Korruptionens hotspot lige nu er Bukarest. Her står Laura Codruta Kovesi, lederen af Rumæniens antikorruptionsorgan, midt i et opgør med den socialdemokratiske regering, som hun mistænker for korruption. I weekenden gik 100.000 regeringstro demonstranter på gaden i den rumænske hovedstad, hvor der ellers har været hyppige protester mod den korruptionssigtede formand for regeringspartiet, Liviu Dragnea, der kræver Laura Codruta Kovesi fyret for magtmisbrug.
Weekenden før var det Spanien, der blev rystet af korruptionsskandaler, da den konservative spanske regering under Mariano Rajoy blev væltet af et mistillidsvotum, efter at flere fremtrædende partimedlemmer var blevet dømt for korruption.
Og i Malta, hvor både turismeministeren og regeringsleder Joseph Muscats kabinetschef mistænkes for korruption, er familien til den dræbte journalist og specialist i korruption Daphne Caruana Galizia bekymret over en pludselig forfremmelse af den undersøgelsesdommer, der efterforsker mordet. Med den konsekvens, at en ny dommer nu for tredje gang skal sætte sig ind i sagsakterne. Også i Slovakiet vokser frygten for, at retsvæsenet ikke har travlt med at finde ud af, om drabet på journalisten Jan Kuciak og hans samleverske skyldes hans efterforskning af slovakiske regeringsmedlemmers bånd til den italienske mafia.
”At korruption rent faktisk dræber i Europa, er stærkt foruroligende. I en række lande har vi siden 2017 set flere forsøg på at rulle antikorruptionstiltagene tilbage og annullere de fremskridt, der var taget i de seneste 20 til 25 år,” siger Gianluca Esposito, der er leder af Europarådets antikorruptionsnetværk Greco.
Greco offentliggjorde i sidste måned en rapport, der dokumenterer, at mange medlemslande slæber på fødderne i bestræbelserne på at gennemføre Europarådets anbefalinger om bekæmpelse af korruption. For eksempel er kun en femtedel af anbefalingerne om udpegelsen af dommere, kontrol og håndhævelse af love og etiske principper gennemført af de 26 medlemslande, som blev evalueret i rapporten.
Danmark, som ellers rangerer i toppen af internationale undersøgelser over indsatsen mod korruption og bestikkelse, blev således forleden kritiseret af Europarådet for at tillade anonyme pengegaver til politiske partier.
”Det er svært at sige, om der bliver mere eller mindre korruption, men tendensen til at svække indsatsen er tydelig. Det er det, vi ser i Rumænien, og også i Polen, hvor retsvæsenets uafhængighed er blevet indskrænket. Vi ser også indgreb i pressefriheden i for eksempel Ungarn,” siger Gianluca Esposito, som dog medgiver, at den slags ikke i sig selv fører til øget korruption.
”Men det bedste værn mod korruption er et frit retsvæsen og en fri presse, der kan være med til at afsløre sagerne. Når disse instanser svækkes, er det foruroligende,” siger Gianluca Esposito.
Hos den økonomiske samarbejdsorganisation OECD har man bemærket, at der bliver flere korruptionssager.
”Det er også et udtryk for, at offentlighedens tolerancetærskel er faldende,” siger lederen af OECD’s afdeling for korruptionsbekæmpelse, Patrick Moulette.
”Til gengæld er det en misforståelse, at korruption skulle være mest fremherskende i fattige lande. Halvdelen af alle bestikkelsessager finder sted i rige lande,” siger han.
Blandt andet har 10 europæiske lande, deriblandt Malta, indført et system, der mod betaling giver statsborgerskab til rige udlændinge, som ønsker adgang til EU. Det indebærer ifølge Carl Dolan, direktør i antikorruptionsorganisationen Transparency International, en risiko for øget korruption.
”Landene er især interesserede i at tiltrække kapital og investeringer med disse ’gyldne visa-politikker’ og kontrollerer sjældent, hvor pengene kommer fra,” siger han.
Carl Dolan peger på, at utilfredsheden med korrupte politikere i vid udstrækning bidrager til den politiske ustabilitet i Europa og giver medvind til nye partier, der lover at gøre op med den såkaldt indspiste og korrupte elite såsom Femstjernebevægelsen i Italien.
”Men samtidig ser vi også fremvæksten af mere autoritære regimer, der griber ind i retsvæsenets og pressens frihed. Samlet set bliver landene ikke mere korrupte. Men nogle lande bliver markant dårligere, og det gælder især lande i Sydeuropa som for eksempel Grækenland, og så gælder det landene i Østeuropa som Bulgarien og Rumænien, men også Ungarn, der er røget 10 pladser ned,” siger Carl Dolan med henvisning til Transparency Internationals årlige indeks over den offentlige opfattelse af korruption rundtom i verden.