Hvis man i disse dage skal med et fly fra Liège i Belgien, begynder kø og baggagetjek allerede inden, at passagererne når ind i lufthavnsbygningen, som har erstattet den terrorramte lufthavn i Zaventem ved Bruxelles.
Frankrig, som stadig er i undtagelsestilstand, testede tirsdag aften et maksimalt sikkerhedsberedskab omkring Stade de France ved den første fodboldlandskamp siden terrorangrebet ved selvsamme nationalstadion og en række caféer samt spillestedet Bataclan i Paris i november.
I begge lande patruljerer skarpt bevæbnet militær i gaderne, og sidste års billeder af kampvogne midt i den belgiske hovedstad efter Paris-angrebet sidder stadig på nethinden som billeder fra en anden tid eller et andet sted. Selvmordsbombere og skudsalver med krigsvåben mod fortovscaféer er ikke længere fjerne dramaer fra Mellemøstens krudttønde.
Men Europa er ikke og skal heller ikke udvikle sig efter mellemøstligt mønster, advarer Mark Singleton. Direktøren for tænketanken ICCT, Det Internationale Center for Terrorbekæmpelse, i Haag har boet og arbejdet som diplomat og sikkerhedsrådgiver i flere af verdens brændpunkter fra Helmand-provinsen i Afghanistan til Jerusalem i Israel. Og hans advarsel til Europa er klar:
”Europa har undervurderet sikkerhedsrisikoen fra jihadistisk terror og fra udviklingen af parallelsamfund i marginaliserede forstæder og byer. Men medmindre vi ønsker en israelisering af Europa, skal vi ikke handle ud fra en præmis om, at vi er i krig. Terror er ikke krig, men en meget alvorlig form for kriminalitet, og det skal bekæmpes med retsstaten og politimæssig efterforskning, ikke med krigslogik,” siger Mark Singleton.
ICCT er en offentlig forskningsinstitution grundlagt med støtte fra den hollandske regering med den hensigt at udvikle praktisk rådgivning om terrorbekæmpelse. I en rapport, som udkommer i morgen, stiller ICCT for eksempel forslag til, hvordan de europæiske lande bør forholde sig til den potentielle sikkerhedsrisiko fra de omkring 6000 europæiske jihadister, som har sluttet sig til Islamisk Stat.
Tænketankens 55-årige direktørs speciale er sikkerhed og fredsbevarelse. Han er stadig særlig konsulent for FN’s koordinator for Mellemøstens fredsproces i Jerusalem og har tidligere været konstitueret leder for Mellemøstkvartettens administration i samme by under forhenværende britiske premierminister Tony Blair.
”Jeg har boet adskillige år i Israel, og jeg har set på nært hold, hvad der sker med et samfund, der både bliver stærkt militariseret i sikkerhedsøjemed og stærkt splittet, politisk og religiøst. Det skaber ikke mere sikkerhed. Vi kan ikke beskytte alle potentielle terrormål, og hvis vi optrapper beskyttelsen ét sted, vil terroren bare rette sig mod et andet. Vi skal ikke besvare terrortruslen med militarisering og massiv overvågning, hvor borgerne udspionerer og angiver hinanden. Men vi skal heller ikke lade stå til, og det europæiske efterretningsarbejde er langtfra gearet til at håndtere terrortruslen,” mener Mark Singleton.
Meget af det, som er blevet sagt om terrortruslen i Europa, har nemlig inden for de seneste uger vist sig at være forkert. Attentaterne mod Zaventem-lufhavnen og metrostationen Maelbeek i Bruxelles den 22. marts har ikke blot føjet 35 nye ofre til den makabre dødsliste over ter-rorofrene i Europa. De har også afsløret, at ét og samme netværk står bag de fleste af de angreb og terrorforsøg, som Europa har oplevet i de seneste to-tre år.
”Det, vi troede var enlige ulve, har vist sig at tilhøre et sammenhængende netværk, der spreder sig over flere lande – Belgien og Frankrig især, men også Holland, som anholdelsen af en franskmand af algerisk oprindelse i Rotterdam viser. Det, vi ser her, er et velorganiseret netværk med veltrænede mennesker, der er i stand til at gennemføre sofistikerede terrorhandlinger. Det bringer os til et helt andet sted, end vi forestillede os,” siger Mark Singleton.
Via forskellige mellemmænd er gruppen fra Bruxelles-bydelen Molenbeek, som både menes at stå bag angrebene i Frankrig og Belgien, også knyttet til både Mohamed Merah, der begik det første franske terrordrab i Toulouse i 2012, og brødrene Kouachi, der stod bag attentatet mod Charlie Hebdo i januar sidste år. Og Abderahmane Ameuroud, som sidste fredag blev anholdt i Schaerbeek-bydelen i Bruxelles, blev i 2005 dømt for indirekte medvirken ved drabet på den afghanske politiker Ahmad Shah Massoud, to dage før al-Qaeda-angrebet på World Trade Center i New York i 2001.
”Det er klart, at nutidens terror har rod helt tilbage til 1990’erne, herunder de algeriske terroristers angreb i Frankrig dengang. Vi ved nu, at disse terrorceller fortsat eksisterer. Men vi ved ikke, hvor mange celler eller hvor mange mennesker, der er tale om. Eller hvor mange sympatisører, de har. Vi ved, at angrebene i Paris og Bruxelles forudsætter støtte fra mennesker, der sympatiserer med terroristerne, selvom de ikke selv griber til våben,” siger Mark Singleton.
