Prøv avisen

Europa risikerer at få en tabt generation

Ni år efter begyndelsen på den økonomiske krise er der trods EU-initiativer stadig millioner af unge uden håb om en fremtid

Det var de to populistiske partier, der har lovet italienerne arbejdspladser og en minimumsløn, som vandt det nylige parlamentsvalg. Følgerne af en høj ungdomsarbejdsløshed kunne aflæses tydeligt i valgresultatet. Femstjernebevægelsen, M5S, blev det største parti takket være de unges stemmer.

Ifølge instituttet Ipsos stemte over halvdelen af de unge italienere på de to partier M5S og Lega, mens det hidtidige regeringsparti PD tabte de unge og kun fik 15 procent af deres stemmer.

Tal fra EU og OECD fortæller, at ungdomsarbejdsløsheden de senere år har ligget omkring 40 procent i Italien. Ifølge de seneste opgørelser fra Italiens Statistik, Istat, faldt den i slutningen af 2017 til 31,5 procent og det laveste niveau i mange år, men stadig langt fra gennemsnittet i EU på 16,1 procent.

Situationen er værre i Spanien og Grækenland. Mens det går fremad i resten af Europa, halter Syden bagefter. I Italien lever en stor del af de unge under fattigdomsgrænsen, og mange har for første gang ikke udsigt til at få et bedre liv end generationerne før dem.

Sydeuropas manglende evne til at få de unge i job har længe givet bekymrede miner i EU-toppen, der netop har frygtet, at det ville give større tilslutning til populistiske og EU-kritiske partier.

I september sagde chefen for Den Europæiske Centralbank, Mario Draghi, på et møde i Dublin, at EU er nødt til at tackle ungdomsarbejdsløsheden bedre for at sikre demokratiet.

”Vi har set, hvordan krisen i flere lande har ramt de unge uforholdsmæssigt hårdt og efterladt bristede forhåbninger, vrede og til sidst mistro til vores samfundsværdier og selve identiteten af vores demokrati,” lød det fra italieneren.

Med stor patos erklærede EU’s kommissionsformand, Jean-Claude Juncker, allerede i sin tale om Unionens tilstand i september 2016, at ”jeg kan og vil ikke acceptere, at Europa er kontinentet med ungdomsarbejdsløshed”.

Men ni år efter begyndelsen på den finansielle krise kæmper EU stadig for at få millioner af unge i gang. Unionen besluttede i 2013 at investere seks milliarder euro gennem den såkaldte ungdomsgaranti, der skulle hjælpe unge til uddannelse og job. Set med EU-øjne er garantien blevet en succes, og Europa-Parlamentet stemte i januar for en rapport, der opfordrer til at udvide projektet.

”Initiativet er en succes, der har fået 10 millioner unge i job og uddannelse gennem tre år, men der er brug for at gøre mere,” erklærede Brando Benifei fra Parlamentets socialdemokratiske gruppe i en pressemeddelse, mens Agnes Jongerius fra samme gruppe tilføjede, at ”vi må udvide ordningen, for vi kan simpelthen ikke risikere, at der er en ’tabt generation’, der vokser op i Europa”.

Christine Lagarde, Den Internationale Valutafonds direktør, har netop iværksat i en række undersøgelser af netop de unge europæeres situation. På det årlige World Economic Forum i Davos i Schweiz advarede hun i januar om, at kontinentets unge risikerer at ryge bagud i forhold til de ældre europæere, hvis ikke EU tager flere skridt til at mindske det voksende indtægtsskel mellem generationerne:

”Hvis ikke der bliver gjort noget, så er der en generation, som måske aldrig bliver i stand til at genvinde det tabte.”

For EU’s initiativer har foreløbig ikke produceret nogen ”mirakler”, som det norske magasin Nordic Labour Journal rapporterede fra et seminar i Bruxelles for et par månder siden. Der mangler stadig ”konkrete politiske forslag og investeringer i de unges fremtid”.

Professor Bjørn Hvinden fra universitetet i Oslo sagde på mødet, at EU-pengene i nogle lande bare er gået til virksomheder, ”som så har kunnet ansætte unge i en periode. Men det er en kortsigtet løsning, der kun skaber midlertidige jobs, uden at man kan være sikker på, at det virkelige giver de unge viden og kompetencer”.

”Hvis unge ikke tør tro på, at der er en god, tryg fremtid for deres børn, så vælger de måske simpelthen at lade være med at få familie og børn,” sagde den norske sociolog og fastslog:

”Europas fremtid er afhængig af, at de unge får arbejde.”