Europæere sporer savnet Mars-rumsonde

ESA-grupper arbejder tæt sammen med Rusland for at bevare kontakt til Mars-rumsonde

En europæisk sporingsstation i det vestlige Australien har "fået kontakt" med Ruslands rumsonde Phobos-Grunt, som har været strandet i et kredsløb siden den blev opsendt den 8. november, oplyser Det Europæiske Rumfartsagentur, ESA. Sonden er sendt af sted efter jordprøver fra en Mars-måne.

- ESA-grupper arbejder nu tæt sammen med rumfartsteknikere i Rusland for at kunne opretholde kommunikationen, hedder det i en kort erklæring på ESA's hjemmeside, som lover flere opdateringer om sagen snart.

- Sonden er inde i et meget lavt og ugunstigt kredsløb, som er vanskeligt at identificere nøjagtigt, siger en talsmand for ESA i den tyske by Darmstadt.

Ruslands rumfartsadministration havde ellers opgivet håbet om at redde rumsonden, der skulle have bragt jordprøver hjem fra en Mars-måne, men som siden opsendelsen har være strandet i kredsløb om Jorden.

- Der er kun lidt håb om, at vi vil kunne føre denne mission ud i livet, sagde vicedirektør for Roscosmos, Vitalij Davidov, til russiske nyhedsbureauer tirsdag.

Researchsonden Phobos-Grunt skulle til Mars-månen Phobos i bestræbelserne på at give russernes rumprogram nyt liv. Det er en af de mest ambitiøse projekter i udforskningen af Mars nogensinde. Men russerne mistede kontakten med rumsonden, mens kredsede omkring Jorden.

Rusland har haft problemer med dets rummissioner siden Sovjetunionens opløsning for 20 år siden.