Der bliver uden tvivl råbt højt ved mødebordet, når EU's stats- og regeringschefer samles ekstraordinært i Bruxelles i aften. FN forventer, at over en million migranter og flygtninge fra blandt andet Syrien, Irak og Eritrea vil nå Europa alene i år. I aften vil EU-Kommissionen, støttet af Tyskland og Frankrig, have vedtaget en fordelingsnøgle for 120.000 flygtninge, som opholder sig i Grækenland, Ungarn og Italien, og som et flertal af EU's justits- og indenrigsministre i går fik stemt igennem trods østeuropæiske protester.
Men diskussionerne har været ved at flække sammenhold og solidaritet mellem de 28 EU-lande på kryds og tværs. Rækken af moralske og politiske dilemmaer er uendelig, og flere eksperter har i de forgangne uger sagt, at det er kerneværdierne og selveste meningen med EU, der står på spil.
Det har været tydeligt, at man ville gå langt for at finde en løsning. Polakkerne er gået fra at afvise flygtninge helt til, at de godt kan tage imod et mindre antal af helst kristne flygtninge på betingelse af, at fordelingsordningen forbliver frivillig, og i aftes stemte Polen for. I Danmark har statsministeren i denne uge bøjet sig for EU og sagt, at vi kan tage imod 1000 mennesker i fordelingsrunden. Små, men dog vigtige beviser på, at det er muligt at appellere til de enkelte EU-ledere om at tage ansvar.
Men nogen fast og obligatorisk fordelingsnøgle, som især Tysklands forbundskansler, Angela Merkel, er fortaler for, bliver det næppe til. Den løsning, der nu er lagt op til, gælder kun i to år.
De danske og polske forhåndstilkendegivelser kan da heller ikke opveje de bitre stridigheder, som er ved at splitte Europa. Merkels trusler om at fratage en række østeuropæiske lande en del af EU-støtten var måske grunden til, at den tjekkiske udenrigsminister i mandags sagde, at han og kollegerne fra Ungarn, Slovakiet og Polen bestemt var interesseret i en løsning.
Ungarn har sat meterhøje pigtrådshegn op langs grænsen til Serbien, hvor tusinder krydsede ind i EU indtil sidste uge. Nu er det slut, og hver gang flygtninge forsøger sig med en ny vej ind i Ungarn, står militær og politi klar med hegn, bomme og hårdhændede metoder for at holde dem ude. Politiet har nu fået lov til at bruge gummikugler og tåregas, hvis pigtråden ikke slår til. At de er villige til at anvende magt, ved vi fra de tv-klip, som gik verden rundt på de sociale medier i sidste uge, og som viste ungarske betjente bruge vandkanoner og slå løs på desperate flygtninge med knipler. Det har sendt flygtningene ad nye ruter mod især Tyskland og Sverige, og den seneste tid er de rejst gennem Kroatien, Slovenien og Østrig. Kroaterne har etableret nødlejre, men regeringschefen har opgivet at holde styr på de mange mennesker og opfordrer flygtningene til at rejse videre - hvilket strider mod reglerne i EU og har vakt harme især i nabolandene.
Vælger kroaterne i stedet at gøre som Ungarn og stopper flygtningene ved grænsen, finder de nye, måske farligere ruter på vej mod nord. I dag ankommer cirka 6000 mennesker til Europa hver dag, og intet tyder på, at der vil komme færre de næste mange måneder.
Alene i Syrien har 14 millioner mennesker forladt deres hjem siden borgerkrigens begyndelse i 2011, flere end halvanden million lever under så usle forhold i nærområderne, at de næppe kan klare sig gennem sne og kulde. Det er naivt at tro, at de opgiver håbet om en sikker og bedre fremtid, blot fordi EU vægrer sig mod at byde dem velkommen.
Derfor er der heller ingen vej udenom en fælleseuropæisk løsning på flygtningekrisen. Den aftale, som formentlig falder på plads i aften, handler som sagt om 120.000 mennesker, som man allerede ved har brug for beskyttelse, og som EU derfor har pligt til at hjælpe. Hvis man vedtog en fast fordelingsnøgle, slap man for flere skænderier, efterhånden som nye flygtninge og migranter kommer til.
For eksempel er det sådan, at de 40.000, som under stor ballade blev fordelt i juli, ikke er blevet flyttet endnu. Praktikken skal først forhandles i næste måned - altså tre måneder senere.
Men hvad man kunne ønske sig, er, at stats- og regeringscheferne i aften også bruger langt mere tid på andre strategier. Som for eksempel hjælp til de nærområder, som lige nu huser hundredetusinder, men som mangler penge til at give flygtningene basale fornødenheder som vinteregnede boliger, mad og undervisning. FN har kun modtaget cirka en tredjedel af de penge, der skal til for at hjælpe Syriens nabolande med den enorme opgave. Her kunne EU virkelig gøre en forskel ved at betale større bidrag til hjælpearbejdet og presse USA og de rige Golflande til at gøre det samme.
Grafik: Klik på stjernerne for at få indblik i EU's historie