EU vil redde og tilbagesende migranter i Middelhavet og Atlanterhavet

18 tiltag skal styrke EU's indsats over for migration via Middelhavet og Atlanterhavet.

EU-Kommissionen har tirsdag fremlagt en plan for migrationsruterne i det vestlige Middelhav og Atlanterhavet.

Planen indeholder i alt 18 tiltag. De skal blandt andet styrke EU's samarbejde med partnerlande. Det siger EU-kommissær for indre anliggender Ylva Johansson.

- Vi vil samarbejde med partnere langs hele ruten for at forhindre irregulær afrejse og redde liv, siger Ylva Johansson.

Med forslaget fortsætter EU-Kommissionen desuden forsøget på at styrke indsatsen over for menneskesmuglere.

EU-Kommissionen vil blandt andet imødegå det "stigende misbrug" af kommerciel transport. Ifølge EU-Kommissionen står "kriminelle netværk" bag misbruget for at "facilitere irregulær migration" til EU.

Handlingsplanen er et led i EU's øgede indsats for at styrke de ydre grænser.

Fra flere lande har det lydt, at der skal være styr på EU's ydre grænser, før man kan finde en løsning for den såkaldte interne dimension, der handler om, at landene skal hjælpe hinanden med at håndtere asylbehandlingen for de mange migranter.

Netop dette er på dagsordenen, når landene torsdag og fredag samles til ministermøde i Luxembourg.

Her skal ministrene forsøge at finde til enighed om to helt centrale lovforslag.

Det ene handler blandt andet om at indføre hasteprocedurer for asylbehandling. Det andet - og mere kontroversielle - handler om den såkaldte solidaritetsmekanisme.

Den vil betyde, at de øvrige lande er forpligtet til at hjælpe lande som Italien og Grækenland, der modtager størstedelen af de migranter, der kommer til Europa.

Emnet er dog meget betændt. Flere lande frygter, at de skriver under på en regning uden at vide, hvor stor den bliver.

Danmark er blandt de lande, der har talt for nødvendigheden af at få styr på de ydre grænser. Omvendt mener de sydeuropæiske lande, at det er vigtigst at færdiggøre aftalen om solidaritet.

Lykkes det landene at nå til enighed, vil det være et stort skridt på vejen til en fælles europæisk løsning på migrationsudfordringen.

Derefter vil der vente forhandlinger med EU-Parlamentet.

Danmark vil på grund af retsforbeholdet ikke kunne være med i størstedelen af migrationslovgivningen. Nogle dele vil Danmark dog kunne vælge at tilslutte sig.

/ritzau/