Prøv avisen

Europas muslimer er lavere uddannet end kristne

Pews undersøgelse er baseret på tal fra 2010, og rapporten konkluderer, at ”bølgen af muslimske flygtninge til Europa i 2015 og 2016 fra lande som Syrien, Irak og Afghanistan kan have øget antallet af muslimer med færre års skolegang end ikke-muslimer i adskillige europæiske lande. Foto: Polfoto

Muslimer i Europa har gennemsnitligt halvandet års kortere uddannelse end den øvrige befolkning, viser ny rapport fra analyseinstituttet Pew. Mange muslimer lever i religiøse parallelsamfund uden tilstrækkelig kontakt til det øvrige samfund, mener tysk islamforsker

Selvom muslimer i Europa har siddet væsentligt længere tid på skolebænken end deres trosfæller i Afrika og Asien, halter de markant efter den traditionelt kristne befolkning på det europæiske kontinent. Blandt Europas voksne befolkning på 25 år og derover har muslimer gennemsnitligt halvandet års kortere uddannelse end resten af befolkningen.

Det konkluderer en ny rapport, ”Religion og uddannelse verden over”, fra det anerkendte amerikanske analyseinstitut Pew.

”Muslimer i Europa halter efter ikke-muslimer, når det gælder uddannelse,” siger Conrad Hackett, viceforskningschef ved Pew og ekspert i religiøs demografi.

Han henviser til, at 16 procent af Europas muslimer har en videregående uddannelse mod 25 procent af den øvrige befolkning.

Pews undersøgelse er baseret på tal fra 2010, og rapporten konkluderer, at ”bølgen af muslimske flygtninge til Europa i 2015 og 2016 fra lande som Syrien, Irak og Afghanistan kan have øget antallet af muslimer med færre års skolegang end ikke-muslimer i adskillige europæiske lande.” Det samlede antal muslimer i Europa forventes ifølge Pew at stige fra 43 millioner i 2010 til flere end 70 millioner i 2050.

I fem europæiske lande, herunder Spanien og Portugal, er den uddannelsesmæssige kløft ovenikøbet større for den yngste generation af muslimer end for de ældste generationer af muslimer. Det skyldes blandt andet, at de unge muslimer ikke kan holde trit med udviklingen hos de unge i resten af befolkningen, som gennemsnitligt får stadig længere uddannelser.

Formår man ikke at mindske disse forskelle, for eksempel ved politiske initiativer til bedre uddannelse af indvandrere, risikerer forskellene at forstærke de sociale og økonomiske kløfter i de enkelte lande, mener Birgitte Schepelern Johansen, der som lektor ved institut for tværkulturelle og regionale studier, Københavns Universitet, beskæftiger sig med islam i Europa.

”Hvis muslimske befolkningsgrupper ikke finder andre lukrative veje at gå arbejdsmæssigt, så kan det voksende uddannelsesgab bidrage til øget marginalisering af muslimer, hvilket mange i forvejen er bekymret for,” siger hun.

Den største kløft finder man i Tyskland, hvor muslimer gennemsnitligt har godt fire års kortere uddannelse end ikke-muslimer – 9,5 år mod 13,7 år.

Kløften viser, at det halter med integrationen af muslimer i det tyske samfund, mener den libanesisk-fødte tyske islamforsker og politolog dr. phil. Ralph Ghadban.

”Årsagen er, at mange lever i parallelsamfund, som er bygget op omkring et religiøst centrum, hvor rådgivning, socialt arbejde og andet er baseret på sharia. De har ikke god kontakt til andre tyskere, og de religiøse institutioner fortæller unge mænd og kvinder, at de ikke skal have megen kontakt til ikke-troende, hvilket er et kæmpe problem. Fraværet af tværreligiøse ægteskaber er tegn på den dårlige integration,” siger han og tilføjer, at det samme gør sig gældende i lande som Frankrig og Spanien, hvor kløften også er stor.

Ralph Ghadban placerer ansvaret på de muslimske samfund, men også på den tyske forbundsregering, som stiller for få krav til integration.

Vender man imidlertid blikket mod resten af verden, er muslimer i Europa langt bedre stillet uddannelsesmæssigt end andre steder, påpeger Conrad Hackett fra Pew.

”Der er for eksempel dobbelt så stor sandsynlighed for, at europæiske muslimer får en længere videregående uddannelse end muslimer generelt,” siger han.

I det perspektiv ser migration faktisk ud til at føre til et generelt uddannelsesløft, påpeger Birgitte Schepelern Johansen:

”De europæiske lande bidrager dermed også til en generel forbedring af det globale uddannelsesniveau, hvilket for så vidt er glædeligt. I det omfang folk fra Europa sender ressourcer den anden vej, så bidrager det også til at udligne den globale økonomiske ulighed.”

Endelig er den muslimske befolkning i nogle lande lidt bedre uddannet end den øvrige befolkning. Det gælder blandt andet i Irland, der tiltrak højtuddannede pakistanere og afrikanere i 1990’erne.