Prøv avisen

Europas modvilje mod indvandrere er kortsigtet

Foråret igennem har de europæiske lande diskuteret, hvordan de kan forhindre, at tusindvis af håbefulde flygtninge og indvandrere drukner på deres tur over Middelhavet. Laura Thompson, vicegeneraldirektør i Den Internationale Organisation for Migration, IOM, tror ikke meget på argumentet om, at en redningstjeneste, der redder færre flygtninge, kan afholde flere fra at tage turen. ”Ærligt talt, når du er nået helt derud, er det ikke risikoen for at dø på Middelhavet, der kommer til at standse dig,” siger hun i dette interview med Kristeligt Dagblad. Klik på pilene i billedet for at se et billede af Laura Thompson. Foto: Alessandro Bianchi/Reuters/Scanpix.

Udenlandsk arbejdskraft kan være med til at holde hånden under europæisk velfærd, efterhånden som arbejdsstyrken i Europa bliver mindre, siger Laura Thompson, vicegeneraldirektør i Den Internationale Organisation for Migration

I den schweiziske by Genève ligger hovedkontoret for Den Internationale Organisation for Migration, IOM. Bygningen ligger klemt inde i et kvarter for internationale organisationer - mellem hovedkvarteret for FN's Verdenssundhedsorganisation, WHO, og byens internationale skole, hvor blandt andre børn af FN-ambassadører tilbringer alle deres hverdage.

Her er jakkesætklædte mænd- og kvinder med diplomatpas ikke et særsyn. På den måde kan kontrasten dårligt være større til de mennesker, som IOM repræsenterer: flygtninge og ofte fattige indvandrere, der i hobevis er på jagt efter et nyt sted at bo på grund af dårlige levevilkår i deres hjemland.

På femte sal i IOM's bygning har Laura Thompson kontor. Hun er vicegeneraldirektør i organisationen, der efter eget udsagn er ”dedikeret til at fremme en menneskelig og ordentlig migration til gavn for alle”. En opgave, der har vist sig vanskelig i en tid, hvor antallet af flygtninge og indvandrere er nået op på det højeste niveau siden Anden Verdenskrig.

Situationen, der udspiller sig i Middelhavet, hvor tusindvis af mennesker hver måned begiver sig ud en farefuld sejlads for at nå et bedre liv i Europa, er af mange blevet kaldt en flygtningekrise. Den betegnelse bruger Den Internationale Organisation for Migration dog konsekvent ikke, da det ikke kun er mennesker, som kan defineres som flygtninge, der krydser havet.

Det er også økonomiske immigranter, der udvandrer fra deres lande på grund af fattigdom eller manglende jobmuligheder, og det er folk, der tager til Europa, fordi de har familiemedlemmer dér, som de ønsker at blive genforenet med. Og den blandede gruppe af mennesker gør situationen vanskelig.

”Hvis det udelukkende var en flygtningekrise, ville det nærmest være nemmere at håndtere. Den komplekse sammensætning af mennesker, der kommer til Europa, gør, at løsningerne også bliver mere komplekse. Den nuværende situation kalder på et meget stærkere internationalt samarbejde, for der er ikke én magisk løsning,” siger Laura Thompson.

Hun kommer selv fra Costa Rica, og det engelsk-klingende navn har hun fra sin tipoldefar, der indvandrede til Sydamerika fra Skotland. I hendes del af verden har nærmest alle en europæisk forfader, fortæller Laura Thompson. Derfor undrer hun sig også over mange europæeres syn på indvandrere i dag:

”Den negative opfattelse af migration er kortsynet. Europæere har gennem historien ofte selv været immigranter. Migration har altid eksisteret og vil også blive ved med at eksistere i fremtiden,” siger hun.

Laura Thompson og Den Internationale Organisation for Migration mener, at de europæiske lande burde være bedre til at regulere og få glæde af menneskestrømmene til kontinentet. Mange af de økonomiske immigranter kommer til Europa for at finde et arbejde, og da der ifølge IOM er store huller i arbejdsmarkedet i Europa, som udlændinge med fordel kunne fylde, bør man skabe lovlige og sikre ruter til landene.

”Det er EU og de enkelte landes ansvar at udvikle en politik, som kan understøtte en lovlig og sikker adgang til landet for indvandrere, der kan bidrage med efterspurgt arbejdskraft,” siger hun og fortsætter:

”Der er store huller i arbejdsmarkedet i EU, først og fremmest i de lavkvalificerede jobs inden for byggeriet, landbruget og omsorgsfagene, som den europæiske befolkning ikke ønsker at fylde - enten fordi de er overkvalificerede i forhold til deres uddannelse, eller fordi de har andre forventninger til et job. Det logiske ville være, at når man som land ved, at man har et behov for den slags arbejdskraft, at man så også åbner faste kanaler for indvandring.”

Den demografiske udvikling i flere europæiske lande med den såkaldte ældrebyrde, hvor arbejdsstyrken i fremtiden kommer til at bestå af færre mennesker, der skal forsørge et stigende antal ældre mennesker, kalder i hendes øjne også på ny og udenlandsk arbejdskraft, der kan holde hånden under de europæiske velfærdsordninger.

