigranter fra at rejse mod EU og at indføre et fælles asylsystem i stedet for at sikre flygtningenes adgang til at søge om asyl,” siger hun.

Den vurdering deler Margrete Auken, SF, medlem af Europa-Parlamentet og med i gruppen De Grønne.

”EU gør ikke nok for verdens flygtninge. Millioner af mennesker flygter fra krig i Syrien og på Afrikas Horn. De eneste, der drager fordel af EU's øgede grænsekontrol, er de menneskesmuglere, flygtningene havner i kløerne på. Der er tale om reelle krigsflygtninge, og EU's argument om at hjælpe i nærområderne holder ikke længere. De kan ikke modtage flere flygtninge,” siger Auken.

Christel Schaldemose, socialdemokrat og medlem af Europa-Parlamentet, støtter Kommissionens linje:

”EU bliver nødt til at få stoppet menneskesmugling. Folk flygter fra vold og fattigdom, og det er der nogle bagmænd, der tjener styrtende på. Den indsats skal styrkes. Og så mener jeg også, at det er rigtigt, at vi skal se på, hvordan vi kan styrke grænsekontrollen. Selvfølgelig skal vi hjælpe flygtninge i nød, men Europa kan ikke tage alle verdens flygtninge,” siger hun.

Venstres europaparlamentariker Ulla Tørnæs er på linje med Ministerrådets tiltag, når det kommer til den øgede grænsekontrol og bistand til tredjelande, men er imod et fælles EU-asylsystem.

”Jeg mener, det er rigtig fornuftigt, at Rådet styrker Frontex. Vi kan ikke acceptere illegal indvandring til EU, så EU's ydre grænser skal beskyttes. Og så er det relevant at se på, om der er lande, som ikke magter at opholde en troværdig grænsekontrol. Når vi har afskaffet den indre grænsekontrol med Schengen-samarbejdet, må vi også have tillid til, at den ydre grænsekontrol er velfungerende,” siger Ulla Tørnæs.

”Jeg mener dog ikke, Danmark skal være del af et fælles asylsystem. Det ønsker vi ikke. Vi mener, at Danmark fortsat selv skal bestemme, hvem der skal have adgang til Danmark,” siger hun.