Prøv avisen

Europas jøder føler sig truet af stigende antisemitisme

Selvom de danske jøder i undersøgelsen også peger på voksende jødehad, oplever de antisemitisme i relativt lav grad sammenlignet med andre lande. Flertallet er også mere tilfredse med regeringens beskyttelse af jøder end i de øvrige lande i undersøgelsen. Foto: Kasper Palsnov/Ritzau Scanpix

9 ud af 10 europæiske jøder mener, at antisemitisme er vokset de seneste fem år, viser den hidtil mest omfattende rapport om emnet. Jødehad kommer både fra muslimske indvandrere samt fra den yderste venstre- og højrefløj og er ofte baseret på en sammenblanding af jøder generelt og staten Israel

Godt 70 år efter nazisternes massemord på seks millioner jøder oplever Europas jødiske befolkning i stigende omfang trusler, chikane og fysisk vold. Det konkluderer en rapport fra EU’s Agentur for Grundlæggende Rettigheder, som er den hidtil mest omfattende af sin slags.

Rapporten er baseret på svar fra godt 16.000 jøder i 12 EU-lande, herunder Danmark, der anslås at huse 96 procent af den jødiske befolkning i EU. Knap 9 ud af 10 jøder i de 12 lande oplever, at antisemitismen er steget de seneste fem år, konkluderer undersøgelsen, som er sammenholdt med en tilsvarende EU-rapport fra 2012. Næsten lige så mange mener, at antisemitisme udgør det største sociale eller politiske problem i deres land. En tredjedel er blevet chikaneret mindst en gang det seneste år.

”Mine oplevelser med antisemitisme er, at jeg er blevet spyttet på og har fået kommentarer for at gå med en davidsstjerne,” siger en mandlig hollandsk jøde i 70’erne i rapporten.

Årsagen til den voksende oplevelse af antisemitisme blandt jøder varierer landene imellem, påpeger Lars Dencik, professor emeritus i socialpsykologi ved Roskilde Universitet og forfatter til bøger om antisemitisme.

”I Polen og Ungarn er det i høj grad højreorienterede, der står bag, mens det i Danmark og Skandinavien især er jihadister eller ekstremistiske muslimer og ekstremister på venstrefløjen. Man finder på den yderste venstrefløj en nyere form for antisemitisme, som er afledt af en kritik af Israel, og hvor folk som resultat verbalt angriber jødiske institutioner eller personer,” siger han.

Ifølge Lars Dencik tager mange indvandrere fra arabiske lande en kultur med sig til Europa, hvor jødehad og kritik af staten Israel er fremherskende.

”Jeg mener, at man skal gøre meget mere for at uddanne og forklare muslimske grupper, at antisemitiske fordomme ikke hører til i Europa. I ghetto-områder i Danmark, Sverige og Frankrig dyrker man historien om, at man er offer, og at jøder bestemmer det hele. Derfor er det især vigtigt at fremme integrationen af de muslimer, der bor i landet, ved at tilse, at de ikke bliver henvist til at bo afsondret i socialt udsatte områder,” siger han.

Iris Wachsmuth er dr.phil., formand for den tyske forening Nyt Arbejdsfællesskab for Samtidshistorie og Socioanalyse og forsker i nazisme, holocaust og antisemitisme. Hun peger også på antisemitisme blandt indvandrere fra arabiske lande, men understreger samtidig, at antisemitisme også er fremherskende blandt europæiske partier og bevægelser på højrefløjen.

”Standarden for, hvad man kan tillade sig at sige, har ændret sig de seneste år, og det er blevet mere legitimt at ytre sig antisemitisk,” siger hun og henviser blandt andet til Björn Höcke fra det højrenationale Alternativ for Tyskland, der har omtalt holocaust-mindesmærket i Berlin som et ”skændslens monument” og efterlyst en ”180 graders vending” i Tysklands ”latterlige” erindringspolitik.

”I Berlin er folk bange for at bære kippah. Fortidens spøgelse er der stadig. På trods af den tyske erindringskultur har mange mennesker aldrig for alvor arbejdet med fortiden og det faktum, at deres forældre eller bedsteforældre – ligesom min egen familie – støttede nazisterne. Det betyder, at visse mønstre overføres til nye generationer, og resultatet er en os mod dem-tankegang,” siger Iris Wachsmuth.

Ifølge undersøgelsen mener jøderne, at problemer med antisemitisme er størst på sociale medier. Her er der ofte tale om, at mennesker i anonym form ytrer had mod grupper, de ikke kender.

”Disse racistiske og anti- semitiske mønstre giver mennesker, der er bange for globaliseringen og for store forandringer, nogle klare fjendebilleder og en følelse af orden og af, at de er vigtigere end andre, simpelthen fordi de for eksempel er kristne tyskere og ikke tyske jøder. Højreradikale grupper fremmer disse stereotyper og er i dag mere organiserede end tidligere,” siger hun.

Selvom de danske jøder i undersøgelsen også peger på voksende jødehad, oplever de antisemitisme i relativt lav grad sammenlignet med andre lande. Flertallet er også mere tilfredse med regeringens beskyttelse af jøder end i de øvrige lande i undersøgelsen.

”Der er en lang tradition i Danmark for at betragte jøder som en respekteret gruppe, og jøder har levet stabilt i Danmark i forhold til andre lande, hvor de enten blev myrdet under holocaust eller ankom som flygtninge fra nazisterne,” siger Lars Dencik.