Prøv avisen

Europæerne foretrækker at have deres IS-krigere på lang afstand

Ingen ved præcist, hvor mange europæiske fremmedkrigere der opholder sig i Syrien og Irak i kølvandet på Islamisk Stats sammenbrud i oktober sidste år. Billedet er fra den irakiske storby Mosul, der blev befriet efter tre års Islamisk Stat-styre. Foto: Felipe Dana/Ritzau Scanpix

USA og Europa er dybt uenige om håndteringen af vestlige fremmedkrigere. USA mener, det er farligt at lade dem blive i Syrien og Irak, mens de europæiske regeringer mener, at det er farligere at hente dem hjem

Ingen ved præcist, hvor mange europæiske fremmedkrigere der er blevet taget til fange i Syrien og Irak i kølvandet på Islamisk Stats sammenbrud i oktober sidste år. Men flere hundrede europæiske jihadister sidder i irakiske fængsler og især fangelejre i det nordlige Syrien, der styres af den kurdiske oprørsmilits Syriens Demokratiske Styrker, SDF.

De europæiske regeringer er helst fri for at få disse statsborgere hjem igen og fastholder, at de skal dømmes dér, hvor de har begået deres forbrydelser. Men USA mener, de europæiske lande skal hente deres statsborgere hjem og selv dømme dem.

”Flere hundrede internationale jihadister befinder sig i Syrien. Det er et internationalt problem, som skal løses i fællesskab, og mit synspunkt er, at de lande, de har statsborgerskab i, har et vist medansvar. Bundlinjen er, at vi ikke vil have dem tilbage på gaderne i Ankara, Paris, Bruxelles eller Tunis,” sagde den amerikanske forsvarsminister, James Mattis, efter et møde med koalitionens forsvarsministre i Rom i tirsdags.

Mange af dem har begået horrible forbrydelser, som de to britiske topbødler for Islamisk Stat, El Shafee Elsheikh og Alexanda Amon Kotey. Men Storbritannien er ligesom de fleste andre europæiske lande stemt for, at fremmedkrigerne bliver, hvor de er.

”Jeg mener ikke, at de nogensinde skal sætte foden i dette land igen,” sagde den britiske forsvarsminister, Gavin Williamson, efter tilfangetagelsen af de to britiske jihadister tidligere på måneden.

Også den franske udenrigsminister, Jean-Yves Le Drian, har erklæret, at franske fremmedkrigere ”ikke vil blive hentet tilbage”. Lignende meldinger lyder fra den svenske statsminister, Stefan Löfven, og den hollandske regeringschef, Mark Rutte.

”De europæiske regeringer er bekymrede for, at de radikaliserede jihadister skal udgøre en sikkerhedsrisiko i de europæiske fængsler, hvor de kan radikalisere andre indsatte,” vurderer Marc Hecker, der er terrorforsker ved Institut for Internationale Studier, Ifri, i Paris.

I det nye tyske regeringsgrundlag lover Angela Merkels CDU/CSU og det socialdemokratiske SPD at gøre det muligt at tage det tyske statsborgerskab fra personer med dobbelt statsborgerskab, som har deltaget i kamphandlinger med en terrormilits i udlandet.

Også Storbritannien menes at have frataget de to topjihadister deres britiske statsborgerskab, blandt andet for at sikre sig mod at skulle stille dem for britiske domstole.

”Det opfattes ofte som et effektivt antiterror-redskab at fratage statsborgerskabet. Men det flytter kun problemet til et andet land. Disse mennesker kan også være i besiddelse af vigtige oplysninger,” siger Christophe Paulussen, forsker ved International Centre for Counter-terrorism, ICCT, og seniorforsker ved T.M.C. Asser Instituut, begge i Haag.

Man er heller ikke garderet mod, at fangerne løslades som følge af korruption eller politiske interesser, og det er netop det, der bekymrer USA. USA mener, at de kurdiske oprørsorganisationer ikke kan gennemføre alle disse retssager uden et legitimt retsvæsen. Pentagon frygter, at farlige jihadister skal undslippe, som det blandt andet skete, da Abu Bakr al- Baghdadi blev løsladt efter at have siddet 10 måneder i et irakisk fængsel, hvorefter han grundlagde Islamisk Stat.

”Irak har et fungerende retsvæsen og en regering, som vi kan samarbejde med. Men de kurdiske oprørere i Syrien er ikke statslige aktører, hvilket rejser problemer om retssikkerheden. Og at lade kurderne dømme vestlige statsborgere kan møde modstand i Tyrkiet, som modsætter sig alt, der ligner ansatsen til en kurdisk statsdannelse i Syrien,” siger terrorforsker Marc Hecker.