Prøv avisen

Europæerne sviner deres byer til

Skrald i rigelige mængder er et problem over det meste af verden. Særligt i byerne, som her i Marseille i Frankrig, er det en udfordring for myndighederne at holde trit med befolkningens forbrug og udsmidning. – Foto: .

HOLD BYEN REN: De europæiske storbyer bruger flere og flere penge på renholdelse, for byboerne kræver i stigende grad rene byer, men har sværere og sværere ved at finde skraldespandene

De er næsten lige så typisk parisiske som Eiffeltårnet og Notre Dame, de grønklædte gadefejere, som hver morgen lader vandhanerne fosse i gaderne og skrubber de parisiske brosten med deres grønne koste. Og der er blevet 500 flere af dem siden 2001.

Det er udtryk for en opprioritering af renholdelsen af Paris. Renovationsarbejderne skal være synlige i bybilledet. Pariserne må gerne kunne se, at vi gør noget for at holde byen ren, siger Hervé Lefort fra Paris Kommunes afdeling for renholdelse.

Pariserne vil ikke af med gadevaskningen, der opleves som en garanti for, at byen holdes ren. Den sikres af en særskilt vandforsyning med vand fra Seinen, og for at spare på vandet bruger renovationsarbejderne i stigende grad sprøjtevogne på vejen og mindre vogne med roterende koste på fortovene.

Paris er ikke ene om at opprioritere renholdelsen af gader og offentlige steder.

De store europæiske byer bruger flere og flere penge på at holde gader og fortove rene, helt uden at medregne indsamling af husholdningsaffald. Alene en by som Belfast med under en million indbyggere bruger omkring 105 millioner kroner om året på at holde skidt og affald borte fra gaderne, siger Sarah James Smith fra den europæiske afdeling i Belfasts bystyre, som indtager formandsposten i arbejdsgruppen for rene byer i Eurocities, en sammenslutning af EUs storbyer, som blandt andre tæller København og Århus.

Det er især bymidten, der er hærget af affald, viser et rundspørge fra Eurocities, og affald fra fastfood som hamburgere og hotdogs er den type skrald, der er mest af, efterfulgt af affald efter drikkevarer og cigaretskod.

Byboerne stiller voksende krav om, at byerne skal være rene. Men samtidig er de tilbøjelige til selv at svine mere og mere. Affald smides på gaderne eller kastes ud af vinduerne fra bilerne. Det er et generelt billede over hele Europa, konstaterer Sarah James Smith.

Det kender man godt i Paris.

Vi har fået godt styr på behandlingen af husholdningsaffaldet og fået indført effektive genbrugsordninger. Men vi oplever i stigende grad, at beboerne ikke gider gå i kælderen med deres skraldepose, men bare stiller den på gaden. Et andet problem er storskrald, som folk også stiller ud på fortovet i forvisning om, at det bliver fjernet, siger Hervé Lefort.

Det ligner lidt en ond cirkel. Jo flere penge vi bruger på at holde byen ren for affald, og jo mere effektivt det gøres, des mere tager borgerne det for givet, at der bliver gjort rent efter dem, så de med god samvittighed kan smide affald på gaden, siger han.

De eneste, der opfører sig bedre, er hundeejerne, som er ved at have lært at samle deres hundes efterladenskaber op, når de lufter dem. De er tilsyneladende udsat for et pres fra resten af befolkningen, som skælder ud, hvis de ser en hundeejer, der bare går videre, tilføjer han.

Bødestraffe på op til 1.300 kroner har også haft en præventiv virkning.

Bøderne skæpper efterhånden ganske godt i kasserne rundtomkring i de europæiske storbyer. Men byerne bruger også flere og flere penge på kampagner, der skal få folk til at lade være med at smide deres skrald på gaden, siger Sarah James Smith.

To ud af tre europæiske byer har indført metoder til at måle borgernes tilfredshed med renligheden i gaderne og vedligeholdelsen af grønne områder samt bænke, busstoppesteder og andet gadeinventar.

Svenske Göteborg har udviklet et pointsystem, som samtidig har påvirket borgernes holdning til at smide affald ved at skabe større bevidsthed om renholdelsen. Og den britiske by Leeds har fokuseret specifikt på de kvarterer og bydele, som er mest berørt af graffiti og anden form for nedslidning af det offentlige rum.

Men samtidig har 88 procent af de europæiske storbyer gennemført forskellige former for kampagner, der skal få byboerne til at holde op med at svine og ødelægge bymiljøet.

Edinburgh har vundet en pris for en kampagne mod fastfood-affald og cigaretskod med tv-spots og reklamer i den trykte presse. Også Rotterdam og Madrid har forsøgt at påvirke deres indbyggere, og i Belfast er andelen af indbyggere, der indrømmer at svine det offentlige rum til, faldet fra 57 til 45 procent.

Andre byer belønner børn, der indsamler og afleverer affald efter fyrværkeri.

Og i flere, især nordeuropæiske byer, involveres borgerne aktivt i renholdelsen i håb om, at de smider mindre om sig med affald, hvis de selv er med til at samle det op.

I Paris er borgerne blevet mere og mere tilfredse med renligheden i deres by. 65 procent af indbyggerne synes i 2007, at Paris er en ren by mod 58 procent i 2004. Hvilket ikke desto mindre betyder, at hver tredje pariser finder byen beskidt.

udland@kristeligt-dagblad.dk