Laura Thompson mener, at grunden til, at de økonomiske indvandrere overhovedet kommer til Europa, er, at de ved, der er arbejde til dem. Hun fortæller, at mange mennesker i løbet af 2000'erne rejste fra Sydamerika til Spanien, man at den trafik stoppede, da Spanien blev ramt af den økonomiske krise, og folk begyndte at miste deres job.

”Når immigranter rejser til Europa, er det, fordi der er jobmuligheder her. Ellers ville de holde op med at rejse hertil,” mener hun.

De mennesker, som ifølge FN's Flygtningekonvention kan defineres som flygtninge, har ret til beskyttelse og asyl i det første sikre land, de når til. Ifølge IOM gælder det for cirka halvdelen af de mennesker, der i disse dage kommer til Europa.

Her har situationen skabt et massivt pres på Italien, Grækenland og Malta, der står først i rækken, når migranter krydser Middelhavet. I sidste måned fremlagde EU-Kommissionen sit udspil til en fælles europæisk strategi for migration, der for første gang forsøger at tage hånd om problemet ved at foreslå en fordelingsnøgle, der midlertidigt skal kunne fordele flygtningene mere ligeligt imellem de europæiske lande. Forslaget har fået en hård medfart af flere EU-regeringer, men spørger man Laura Thompson, er der ingen tvivl om, at det er den vej, EU bliver nødt til at gå.

”Det er vigtigt, at der kommer en bedre fordeling af flygtninge mellem de europæiske lande. Alle landene har underskrevet FN's Flygtningekonvention og har dermed forpligtet sig til at beskytte forfulgte mennesker, så alle må også tage et ansvar. Det er godt, at Kommissionen anerkender, at det er en fælles opgave for alle EU-lande,” siger hun.

Hos Den Internationale Organisation for Migration ser man også positivt på Kommissionens forslag om at tredoble ressourcerne til de maritime redningstjenester Triton og Poseidon. Men hvis de skal have samme effekt som det nu lukkede italienske Mare Nostrum-program, skal deres hovedformål være at redde liv, og så skal de patruljere længere ude i havet end blot langs de europæiske kyster, hvor de færreste bådulykker finder sted.

”Så længe de perspektiver mangler, kan man poste nok så mange penge ind i redningstjenesterne, men de vil stadig ikke have samme positive effekt som Mare Nostrum,” mener Laura Thompson.

Medarbejdere hos IOM har hørt flygtninge forsvare risikoen ved at tage rejsen over Middelhavet med holdningen, at det er bedre at ”drukne og dø på én gang” end at ”dø langsomt” i deres hjemland. Derfor tror Laura Thompson ikke meget på argumentet om, at en redningstjeneste, der redder færre flygtninge, virker forebyggende ved at afskrække flere fra at tage turen:

”Ærligt talt, når du er nået helt derud, er det ikke risikoen for at dø på Middelhavet, der kommer til at standse dig,” siger hun.

Alligevel har IOM søsat et pilotprojekt i Niger, der netop går ud på at oplyse flygtninge og migranter om risiciene ved rejsen over Middelhavet. Oplysningsarbejdet skal også fremhæve potentielt lovlige måder at komme til Europa på, og det er organisationens håb, at deres arbejde kan give migranterne mulighed for at træffe en velbegrundet beslutning om mulighederne og farerne ved at tage til Europa som bådflygtning.

Det kan undre, at de europæiske lande ikke for længst har åbnet grænserne for de økonomiske indvandrere, hvis landene, som IOM siger, faktisk har brug for deres arbejdskraft - nu og i særdeleshed i fremtiden. På den måde ville presset fra de illegale indvandrere i Sydeuropa være mindre, man ville have bedre styr på, hvilke mennesker man fik til Europa, og man ville være med til at stramme nettet om menneskesmuglernes forretning.

Men ifølge Laura Thompson er det på grund af folkestemningen i mange europæiske lande, at de pågældende landes politikere stadig fører en restriktiv indvandringspolitik.

”Der skal være en folkestemning, der tillader politikerne at ændre politisk retning, hvis man skal åbne for indvandring. Det er der ikke, og det er problemet i EU,” mener hun.

Hun synes, at de europæiske ledere bør være langt bedre til at bruge økonomiske argumenter, når der diskuteres migration. De skal forklare deres landsmænd, hvorfor indvandrere er vigtige for Europas økonomiske udvikling - og det er IOM klar til at hjælpe med.

”Vi kæmper for at få dette budskab frem i lyset og forsøge at ændre den negative opfattelse af indvandring,” siger vicegeneraldirektøren.

Så du føler ikke, at EU har spillet fallit i denne situation?

”Jeg er en absolut tilhænger af EU. Det er rigtigt, at EU runder et svært hjørne lige nu, men principperne, der har formet EU, er stadig lige så gyldige i dag, som de var for 20 eller 30 år siden. Det her er netop en god mulighed for EU til at vise, at dets principper også gælder i situationer, hvor de bliver udfordret. Det håber jeg, at fremtidige beslutninger om migrationspolitikken også vil vise,” siger hun.