Og dette nye billede er ualmindeligt foruroligende, understreger han.
”Netværk kan være nemmere for efterretningsvæsenet at afsløre end enlige ulve. Men dette netværk har også været i stand til at undgå opmærksomhed i meget lang tid. De har desuden et indgående kendskab til at fremstille sprængstoffer. For den type, der blev benyttet i Bruxelles, er meget ustabil, og kun personer med en solid uddannelse kan benytte dem, uden at de eksploderer på det forkerte tidspunkt. De er i stand til at planlægge sofistikerede angreb, og vi ved nu også, at vi har selvmordsterrorister iblandt os. Vi har næppe set det sidste terrorangreb i Europa,” advarer Mark Singleton.
30 procent af de omkring 6000 europæiske jihadister er vendt tilbage til Europa, vurderer ICCT i den rapport, der kommer i morgen. Derfor er det påkrævet, at de europæiske efterretningsvæsener bliver bedre til at overvåge disse hjemvendte krigere.
Og Mark Singleton er tilbøjelig til at give amerikanske efterretningsfolk, men også europæiske iagttagere ret, der har kritiseret europæisk og især belgisk politi for at være inkompetent.
I Belgien var kritikken så skarp, at både indenrigs- og justitsministeren tilbød at træde tilbage. Men det er hele Europa, der har brug for at optrappe sin efterretningsindsats og ikke mindst sit samarbejde på et tidspunkt, hvor det europæiske samarbejde knager mere og mere i fugerne.
”Belgisk politi og efterretningsvæsen har ganske rigtigt begået en del fejltagelser, og manglen på kommunikation og samarbejde er legendarisk i Belgien, hvor sprogstriden mellem flamlændere og fransktalende valloner hæmmer udvekslingen af oplysninger. Men de europæiske efterretningsorganisationer er i det hele taget dårlige til at samarbejde. Vi forsøger at bekæmpe det 21. århundredes sikkerhedstrussel med redskaber fra det 20. århundrede, hvor sikkerhed var et nationalt ansvar. I dag er truslen transnational. Men efterretningstjenesterne samarbejder højest med fem-seks organer i nabolandene. Der er ikke tilstrækkelig europæisk koordinering,” siger Mark Singleton.
Belgien havde for eksempel ikke informeret Frankrig om, at Salah Abdeslam, der deltog i skudattentaterne mod de parisiske caféer, blev betragtet som radikaliseret. Derfor blev han ikke anholdt af fransk politi, der kontrollerede hans identitet ved flere vejspærringer efter Paris-angrebet den 13. november.
Og selvom både Holland og Belgien blev informeret af Tyrkiet og det amerikanske FBI om, at brødrene Khalid og Ibrahim El Bakroaui blev betragtet som terrorister, kunne de begge uhindret sprænge sig i luften i henholdsvis Zaventem-lufthavnen og på Maelbeek-metrostationen i sidste uge.
Men terrortruslen er også direkte knyttet til konflikten i Syrien og Irak, ikke mindst via de euroæiske jihadister, der slutter sig til Islamisk Stat og for nogles vedkommende vender tilbage som terrorister. Øget terroraktivitet i Europa er blandt andet et resultat af det voksende militære pres på Islamisk Stats såkaldte kalifat, hvor de syriske styrker nu har generobret Palmyra fra IS.
Det betyder imidlertid ikke, at en militær sejr over Islamisk Stat er nøglen til en sejr over terrorismen, understreger Mark Singleton.
”Organisationens taktik er ikke blot at kontrollere et territorium, men også at gennemføre terrorangreb uden for dette territorium, som vi ser i for eksempel Bagdad, men også i Afghanistan, Pakistan og Libyen. Især Libyen er en betydelig sikkerhedsrisiko, fordi landet er tæt på Europa, og Islamisk Stat kan få fodfæste i for eksempel Tunesien,” påpeger han.
I sidste ende er det kun politiske løsninger, der kan standse den djævelske mekanik, som spreder jihadisme som en løbeild fra det ene land og det ene kontinent til det andet, mener den britisk-hollandske ekspert:
”Det gælder også i forhold til radikalisering i Europa, hvor vi fuldstændig har undervurderet risikoen ved de parallelsamfund, som er opstået i kvarterer som Molenbeek eller de franske forstæder med et ghettopræg, social udstødelse og klare fiaskoer i forhold til integration af især anden- og tredjegeneration af indvandrere. Her skal vi dels arbejde mere målbevidst for inkluderende samfund. Jeg siger ikke, at terror skyldes fattigdom. Men ingen tale om demokratiske og vestlige værdier har nogen vægt, hvis dele af befolkningen oplever social udstødelse. Polarisering er en trussel, ikke en løsning.”
”Vi skal også blive bedre til at skelne mellem potentielle terrorister og teenagere eller andre, der prøver grænser af og provokerer. På samme måde er det meningsløst og nærmest modproduktivt at kritisere islam som en samlet blok. Dermed udstøder vi de muslimer, som ellers er vores allierede i kampen mod radikalisering. Vi skal i stedet være langt mere kritiske over for især salafistiske kredse, der skaber et miljø, som virker befordrende på radikalisering,” siger Mark Singleton.