Når coronavirussen en dag er besejret, og de europæiske lande skal gøre status over de seneste måneders krisehåndtering, vil den danske minkskandale næppe være det eneste eksempel på, at en europæisk regering i kampens hede er kommet på kant med juridiske eller demokratiske spilleregler i forsøget på at bremse pandemien. Spørgsmålet bliver, hvor store indhug, der er blevet gjort i retsstaten med folkesundheden som begrundelse.
Europa-Parlamentet advarede allerede i sidste måned mod, at de 27 medlemslande har haft endog meget travlt med at begrænse forsamlingsfriheden for at forhindre smittespredning under pandemien. Og ifølge en resolution vedtaget af parlamentet i november er forsøget på at dæmme op for misinformation ligeledes gået ud over ytrings- og pressefriheden i en række lande.
Når EU-Kommissionen i dag præsenterer sin ”Handlingsplan for demokrati”, er det derfor – men ikke kun – et svar på coronapandemien.
”De udfordrende tider, vi lever i, tester vores demokratier. Coronakrisen har krævet særlige tiltag. Men indskrænkelse af rettigheder og friheder i et demokrati skal ske med stor forsigtighed og alene være tidsbegrænsede og underkastet kontrol,” skriver EU-Kommissionen blandt andet i oplægget til handlingsplanen.
Det overordnede mål er at beskytte det europæiske demokrati – både mod angreb udefra i form af misinformation og manipulation, og mod interne trusler fra regeringer, som eventuelt kunne lade sig friste af muligheden for at gøre særforanstaltningerne permanente.
”Der findes ikke ét eneste land i Europa, der ikke har en debat om, hvorvidt coronatiltagene har været lovlige eller ude af proportion,” siger Sam van der Staak, der leder Europa-afdelingen under Det internationale institut for demokrati og valgassistance, Idea, som har været konsulent for EU-Kommissionen under forberedelsen af den nye handlingsplan.
”Vi har set lande, der under påskud af at bekæmpe falske nyheder har indført hårde straffe for journalister, der skriver om emner, som ifølge regeringen er misinformation. Den nye handlingsplan er et udtryk for, at forsvaret for demokrati ikke længere kun handler om lande uden for EU, men at det også er en intern udfordring. At EU skal feje for egen dør. Især kapitlet om fri og uafhængig presse taler ind i den splittelse mellem Vest- og Østeuropa – ikke mindst Ungarn og Polen – omkring definitionen af retsstaten og frie medier,” siger Sam van der Staak.
Handlingsplanens sigte er dog samtidig bredere end retsstatens opretholdelse, understreger han. Beskyttelsen af demokratiet kræver også en effektiv indsats mod hacking og andre anslag mod valghandlingers sikkerhed og troværdighed, eksempelvis fra fremmede magter som Rusland eller Kina.
Samtidig skal planen fungere som ledetråd for tiltag, der iværksættes af medlemslandene selv, men som skal koordineres på europæisk niveau – det gælder ikke mindst truslen fra misinformation spredt via techgiganter som Facebook og Twitter.