Prøv avisen

Europas lukkede grænser kan fortsætte i årevis

Joakim Ruist, der er migrationsforsker ved Göteborgs universitet, spåede for et år siden, at Sveriges identitetskontrol kunne skabe en dominoeffekt og lukke Europas ydre grænser. Han mener nu, der kan gå flere år, før man igen kan rejse frit til og mellem de europæiske lande Foto: Bjorn Lindgren/AP/Polfoto

Et år efter, at Sverige indførte en historisk id-kontrol, tyder intet på, at hverken Sverige eller resten af Europa åbner sig. Forskere vurderer, at frygt for terror spiller en afgørende rolle

På onsdag er det et år siden, at den åbne svenske asylpolitik for alvor faldt, og landet strammede grænsekontrollen med identitetskontrol af alle indrejsende.

Det skete, efter at Sverige i efteråret 2015 modtog over 120.000 asylansøgere. I alt modtog svenskerne 163.000 ansøgere, og et bredt flertal i Rigsdagen bakkede op om de stramninger, mange kritikere havde råbt på i årevis. De første 11 måneder af 2016 ankom 26.929 asylansøgere.

Med det gjorde svenskerne op med en historisk tradition for en åben asylpolitik og næsten 60 års fri bevægelighed mellem de nordiske lande. Inden da havde Norge, Tyskland, Østrig og Frankrig også indført grænsekontrol – dog i mindre grad.

Joakim Ruist, der er migrationsforsker ved Göteborgs universitet, spåede for et år siden, at Sveriges identitetskontrol kunne skabe en dominoeffekt og lukke Europas ydre grænser. Han mener nu, der kan gå flere år, før man igen kan rejse frit til og mellem de europæiske lande. En væsentlig årsag er frygten for terrorangreb udført af asylansøgere.

”Så længe der er krig i Mellemøsten og utryghed i Europa, hvor man ikke har en plan for, hvad man vil med flygtninge, er der ingen lande, der tør åbne,” siger han.

Danmark indførte sporadisk identitetskontrol ved grænsen samme dag som Sverige, og sydpå gennem Schweiz, Balkan og Grækenland skal man i dag også have papirerne i orden for at slippe ind. Desuden lukkede Tyrkiet i februar grænsen til Syrien og er i gang med at udbygge en mur som yderste post mellem Mellemøstens flygtninge og det forjættede Europa.

Den svenske forsker vurderer, at problemer med fejlslagen integration er en af årsagerne til, at den svenske kontrol stadig har stor opbakning.

”Det store antal, Sverige modtog i 2015, er uholdbart, og det er først nu i årene efter, at det rigtigt store arbejde venter med at vende skuden og skabe bedre integration. Sverigedemokraterne har råbt op om det i årevis, men først, da mange forskere også påpegede, at situationen var uholdbar, accepterede befolkningen, at der er problemer,” siger Joakim Ruist.

Joakim Ruist vurderer, at EU-landenes fokus på deres egne interesser er årsagen til, at de ikke kan blive enige om en fælles fordelingsaftale, som vil kunne løsne den interne grænsepolitik i Europa. Han mener, at EU bør droppe asylretten og i stedet blive enige om, hvor mange asylansøgere landene hver især kan tage imod.

”Vi så, at Tyskands og Sveriges systemer var tæt på at bukke under, fordi alle andre kæmpede om at skræmme flygtninge væk. Det er det samme nu, hvor ingen af regeringerne kan vinde politisk på at åbne for en fælles flygtningefordeling. Man sidder fast,” siger han.

Ninna Nyberg Sørensen, seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier, mener, at frygt for problemer med integration, terror og indenrigspolitisk nedtur er årsagen til, at Europas ledere ikke samler sig og laver den aftale, der ifølge hende vil blive nødvendig.

”Folk bilder sig ind, at man kan kontrollere flygtningestrømme, men det kan man ikke. Syrien er som en trykkoger. Og en grænse er som en membran. Når presset bliver for stort, holder den ikke, og det vil påvirke Europa før eller siden,” siger hun.