Ingen ved helt præcist, hvad Europa vil vågne op til den 30. marts. Dag 1 efter Storbritanniens udtræden af EU. Men alle har fået travlt med at forberede sig på det.
I takt med at Brexit uden en overgangsaftale bliver en stadig mere realistisk mulighed, har både Storbritannien og de tilbageværende 27 EU-lande accelereret deres bestræbelser på at sikre, at alt fungerer nogenlunde, som det plejer, hvis de fælles regler for alt fra samhandel og flylicenser til bankoverførsler og opholdstilladelser falder til jorden fra den ene dag til den anden.
Og det gør de klokken 23 den 29. marts, præcis to år efter at Storbritannien udløste den såkaldte paragraf 50 om udtræden af EU. Henover natten mellem den 29. og den 30. marts bliver Storbritannien uden en Brexit-aftale et tredjeland på lige fod med USA eller Congo. Næsten.
EU-Kommissionen udsendte den 30. januar den sidste pakke af den såkaldte ”nødhandlingsplan” med en stribe retningslinjer, som blev vedtaget i december. Desuden har en række lande, deriblandt Frankrig og Holland, selv gennemført haste-lovgivning for at sikre, at deres infrastruktur er tilpasset en ny situation, hvor al samhandel og alt andet samkvem med Storbritannien skal følge helt nye regler.
”Der er nødplaner, som sikrer, at flyruterne til og fra Storbritannien ikke standser, og at britiske flyselskaber kan flyve videre fra én EU-lufthavn til en anden. Og Storbritannien har meddelt, at man vil benytte samme toldsatser, som EU pålægger tredjelande efter princippet om det såkaldt ’mest favoriserede land’. Men der vil formentlig dukke en lang række praktiske problemer op, som vi slet ikke har tænkt på endnu,” siger Maria Demertzis, vicedirektør i den europæiske tænketank Bruegel i Bruxelles.
Foruden i Irland vil en udtræden uden aftale især blive mærkbar i lande, som for eksempel Polen, som har mange statsborgere boende i Storbritannien, samt i de lande, som er udskibningshavne for handel mellem EU og Storbritannien.
Både Frankrig, Belgien og Holland ansætter hundrevis af toldpersoner for at forhindre et skrækscenarie med kilometerlange lastvognskøer i den nordfranske havneby Calais og flaskehalse i Europas største containerhavne i Rotterdam og Antwerpen. Også i Esbjerg arbejder havnen på at udvide området og sikre betjeningen.
”Vi skal sørge for, at de kommer lige så hurtigt ombord på færgerne som tidligere takket være et elektronisk deklarations- og fortoldningssystem. Virksomhedernes forsyningskæder kan blive afbrudt, for ingen har længere et lager, men er afhængige af daglige leverancer,” siger Jean-Paul Mulot, der leder Brexit-samarbejdet mellem Storbritannien og den nordfranske region Hauts de France.
En anden topprioritet er borgernes rettigheder i det nye EU, hvor den frie bevægelighed mellem Storbritannien og de 27 EU-lande ophæves. Danmark vil som de fleste andre EU-lande sikre, at de 18.500 britiske statsborgere kan blive boende og arbejde efter den 30. marts, selvom de formelt skal have arbejds- og opholdstilladelse – under forudsætning af, at Storbritannien gør det samme.
EU-Kommissionen har også sikret, at for eksempel Erasmus-studerende kan gøre studieåret færdigt og få en gyldig eksamen med sig hjem. Men ingen lægger skjul på, at de første måneder efter Brexit vil være uforudsigelige.
”Vi har aldrig gjort dette før. I 40 år har vi flettet vores lovgivning sammen på rigtig mange måder. Nu skal vi til at pille strikketøjet fra hinanden. Det vil uvægerligt føre til forandringer og opbrud, som både EU’s institutioner og de enkelte lande har forsøgt at forebygge. Men ingen kan sige, om vi er 100 procent klar,” siger Maria Demertzis.