Europas havnebyer er trætte af forurenende luksusskibe

Mens krydstogt-giganterne bliver flere og større vil havnebyerne og deres indbyggere bremse både antal og forurening

Mange steder i Europa vokser den folkelige modstand mod de ofte meget store krydstogtsskibe, der har vist sig at belaste miljøet og klimaet langt mere end fly og bilkørsel. Her er det borgere i Venedig, der protesterer mod de mange skibe, der lægger til kaj i byen. -
Mange steder i Europa vokser den folkelige modstand mod de ofte meget store krydstogtsskibe, der har vist sig at belaste miljøet og klimaet langt mere end fly og bilkørsel. Her er det borgere i Venedig, der protesterer mod de mange skibe, der lægger til kaj i byen. - . Foto: Manuel Silvestri// Reuters/ Scanpix Ritzau.

Den svenske miljøaktivist Greta Thunberg er på vej over Atlanterhavet for at deltage i et FN-topmøde om klima. Hun er ombord på en CO2-neutral sejlbåd for at spare verden for den forurening, der kommer af at flyve. Passagererne på krydstogtskibet ”Queen Mary 2” sejler også til New York, hvor de lægger til i morgen tidlig, men deres klimaregnskab ser ganske anderledes ud. Rejsen belaster miljøet mere, end en flytur ville have gjort.

Krydstogtskibe er massive partikelforurenere, og mens op mod 30 millioner mennesker i år ventes at tage på krydstogt, vokser protesterne mod de efterhånden gigantiske skibe i de byer, hvor de lægger til. Store europæiske havnebyer som Barcelona og Venedig vil nu begrænse trafikken, og i mange af dem er der hyppige protester. ”Queen Mary 2” afgik for eksempel fra Southampton i Storbritannien, hvor der blev demonstreret i juli. Nogle uger før protesterede tusinder af mennesker på Marcuspladsen i Venedig.

En af de passagerer, der lige nu er på vej med ”Queen Mary 2” mod New York, lagde ved afrejsen et billede af sin kabine op på Twitter og skrev, at det nu var hans ”Home sweet home” (Hjem kære hjem) i de næste syv dage.

”Så har du syv dage til at tænke over, hvordan sådan en rejse kan retfærdiggøres i en tid med klimakrise,” hed det i en af de kommentarer, han fik tilbage på sit tweet.

”Queen Mary 2” er fra 2004, og miljøorganisationen Climate Care beregnede i 2006 ifølge den britiske avis The Guardian, at skibet udsender 0,43 kilo CO2 pr. passagermil sammenlignet med 0,257 for transport med et langdistancefly.

Krydstogtskibet er ejet af rederiet Cunard, der igen er ejet af verdens største krydstogtfirma, Carnival Corporation. Det har ifølge firmaets hjemmeside en ambition om at mindske CO2-udledningen med 25 procent fra 2005 til 2020, men en ny undersøgelse, der kom i juni fra miljøorganisationen Transport & Environment, T&E, udpeger netop Carnival til en af de store miljøsyndere.

Ifølge den europæiske organisation udledte skibene fra Carnival Corporation i 2017 10 gange flere svovloxider omkring de europæiske havne end samtlige biler på hele det europæiske kontinent.

”Luksuskrydstogtskibe er flydende byer, drevet af noget af det mest forurenende brændstof overhovedet. Byer er med god grund begyndt at forbyde dieselbiler, men giver fuld adgang til krydstogtsfirmaer, der udspyer giftige skyer til grænseløs skade for folk både ombord og på det nærliggende landområde. Det er uacceptabelt,” sagde Faig Abbasov, der er ansvarlig for skibspolitikken i T&E, da rapporten blev offentliggjort.

Over for Kristeligt Dagblad pointerer han, at der er masser af ny, ren teknologi til rådighed, som kunne ”rense” krydstogtskibene, hvis de ville benytte sig af det.

”Landstrømsanlæg kan mindske udledningerne i havnene, batterier er en løsning på kortere afstande, og hydrogen teknologi kan drive selv de største krydstogtskibe,” siger Faig Abbasov.

Foreløbig begynder nogle af de hårdest ramte byer at tage deres forholdsregler. I Dubrovnik i Kroatien har bystyret været så bekymret for effekten af turismen og de store skibe, at de sidste år begrænsede antallet til to om dagen. I Dublin i Irland har de besluttet at halvere antallet af skibe fra 2021. I Amsterdam i Holland har de lagt en særlig skat på krydstogt- turismen.

I Barcelona, der er Europas største krydstogthavn og den, der er værst ramt af forureningen, sagde borgmester Ada Colau for en måned siden, at hun vil sætte gang i en klimakriseplan, der blandt andet skal begrænse antallet af krydstogtskibe.

Og for blot to uger siden sendte præsidenten for havneselskabet i Venedig et brev rundt til alle de andre store europæiske krydstogtdestinationer i håb om, at de kan gøre fælles front mod problemerne.

”Skibene, der bliver større, og miljøbelastningen fra dem på områderne rundt om havnene sammen med ’byrden’ i form af et voksende antal turister, skaber konflikter,” skrev Pino Musolino, der opfordrede de andre havnebyer til at samle kræfterne i et forsøg på at tvinge krydstogtselskaberne til at søsætte skibe, ”der er forenelige med vores strukturer og med miljøet”.

Faig Abbasov er ikke optimistisk, når det gælder branchens egne initiativer.

”Krydstogtbranchen er tilsyneladende ikke villig til at lave et skifte frivilligt, så vi må have regeringerne til at gribe ind og pålægge dem en nul-udledningspolitik,” siger han.

Imens vokser den folkelige modstand. I Palma på Mallorca og i Antwerpen i Belgien er der underskriftindsamlinger i gang for at stoppe trafikken. I juni blokerede 50 aktivister fra en gruppe, der kalder sig Smash Cruiseshit (Smadr krydstogt-skidt) afgangen for ”MS Zuiderdam” i den tyske havneby Kiel med kanoer og gummibåde.

Også i København har beboere tæt på havnen længe været bekymret for udledningerne, og byens overborgmester, Frank Jensen, annoncerede i maj, at hovedstaden nu vil etablere et anlæg med landstrøm, så skibene kan bruge strøm i stedet for den tunge dieselolie, mens de ligger til kaj. En rapport fra Økologisk Råd i 2017 viste, at der på dage med østenvind er mere forurening på Langelinie end på H.C. Andersens Boulevard, når skibene lægger til.