Europas glemte børn er fanget i ghettoen

Romaer lever uden adgang til vand og elektricitet i ghetto-områder i Europa. Et af stederne er Lunik 9 i Slovakiet, hvor romaer lever adskilt fra resten af befolkningen i en tilværelse præget af arbejdsløshed. For områdets børn er det hårde liv i ghettoen svært at bryde ud af

Næsten halvdelen af indbyggerne i den slovakiske ghetto Lunik 9 er børn, og det ses i gadebilledet. –
Næsten halvdelen af indbyggerne i den slovakiske ghetto Lunik 9 er børn, og det ses i gadebilledet. – . Foto: Stina Ørregaard Andersen.

En metalfjeder, der engang sad i en madras, er foldet på midten og lagt ud på græsset. En gruppe børn tager tilløb og løber hen imod fjederen, som var det en trampolin i en gymnastiksal. En efter en sætter de af og lader fjederen skyde dem op i luften, væk fra jorden og væk fra de bunker af skrald, der omgiver dem.

Børnene er romaer, og deres hjem og improviserede legeplads ligger i Lunik 9 i udkanten af byen Kosice i Slovakiet. Tæt på, men alligevel langt væk fra de brostensbelagte gader og cafe-livet i Kosices centrum.

Lunik 9 er en af Europas såkaldte roma-ghettoer, og i etageejendommene bor der omkring 6000 mennesker, selvom kvadratmetrene oprindeligt var tiltænkt langt færre. Over 90 procent af beboerne er romaer, og næsten halvdelen af dem er børn.

Et stenkast fra Lunik 9’s etageejendomme ligger en åben græsmark, hvor der er opsat primitive skure. Skurene er ulovlige boliger og er hjem for omkring 300 romaer. Marcel Sana har siden 2014 været borgmester i distriktet, der hører under Kosice Kommune. Han er selv roma og flyttede til Lunik 9 med sine forældre, da han var tre år gammel. Selvom bebyggelserne er ulovlige, ser han det som sin opgave at tage sig af familierne i skurene.

”Vi forsøger at lade være med at smide dem væk, for så vil de være nødt til at leve på gaden. For hvor skal de her mennesker flytte hen, hvis vi ikke har nogle sociale lejligheder, vi kan tilbyde dem?”, spørger Lunik 9’s borgmester retorisk.

Elektricitet, vand og varme er en mangelvare i Lunik 9 og de tilhørende bebyggelser. Området er ikke et nemt sted at vokse op – det viser det slidte tøj og de brune tænder, der kommer til syne, når børnene smiler. Men hvis man alligevel skulle være i tvivl om den alvor, der hører til livet i ghettoen, er to dødsfald, der fandt sted i januar i år, et vidnesbyrd. Først mistede et barn livet under en brand, og få dage efter frøs et andet barn ihjel.

Både i Lunik 9 og i lignende områder er problemerne tæt knyttet til arbejdsløshed blandt romaer og mangel på adgang til undervisning, boliger og sundhedsydelser.

Roma-børnene, der vokser op i Lunik 9, lever i høj grad et liv adskilt fra Slovakiets hvide børn, og i den lokale skole er der primært romaer at finde.

Diskrimination og racisme over for romaer er en del af hverdagen i Slovakiet, og mere end halvdelen af de adspurgte slovakker i EU-Kommissionens Eurobarometer-undersøgelse om diskrimination fra 2012 mener, at landets borgere ville have det dårligt med det, hvis deres børn havde romaer som klassekammerater.

Samtidig viser en Eurobarometer-undersøgelse fra 2015, at 36 procent af de slovakiske borgere ville føle ubehag ved at arbejde sammen med en person, der er roma, mens kun 2 procent ville have det dårligt med at arbejde sammen med en hvid person.

Det er svært at få en uddannelse og bryde ud af livet i ghettoen, hvor de fleste voksne er arbejdsløse. For mange familier er det i dag tredje generation, der lever i Lunik 9, som har eksisteret siden 1979. En af områdets beboere er en ældre kvinde, hvis datter og børnebørn også bor i skurene på græsmarken.

”Tidligere boede vi i en lejlighed, men vi blev smidt ud, fordi vi ikke havde råd til at betale den,” siger kvinden, der kalder sig Erona.

Selvom problemerne er tydelige, og der holder flere politibiler med betjente parkeret i området, er hjælpen svær at få øje på. Der er ikke nogen store nationale eller internationale hjælpeorganisationer at finde i Lunik 9, men der ligger en lille kirke og et tilhørende aktivitets- og borgercenter.

