Et ungt og forenet Europa. Det er det billede, som de europæiske institutioners ledere mandag sendte fra Strasbourg blot få timer efter, at den russiske præsident, Vladimir Putin, på Den Røde Plads i Moskva endnu engang beskyldte Vesten for at true Rusland og bære skylden for krigen i Ukraine.
Mens Rusland fejrede Sejrsdagen og sejren i Anden Verdenskrig med en militærparade i lige linje fra sovjettiden, markerede EU Europadagen og årsdagen for Schuman-erklæringen i 1950, som betragtes som startskuddet til det europæiske fællesskab.
Mod marcherende soldater og missiler i den russiske hovedstad samlede Europa en hær af unge og ældre europæiske borgere i EU-Parlamentet i Strasbourg, hvor støtten til Ukraine og præsident Volodymyr Zelenskyj var total. Det var Europas soft power mod Ruslands militærmagt, og det europæiske liberale demokrati mod autokraterne i en krig på symboler.
”Håbets og demokratiets ansigt er europæisk. Der findes ikke noget tilsvarende andre steder i verden,” sagde Emmanuel Macron i sin tale i parlamentet.
Og står det til den netop genindsatte franske præsident, er krigen i Ukraine startsignalet til, at der bør sættes turbo på det europæiske samarbejde. Den franske indehaver af EU-formandskabet vil benytte sine sidste uger i formandsstolen til at sætte et stærkere, mere uafhængigt, men også mere integreret Europa på skinner.
Han vil blandt andet gøre op med enstemmigheden i især udenrigspolitiske, men også andre spørgsmål, så alle forslag fremover vedtages med kvalificeret flertal af stats- og regeringscheferne i Det Europæiske Råd. Og han har taget EU-Parlamentets forslag til sig om at skrive en ny EU-traktat, der fjerner stopklodserne for øget integration for eksempel på sikkerheds- og forsvarsområdet.
”EU’s regler blev fastlagt for flere årtier siden, og det er ikke sikkert, de stadig dur i dag, efter at både en finanskrise, en pandemi og en krig i Europa har vist behovet for mere samarbejde,” sagde Macron.
Sidste gang EU fik en ny traktat, var med vedtagelsen af Lissabontraktaten i 2009 efter den forliste proces om forfatningstraktaten, og siden da har traktatændringer været betragtet som lukket land, som ingen regeringer tør vove sig ind på.
Og hvis de slår sig i tøjret, vil den franske EU-formand benytte det argument, som var den officielle anledning til mandagens konference i Strasbourg: Det er borgerne, der ønsker det.
”Vi vil have et Europa med flertalsbeslutninger. Europa er en familie, og vi skal opføre os som en familie,” lød det for eksempel fra den 21-årige svenske Thilde Karlsson ved mandagens konference.
Hun er en af de 800 EU-borgere, som har været med til at udforme over 300 forslag og ideer til konkrete handlinger som led i Konferencen om Europas Fremtid, som er blevet afviklet over hele Europa i løbet af det seneste år med tusindvis af høringer og begivenheder i de 27 medlemslande og flere end 43.000 bidrag på konferencens online-platform.
Europadagen markerede afslutningen på denne proces, og EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, lovede, at hun vil nærlæse alle forslag og kommentere dem i sin tale om Unionens tilstand i september.
Blandt de mange forslag er alt fra en europæisk mindsteløn til flere EU-beføjelser på sundhedsområdet, styrket klimaindsats og et mere bæredygtigt landbrug. Forslagene bekræfter en række undersøgelser, som viser, at de europæiske borgere er mere positive over for øget europæisk integration end regeringerne, siger James Organ fra universitetet i Liverpool, der deltager i et europæisk forskningsprogram om EU-borgere og demokrati.
”EU-borgerne mener ikke, at demokratiunderskud i EU kan løses ved at give mere magt tilbage til de nationale regeringer. De forventer snarere, at EU bliver bedre til at løse konkrete opgaver, som bedst løses i fællesskab,” siger James Organ.
Næsten halvdelen af de 27 medlemslande har allerede taget afstand fra den franske præsidents forslag. Sammen med Sverige har Danmark samlet 13 lande omkring en erklærling, der ”afviser forhastede og uoverlagte forslag om at igangsætte en traktatændringproces”.
”Ideerne fortjener en opfølgning. Men de bør ikke instrumentaliseres til at tjene specielle interesser,” hedder det i erklæringen
Emmanuel Macron, som selv var initiativtager til den europæiske borgerdebat, vil tage dens konklusioner op på det næste EU-topmøde i juni, hvor de 27 medlemslande også skal finde fælles forslag om et stop for russisk olie. Både den russiske militærmagt og den europæiske enhed er dermed mindre entydige, end mandagens parader skulle give indtryk af.