Siden Frankrig i torsdags kaldte sin ambassadør hjem fra Italien, har Europa med bestyrtelse konstateret, at næsten 75 års fred og 60 års europæisk EU-samarbejde ikke forhindrer en diplomatisk krise mellem to europæiske nabolande.
Italiens vicepremierminister Luigi Di Maio har ganske vist trukket i land henover weekenden og forsøgt at dulme den franske vrede ved at udtrykke sin beundring for Frankrigs demokrati. Det ændrer dog ikke ved, konstaterer flere europæiske kommentatorer, at han begik en brøler ved at tage til Paris. For ikke blot mødtes han med en repræsentant for de gule veste, men hans samtalepartner var Christophe Chalençon, som offentligt har opfordret hæren til at afsætte præsident Emmanuel Macron og tage magten ved et statskup.
I Tyskland konstaterer Frankfurter Allgemeine Zeitung pessimistisk, at ”Europa vil leve med denne type konflikter mellem de europæiske lande i den nærmeste fremtid”, og den britiske avis The Guardian konkluderer, at de politiske kløfter mellem de europæiske lande bliver dybere.
Den franske regering har ikke reageret på weekendens spæde italienske forsøg på at glatte ud. Det eneste tegn på at løse op for krisen er kommet fra borgmesteren i Nice nær den italienske grænse. Christian Estrosi, der er tidligere minister og selv søn af italienske indvandrere, har indkaldt til en fransk-italiensk venskabsdemonstration i byen på fredag.
De gule veste har derimod forsøgt at holde den fransk-italienske konflikt i kog ved at forsøge sig med en demonstration hen over grænsen til den italienske grænseby Ventimiglia via motorvejen fra Nice, som derfor blev afspærret af fransk politi i lørdags.
De synes fast besluttede på at fastholde internationaliseringen af bevægelsen, som lige fra begyndelsen har tiltrukket sig opmærksomhed langt uden for Frankrigs grænser. Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan, som selv kritiseres for sine hårdhændede metoder mod sine modstandere, har kritiseret fransk politis metoder mod de gule veste. Den amerikanske præsident, Donald Trump, mener at have hørt gule veste råbe ”Vi vil have Trump”, og højrenationalistiske ledere som hollandske Geert Wilders har støttet det gule oprør i Frankrig, mens de selvlysende trafikveste er dukket op som protestsymboler i blandt andet Belgien og Tyskland.
De gule veste har nu til hensigt at stille op med hele to lister til det kommende europa-parlamentsvalg. Det franske politiske magasin L’Obs peger på, at den gule krise og den fransk-italienske konflikt kan munde ud i et EU-valg, som for første gang kommer til at handle om europæiske og ikke nationale spørgsmål.
Et synspunkt, der støttes fra sidelinjen af det schweiziske dagblad Neue Zürcher Zeitung, som også peger på, at krisen gør op med myten om ”et europæisk værdifællesskab” og blotlægger de mange interessekonflikter, hvoraf en nylig fransk-tysk strid om Nord Stream 2-gasledningen kun er ét eksempel. Det er omvendt det, som vækker bekymring i Tyskland, hvor kansler Angela Merkel netop har underskrevet en ny venskabstraktat med Emmanuel Macron.
”Striden mellem Frankrig og Italien vedrører også Tyskland, som indgår i et stadig tættere proeuropæisk partnerskab med Frankrig. Diplomater og eksperter er bekymrede for, at disse spændinger kan blokere en række europæiske projekter og ikke kun den svære reform af den fælleseuropæiske asylpolitik,” skriver Süddeutsche Zeitung.