Prøv avisen

Europa-tilhængerne vil overdøve skeptikerne

"Vi vil være på gaden i Rom for at sørge for, at befolkningerne og kravet om et virkeligt europæisk, transnationalt demokrati bliver hørt,” siger Martin Wilhelm, leder af Berlin-afdelingen af Citizens for Europe, Borgere for Europa. Foto: Michael Probst/AP

Fortalerne for et stærkt europæisk samarbejde forsøger at genvinde momentum fra EU-skeptikerne. I dag på 60-år jubilæumsdagen marcherer de i Rom. I morgen går de på gaden i Danmark

De overdådige renæssance-fresker i Palazzo dei Conservatori i Rom er de samme som for 60 år siden, da den vesttyske kansler, Konrad Adenauer, og udenrigsministrene for de øvrige fem pionerstater satte deres navne på det europæiske samarbejdes fødselsattest.

Men feststemningen blandt deres 27 arvtagere vil være væsentligt mere anstrengt, når de i dag – uden briterne – samles for at markere Rom-traktatens jubilæum, kun få dage før Storbritannien sætter gang i Brexit-forhandlingerne, der vil knække det første stykke af EU.

EU’s stats- og regerings-chefer skal blive enige om en erklæring, der kan pege ud af dødvandet efter syv års finans-, gælds- og flygtningekrise og give modspil til den EU-skepsis, som er blevet en af drivkræfterne i europæisk politik.

”Men det er de forkerte, der vil sidde inde i paladset. Vi vil være på gaden i Rom for at sørge for, at befolkningerne og kravet om et virkeligt europæisk, transnationalt demokrati bliver hørt,” siger Martin Wilhelm, leder af Berlin-afdelingen af Citizens for Europe, Borgere for Europa.

Organisationen er medarrangør af Europa-marchen i Rom i dag, som skal vise, at befolkningerne ikke kun består af EU-modstandere. I løbet af de seneste uger har EU-tilhængerne oprustet, især med de omsiggribende såkaldte Pulse of Europe-demonstrationer, som opstod i Frankfurt i februar.

Siden har mellem 1000 og 3500 mennesker hver søndag samlet sig med blå Europa-flag på Goethe-pladsen i EU’s finanshovedstad. Og Europas puls slår nu også i Berlin og en lang række andre europæiske storbyer. I morgen får København sin første Pulse of Europe-demonstration.

”Det er snarere en stille gåtur, der skal vise, at vi er mange pro-europæere i Danmark. Vi har længe hørt på en fortælling om, at alle er imod Europa. Men valget i Holland har vist, at de pro-europæiske partier går frem,” siger Kristine Rishøj Bille, lands-sekretær i den danske afdeling af Europabevægelsen, der blev dannet i 1948 for at støtte den europæiske idé.

Og den idé lever stadig, ikke mindst blandt Europas unge, mener hun.

”Vi går måske ikke rundt med en bevidst europæisk identitet. Men det er helt naturligt for os at rejse ud i Europa for at studere eller arbejde eller forelske os. For mig betyder Europa frihed og demokrati, og at vi løser problemerne i fællesskab. Hvad er alternativet i en globaliseret verden?”, spørger hun retorisk.

”Men det betyder ikke, at vi ikke er kritiske over for EU,” siger Kristine Rishøj Bille.

Et nyt og demokratisk Europa er også det krav, der lyder fra Diem25, et netværk af Europa-aktivister dannet på initiativ af den tidligere græske finansminister Yanis Varoufakis.

”Vi er dødtrætte af EU. Vi vil tage vores lande tilbage, men vi vil ikke nøjes med et valg, der står mellem EU’s kommissionsformand, Jean-Claude Juncker, og den hollandske højrepopulist Geert Wilders,” siger Lorenzo Marsili, italiensk aktivist og medstifter af Diem25, der kræver en ”europæisk New Deal”, altså et omfattende reformprogram.

Han har ingen forventninger til den slutdeklaration om et nyt EU, som skal være EU-ledernes fødselsdagsgave til Europa i dag.

”De fem scenarier, som Juncker har præsenteret i sin hvidbog for nylig, og præsident François Hollandes og forbundskansler Angela Merkels tanker om et Europa i flere hastigheder er ikke løsninger, men en afvikling af Europa,” mener Lorenzo Marsili.

Trods de mange initiativer har pro-europæerne endnu ikke formået at overdøve skeptikerne. Det påpeger Jan Ifversen, der forsker i europæisk identitet og transnationale bevægelser ved Institut for Kultur og Samfund – Europastudier ved Aarhus Universitet.

”De pro-europæiske demonstrationer er blevet meget synlige, men det er relativt små bevægelser. Skeptikerne er mere potente, især de, der er organiseret i de højrepopulistiske partier,” siger Jan Ifversen.

Men det betyder ikke, at de pro-europæiske synspunkter kan viftes væk som døgnfluer, vurderer han.

”For første gang i mange år kan politikere nu blive populære på at være EU-tilhængere. Det ser vi med Det Grønne Venstres Jesse Klaver i Holland eller den nye stjerne i Frankrig, Emmanuel Macron, som er klart er pro-europæisk. Han er næsten lige så populær i meningsmålingerne som Marine Le Pen. Hans succes er klart en reaktion på det højrepopulistiske pres og et resultat af frygten for, at EU risikerer ikke at overleve Brexit,” siger Jan Ifversen.