Mens højrenationale og indvandringskritiske partier før har talt for at forlade EU, så har en lang række af dem nu ændret strategi. Valgkampen op til EU-parlamentsvalget i slutningen af maj er i gang, og fra Sverigedemokraterne i nord til italienske Lega i syd går de EU-kritiske nationalister nu efter at vinde magten i Europa-Parlamentet for at ændre systemet indefra. For første gang er der udsigt til, at de kan få afgørende indflydelse.
”Valget bliver en slags lakmusprøve for de højrepopulistiske partier, hvor det skal vise sig, om de formår at konsolidere sig på europæisk niveau. De har vist sig ret stærke på det nationale, og de har forberedt sig, så de går ind til EU-valget i ret god form,” siger Susi Meret, der som lektor ved institut for kultur og globale studier på Aalborg Universitet forsker i populisme.
Og det er i dét lys, man skal se en række meldinger, der er kommet siden nytår fra nøglepersoner på den højrenationale politiske scene, hvor der bliver talt med stor selvtillid for tiden.
”Et nyt scenarie mellem dem, der er for eller imod indvandring, tager over efter de traditionelle partistrukturer til højre og venstre. Det er et emne, der nu radikalt ændrer europæisk politik og definerer den politiske proces,” sagde Ungarns premierminister, Viktor Orbán, i sidste måned på en pressekonference i Budapest.
I Davos erklærede hans italienske kollega Giuseppe Conte til Verdens Økonomiske Forum, at dét, der allerede er sket i Italien, hvor to populistiske partier – Lega og Femstjernebevægelsen – tog magten i juni sidste år, kan være en strømpil.
”Det kan vise, hvordan Europa vil se ud i fremtiden. Der spreder sig en følelse af fortvivlelse. Selv middelklassen frygter fattigdom. Alle føler, at det kun bliver værre,” sagde Conte, der talte for at ”give magten tilbage til folket” og afskaffe ulighed og uretfærdighed ved for eksempel at indføre en fleksibel pensionsalder og borgerløn, som Italien nu har gjort.
Samtidig gik hansmagtfulde regeringskolleger indenrigsminister Matteo Salvini fra Lega og arbejdsminister Luigi Di Maio fra Femstjernebevægelsen til verbalt angreb på Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, som de beskyldte for at føre en udenrigspolitik, der udnytter og forarmer lande på det afrikanske kontinent og dermed skaber strømmen af migranter.
Salvini har længe samarbejdet med Marine Le Pen i Frankrig og Viktor Orbán i Ungarn og var for nylig i Polen, hvor han mødtes med den nationalkonservative partileder Jaroslaw Kaczynski fra regeringspartiet Lov og Retfærdighed i et forsøg på at forme en alliance op til valget.
”Polen og Italien vil være en del af det nye forår i Europa,” sagde Salvini bagefter.
Professor Matthew Goodwin, populismeforsker fra universitetet i Kent, udgav i november sidste år bogen ”National Populism”, der forklarer, hvorfor populismen vinder frem på bekostning af de traditionelle politiske grupperinger. Han vurderer, at de fleste vælgere i dag er utilfredse med, hvordan demokratiet fungerer.
”En ud af to i dagens Europa føler ikke, at der bliver lyttet til dem,” som han siger.
Matthew Goodwin er overbevist om, at ”de populistiske bevægelser er kommet for at blive de næste mange år.”
”Kampen står ikke så meget om, hvorvidt vi skal have demokrati eller ej, men om opfattelsen af det. Om det skal være den traditionelle politisk-liberale og pluralistiske slags eller en mere direkte, med flertalsafgørelser. Populisterne taler for den sidste for at give mere magt og indflydelse til folket, til flertallet, og det er den holdning, der vinder frem over meget af Europa,” skriver professoren i en e-mail til Kristeligt Dagblad.
Ifølge Susi Meret fra Aalborg Universitet er det meget svært at spå om, hvor stærkt de populistiske partier står, og selvom halvdelen af vælgerne måske er utilfredse, er det ikke ensbetydende med, at de vil stemme på de højrenationale partier.
”Spørgsmålet kan være, hvor mange der overhovedet vil stemme,” påpeger den danske forsker, som også mener, at meget vil afhænge af, om de højrenationale kræfter kan finde sammen på tværs:
”Det bliver afgørende, om de er i stand til at overkomme den fragmentering, der har præget de her forskellige grupper, som ikke har været i stand til at samarbejde før.”
Tænketanken Carnegie Europe har i en række artikler taget som udgangspunkt, at populistiske og EU-skeptiske partier vil gå mere frem til EU-parlamentsvalget i maj, end de i forvejen har gjort på nationalt plan. En holdning, som mange af kontinentets forskere ser ud til at dele.
EU-Kommissionen udsendte i december en rapport med et kort, der viser utilfredsheden med EU i farver – fra en glad grøn til meget utilfreds mørk lilla. Op til briternes historiske farvel om halvanden måned er store dele af europakortet nu farvet lilla. Danmark er både lys- og mørklilla som Italien og Frankrig, mens for eksempel Irland og Polen lyser grønt.
”Jeg fornemmer, at i år bliver det europæiske valg for første gang set som afgørende, fordi det vil få en meget stor indflydelse på udviklingen på kontinentet. Det har vi aldrig set før ved tidligere EU-valg, og paradoksalt, så er det samtidig med, at vi risikerer at få valgt parlamentsmedlemmer som er mindre europæisk indstillet,” siger Eric Maurice fra tænketanken Robert Schuman til radiosamarbejdet Euranet.
Han forudser, at de populistiske partier kan gå så meget frem, at de kan blokere de beslutninger, der skal tages, for eksempel om valget af en ny kommissionsformand.
Det er Heather Grabbe, direktør i ngo’en Open Society Foundations, enig i. Hun skriver i et indlæg publiceret af Carnegie-fonden, at valget kan bringe mange flere populister ind i Europa-Parlamentet, hvor de i modsætning til tidligere vil kunne få magt.
”Og de vil på den måde kunne påvirke kraftigt, hvad EU kan gøre i fremtiden,” skriver Heather Grabbe.
EU-institutionerne kan forandres indefra, mener hun, som et resultat af ”den politiske dynamik, som populismen vil udløse”. Og hun frygter, at EU vil ende i et politisk dødvande, hvor institutionen kan få svært ved at fungere, oven i den store udfordring med Brexit.
Imens kæmper de klassiske partier en hård kamp for at besvare udfordringen, påpeger Susi Meret.
”Fordi de andre spiller efter andre regler. Men der er en voksende forståelse for, at noget skal gøres. Det er mindre klart, hvad der skal gøres, og det er problemet,” siger hun.
Den socialistiske premierminister Pedro Sanchez fra det EU-positive Spanien var også med i Davos. Han foreslog i sin tale at arbejde for mere progressive, miljøvenlige og feministiske samfund som et svar på den populistiske fremgang.