Mener de det virkeligt alvorligt med en EU-hær? Det har politikere og kommentatorer spurgt sig om, efter at den tyske forbundskansler, Angela Merkel, i tirsdags i Europa-Parlamentet opfordrede til at ”arbejde videre med visionen om en dag at have en ægte europæisk hær”. Ugen før havde den franske præsident brugt samme udtryk i et radiointerview.
At Tysklands forbundskansler umiddelbart efter tager bolden op i en af EU’s centrale institutioner og kaster den videre med næsten samme ordlyd har for alvor sat debatten om et europæisk forsvar på dagsordenen igen.
”Merkels og Macrons udspil viser, at der er et markant pres for et europæisk forsvar. Det er et signal til resten af verden, men også til de øvrige medlemsstater om, at der vil komme flere initiativer, der kan styrke en fælles europæisk forsvarspolitik,” mener professor Steven Blockmans, leder af afdelingen for europæisk udenrigspolitik ved tænketanken Centre for European Policy Studies i Bruxelles.
Forbundskanslerens tale blev mødt med buhråb fra især det yderste højre i EU-Parlamentet, og også medlemmer af venstrepartiet Die Linke har advaret Angela Merkel mod ”at følge med Macron på vejen til en militaristisk union”, som parlamentsmedlem Gabriele Zimmer sagde ifølge dagbladet Die Welt. Men der var også klapsalver til talen, og tanken om, at Europa ikke længere kan overlade sin sikkerhed alene til Nato, vinder voksende tilslutning.
”Den amerikanske kritik af Nato og EU har ændret de europæiske landes syn på fælles forsvar, og Brexit har fjernet den britiske fod på bremsen, som tidligere standsede tiltag på forsvarsområdet. Men de europæiske ledere har ikke nødvendigvis samme hensigter,” siger Steven Blockmans.
”Nogle lande – som Ungarn, der har udtalt sig positivt om en EU-hær – er især interesseret i at få EU til at indføre en militær beskyttelse af grænserne mod migranter. Og Macron er især ude efter at vise sit europæiske sindelag op til næste års valg til EU-Parlamentet. Men at tanken om en europæisk hær bringes på banen igen og igen er tegn på en strategisk udvikling,” vurderer Pierre Haroche, seniorforsker i europæisk sikkerhed ved det franske forsvarsakademi, Ecole Militaire, i den amerikanske avis USA Today.
I løbet af de seneste måneder har EU-landene allerede optrappet deres forsvarssamarbejde. I december sidste år dannede EU’s udenrigsministre det såkaldte Pesco-samarbejde blandt andet om militærindustrielt samarbejde.
Danmark er ikke med i Pesco på grund af EU-forbeholdene, men deltager udenom EU-institutionerne i den fælles militære interventionsstyrke, som blev etableret i juni. I det kommende flerårige EU-budget skal der afsættes 100 milliarder kroner til en ny forsvarsfond til udvikling af militærteknologi, og EU råder allerede over en kampgruppe med soldater fra flere lande, som dog aldrig er blevet sat ind i kamp. Alligevel bliver EU-hær næppe en realitet, mener Steven Blockmans.
”Vi vil ikke opleve en egentlig fælles hær, som forudsætter en overnational udvikling af EU til en føderalstat. Men vi vil se flere forsvarspolitiske initiativer på europæisk plan,” siger Steven Blockmans.