Pressefriheden på retur: Europæiske journalister trues i ly af pandemien

Corona gør det vanskeligere for europæiske journalister at udføre deres arbejde, siger ny rapport. Flere EU-lande er faldet på indeks for pressefrihed

I Tyskland er det blandt andet til coronademonstrationer som her i sidste uge foran Forbundsdagen i Berlin, at journalister oplever at blive angrebet af konspirationsteoretikere. Det er en af årsagerne til, at landet er faldet to pladser til nummer 13 på årets World Press Freedom Index. – Foto: John Macdougall/AFP/Ritzau Scanpix.
I Tyskland er det blandt andet til coronademonstrationer som her i sidste uge foran Forbundsdagen i Berlin, at journalister oplever at blive angrebet af konspirationsteoretikere. Det er en af årsagerne til, at landet er faldet to pladser til nummer 13 på årets World Press Freedom Index. – Foto: John Macdougall/AFP/Ritzau Scanpix.

EU’s ledere hylder gerne den frie presse og fremhæver de gode kår, som europæiske journalister har for deres virke. Men efter et år med coronapandemien er glansbilledet krakeleret. Den frie presse oplever et voksende pres i EU-lande som Tyskland, Polen, Grækenland, Ungarn og Bulgarien, hvis grad af pressefrihed alle er faldet siden 2020. Det konkluderer organisationen Journalister uden Grænser (RSF) i sit årlige World Press Freedom Index, der kortlægger graden af pressefrihed i 179 lande.

Begrænsning af den fælles nyhedsstrøm, politisering af statsmedier og et voksende antal målrettede angreb på journalister, blandt andet til protester imod coronarestriktioner, udgør hovedårsagerne til, at Europa har taget et markant dyk på det årlige indeks, som kommer en uge efter, at den prominente græske journalist Giorgos Karaivaz blev dræbt af skud foran sit hjem i Athen.

”Coronapandemien har styrket undertrykkende tendenser over hele verden,” siger RFS’s generalsekretær i Tyskland, Christian Mihr, til nyhedsmediet Deutsche Welle.

Sammenlignet med sidste års indeks er Tyskland røget to pladser ned som nummer 13, og Christian Mihrs hjemland har under pandemien oplevet en stigning i angreb på journalister fra blandt andet ekstremister og konspirationsteoretikere under coronarelaterede demonstrationer. Den samme tendens gør sig gældende i Italien, som er nummer 41 på listen. Men det er særligt Ungarn, som i år er faldet fra nummer 89 til nummer 92, der bliver kritiseret i rapporten.

Det overrasker ikke Christian Bjørnskov, der er professor ved institut for økonomi på Aarhus Universitet, hvor han beskæftiger sig med pressefrihed, demokrati og politiske institutioner.

”Ungarn har forsøgt at bringe både pressen og universiteterne under statslig kontrol i årevis, og nu er det blevet et fuldt autokrati,” siger Christian Bjørnskov og henviser til, at der under premierminister Viktor Orbán er blevet vedtaget en coronalov, hvorefter ungarere risikerer domme på op til fem års fængsel for at sprede ”falske informationer”.

Han kalder det bekymrende, hvor meget der for tiden sker for at forhindre den frie presse – også i demokratiske lande.

”Mange stater har misbrugt deres nødretsmuligheder under pandemien. Ungarn og Polen var allerede på vej ned ad den vej før nedlukningerne, men det er bekymrende, hvor mange andre europæiske lande der også er gået meget langt i forhold til at regulere pressefriheden,” siger Christian Bjørnskov.

Selvom europæiske lande udgør syv ud af de første 10 lande på indekset, fremgår det af RSF-rapporten, at det kun er de tre første lande – Norge, Finland og Sverige – som beskytter journalisters pressefrihed i tilstrækkelig grad. Det gælder også vurderingen af Danmark på fjerdepladsen.

”For nylig sendte embedsmænd fra Justitsministeriet en besked til en række danske medier, hvor der stod, at man ikke måtte kalde regeringens håndtering af minksagen for grundlovsbrud,” siger Christian Bjørnskov og fastslår, at sagen ”signalerer en villighed til at undertrykke pressefriheden fra regeringens side”.

Til trods for, at de nordiske lande ligger i top lige nu, peger professoren på, at der er stor risiko for, at billedet ser anderledes ud næste år:

”De nordiske lande gør sådan set ikke noget ekstraordinært lige nu. Vi har bare en meget dyb tradition for pressefrihed, som i Danmark rækker helt tilbage til 1830’erne. Men vores høje placering kan godt være i fare, fordi i hvert fald den danske regering under pandemien har vist en villighed til at bryde med den tradition.”