Centeret bliver ledet af Peter Besnyei, som er præst i den katolske kirke. Kirkens præster og nonner bor i Lunik 9. Selvom det er under hårde levevilkår, er det for Peter Besnyei vigtigt, at de ikke bare kommer på besøg i området, men bor der og på den måde er en fast del af livet i ghettoen. Kirken arrangerer aktiviteter for områdets børn som sport, musikundervisning og lektiehjælp. For nylig har de også startet en graviditetsklub for unge, kommende mødre.

”Vi koncentrerer os meget om uddannelse og om at få børnene til at fortsætte i skolen. Her kan de komme og blive en del af et miljø, der kan være med til at løfte dem op,” siger præsten.

Gennem de børn, der viser interesse for kirkens aktiviteter, forsøger man også at nå forældrene og påvirke dem. Og selvom det ikke er mange, er der succeshistorier at finde. For nogle af de familier, kirken har arbejdet med, er det lykkedes at bryde ud af tilværelsen i Lunik 9.

I Spissky Hrhov , 90 kilometer fra Lunik 9, har man haft succes med at få romaer og ikke-romaer til at bo og arbejde side om side. I det naturskønne område er der ikke noget skrald at se, boligblokkene er erstattet af store, nye huse, og en å med en lille træbro over løber gennem byen, som var det taget ud af et maleri.

Vladimir Ledecky har været borgmester i kommunen de seneste 17 år. Da han blev borgmester, boede der omkring 700 mennesker i byen, hvoraf 300 var romaer, og mange var arbejdsløse.

Vladimir Ledecky er gået til opgaven med at løse problemerne med arbejdsløshed, uddannelse og boligmangel på sin helt egen måde. For 15 år siden startede borgmesteren et firma under kommunen, hvor han ansatte arbejdsløse lokale, i starten særligt romaer.

Det projekt har gjort byen til en succeshistorie. I firmaet er der mange håndværkere, der også løser opgaver i andre kommuner, og der bliver blandt andet produceret madvarer og træpiller, som sælges videre. Der er stor efterspørgsel på produkterne og arbejdet, og det betyder, at stort set alle borgere i byen i dag er i betalt arbejde og derved kan betale for deres egen bolig.

”Hvis en socialarbejder ser, at der er problemer i familien, er en måde at løse det på at ansætte en fra familien. Når de bliver ansat, har de ikke nogle specifikke evner, men vi træner vi dem op i et håndværk,” siger borgmesteren.

I dag er befolkningstallet i byen steget til 1700. Ud af dem er 400 romaer, og det betyder, at det primært er blandt ikke-romaer, det er blevet populært at flytte til Spissky Hrhov, modsat i Lunik 9, hvor det er ganske få ikke-romaer, der frivilligt sætter deres fødder.

”Den udvikling, vi har opnået i byen, er takket være projektet. De produkter og ressourcer, vi sælger, har kunnet betale for de ting, vi har fået i byen, og den udvikling og vores gode økonomiske resultater er startet af romaer,” siger borgmesteren.

I Spissky Hrhov adskiller skolen med det kunstige havebassin i baghaven sig fra mange af landets andre skoler. Her sidder romaer og ikke-romaer nemlig side om side i klasselokalerne, hvor 51 procent af eleverne er romaer. Her har borgmesteren også mødt udfordringer, som han har løst på alternativ vis:

”Vi har tidligere haft problemer med, at børnene ikke mødte op i skolen, men så begyndte vi at genere deres forældre og invitere dem ind til forskellige møder. I længden blev det bare nemmere for forældrene at sende deres børn i skole i stedet for at skulle bruge tid på al den kontakt med os.”

Hvis børn fra roma-familier klarer sig godt i skolen, kan de blive tilbudt et stipendium af Spissky Hrhov Kommune, så de kan vider-uddanne sig.

Marcel Sana er roma og borgmester i distriktet Lunik 9 i Slovakiet, hvor han også selv er vokset op. I området er over 90 procent af indbyggerne romaer, hvorfor Lunik 9 også adskiller sig fra resten af landet ved at have en borgmester med romabaggrund. –
Marcel Sana er roma og borgmester i distriktet Lunik 9 i Slovakiet, hvor han også selv er vokset op. I området er over 90 procent af indbyggerne romaer, hvorfor Lunik 9 også adskiller sig fra resten af landet ved at have en borgmester med romabaggrund. – Foto: Scanpix
I den lokale skole i byen Spissky Hrhov består elevflokken af både romaer og ikke-romaer. –
I den lokale skole i byen Spissky Hrhov består elevflokken af både romaer og ikke-romaer. – Foto: Stina Ørregaard Andersen