Da nedlukningerne lagde sig over Europa for godt et år siden, og familierne skulle have tiden til at gå bag hjemmets fire vægge, spirede en formodning om, at pandemien kunne indvarsle et babyboom. Ligesom Anden Verdenskrig satte skub i boomer-generationen, ville en corona-generation se dagens lys i år, lød forventningerne.
Men det bliver næppe tilfældet. Tværtimod ser coronakrisen ud til at få den stik modsatte effekt. De store, hidtil usete omvæltninger i hverdagen og usikre økonomiske fremtidsudsigter har lagt en dæmper på familiernes planer om at få børn. Og i flere europæiske lande begynder fødeklinikkerne at melde om en bølgedal i aktiviteten.
I Frankrig har flere store universitetshospitaler målt helt op til 37 procent færre fødsler i januar sammenlignet med samme måned i 2020. Hele faldet skal ikke tilskrives coronakrisen, men tendensen er den samme i flere andre europæiske lande. I Storbritannien forudser konsulentvirksomheden PwC ”et dramatisk fald i antallet af fødsler i 2021”. I Italien, der i forvejen har et af de laveste fødselstal i Europa, og som også er blevet særligt hårdt ramt af pandemien, er udsigten til endnu færre børn så foruroligende, at præsident Sergio Mattarella nævnte det i sin nytårstale.
Kun hver fjerde af de italienere, som havde planlagt at få børn i 2020, har holdt fast i projektet, viser en undersøgelse fra det katolske universitet UCSC i Milano. Og Italien er ikke ene om at sætte ønskerne om familieforøgelse på pause, konkluderer det italienske forskerhold, som har gennemført en lignende spørgeundersøgelse i yderligere fire europæiske lande i samarbejde med analyseinstituttet Ipsos.
”Mange har bare udskudt det i et års tid, og man kan forestille sig, at vi vil få flere børnefødsler i 2022, så kurven retter sig op. Men hvis krisen rammer rigtig hårdt på beskæftigelsen og de økonomiske fremtidsudsigter, kan det få langsigtede konsekvenser, især i Italien. Her siger mere end hver tredje familie, der havde planer om familieforøgelse, at de ikke kun har udskudt, men helt opgivet at få børn nu,” siger en af forskerne bag undersøgelsen, Francesca Luppi, der underviser i demografi ved UCSC i Milano.
I Spanien er det lige under 30 procent, der har opgivet familieforøgelse, mens briterne, tyskerne og franskmændene snarere har besluttet at vente.
”Den særlige situation i Spanien og Italien kan skyldes, at de to lande stadig kæmpede med konsekvenserne af finanskrisen i 2008, da pandemien rettede et nyt slag mod deres økonomier,” siger Francesca Luppi.
Netop finanskrisen satte sig også spor i fødselstallene i Europa. I Danmark faldt sandsynligheden for at få det første barn med 15 procent mellem 2008 og 2013, viste en undersøgelse fra Rockwool Fonden.
Og vi er stadig ikke kommet op på antallet af fødsler fra før krisen, forklarer professor Søren Ziebe, der leder Rigshospitalets Fertilitetsklinik. Han forudser et markant fald i antallet af fødsler, når tallene bliver gjort op for det seneste år. Og selvom de fleste vil tænde op under familieplanerne igen, kan udsættelserne samlet set få betydning for børnetallet, mener han.
”Vi er i forvejen i en situation, hvor man får børn senere og senere og dermed presser biologien. Hvis man ovenikøbet udskyder en ønsket graviditet, kan det betyde, at det bliver endnu sværere at blive gravid, så man ikke når det, inden uret tikker ud,” siger Søren Ziebe.
Mens andre historiske kriser som Besættelsen og Anden Verdenskrig fik folk til at få flere børn, kan coronakrisen altså få den modsatte langtidseffekt på de europæiske befolkninger.
Mange familier har oplevet et stort pres under de gentagne skolelukninger, hvor børnene skulle passes og undervises derhjemme, advarer Francesca Luppi.
”Effekten vil være forskellig i de enkelte lande, afhængigt af hvor hårdt økonomien bliver ramt. Men færre fødsler i befolkninger, der i forvejen er aldrende, vil betyde, at aldringen går ekstra stærkt, og det har på sigt konsekvenser på for eksempel de europæiske landes evne til at finansiere deres velfærdssamfund, når der bliver færre til at betale skat,” siger den italienske demograf.