Prøv avisen

Europas romaer står uden for samfundsfællesskabet

Milena Makova er slovak og roma. Som lille drømte hun om at blive stewardesse, så hun som voksen ville kunne rejse til et land, hvor hun med sin mørke hudfarve ville passe ind. – Foto: For Roma, with Roma

Gennem flere århundreder er romaer blevet diskrimineret og har levet adskilt fra den europæiske flertalsbefolkning. I dag oplever romaer i Europa stadig forskelsbehandling, og mange lever afskåret fra samfundet med ringe adgang til sundhed, bolig, uddannelse og job

I 1500-tallets Danmark blev romaer jaget, som var de vilde dyr. Sådan er det ikke længere, men europæiske romaer bliver stadig diskrimineret, og for mange halter det med at blive integreret i de europæiske samfund.

Romaerne er den største etniske minoritet i Europa, men er i dag ifølge flere undersøgelser alligevel den mest marginaliserede befolkningsgruppe.

Milena Makova stammer fra EU-landet Slovakiet, men hun er også roma, og hendes hud er mørkere end den gennemsnitlige slovaks. Som 21-årig var hun på en date, hun aldrig vil glemme. Det var med den mand, hun i dag, 20 år senere, er gift med, men det er alligevel ikke derfor, at stævnemødet står klart i hendes hukommelse. Aftenen sluttede nemlig ikke med det kys, hun havde håbet på, men med et racistisk motiveret overgreb på de to unge universitetsstuderende.

”Da vi stod og ventede ved busstoppestedet, var der tre unge fyre, der kom hen imod os. De var skinheads og begyndte at kalde min mand, Ivan, for beskidt sigøjner og sagde, at han burde blive sendt til et gaskammer,” fortæller Milena Makova.

De unge mænd begyndte at tæske Milena Makovas kommende mand.

”Jeg så ham ligge der, badet i blod, og jeg begyndte at skrige. Der var en hel del mennesker omkring os, men der var ingen, der reagerede.”

Aftenen endte med besøg på både politistationen og hospitalet. Til at begynde med var der ikke megen hjælp at hente hos politiet, men det unge par havde en ven, der var advokat, og han besluttede sig for at gå ind i sagen. Det viste sig, at en af gerningsmændene holdt møder, hvor han tordnede mod romaer.

Det tog to år, men takket være deres vens insisteren, endte det med, at gerningsmændene fik en fængselsdom. Med dommen blev der skrevet historie, da det var første gang, et overfald på en roma i Slovakiet blev anerkendt som en racistisk forbrydelse. Siden den dag har Milena Makova, der i dag er socialarbejder, været aktiv menneskerettighedsforkæmper og arbejdet med at forbedre forholdet mellem romaer og ikke-romaer.

”Jeg har en følelse af, at historien gentager sig selv. Det, der skete for 20 år siden, kan ske igen i dag. Og det kan ske for mine sønner. Derfor kæmper jeg for mine sønners rolle i samfundet hver eneste dag,” siger Milena Makova, der i dag er 40 år.

Hendes ældste søn er lys i huden og har rødligt hår. Han har aldrig oplevet problemer på grund af sin roma-baggrund, men det har den yngste, der har mørkere hud og mørkt hår.

Og Milena Makova og hendes familie er langtfra de eneste romaer, der har oplevet diskrimination. Mens holdninger til de fleste etniske mindretal er blevet mildere, er det ikke tilfældet i forhold til romaer, viser en Eurobarometer-undersøgelse om diskrimination fra 2015.

Romaer er længe blevet kaldt sigøjnere, men ordet er tæt knyttet til stereotype forestillinger, og i dag opfattes ordet som fornærmende, og betegnelsen roma bruges i stedet. En af de stereotype forestillinger, der er knyttet til romaer, er, at de er nomader, der rejser fra sted til sted. Men i dag lever langt de fleste romaer faste steder. Alligevel er der store problemer med manglende integration af romaer i de europæiske samfund.

”Romaer lever ofte isoleret i landsbyer uden adgang til offentlig service, og de kommer aldrig til at møde flertalsbefolkningen. Det handler om at få dem til at blive en del af arbejdsmarkedet, hvor de også vil møde flertalsbefolkningen,” siger Slavomira Marekova, der er vicechef i ngo’en Det Slovakiske Netværk mod Fattigdom.

Romaer har en højere arbejdsløshed end andre befolkningsgrupper, og de romaer, der har et job, er ofte underbetalt i forhold til ikke-romaer med samme uddannelsesniveau, viser undersøgelser fra FN’s udviklingsprogram.

Samtidig er sundhedstilstanden blandt romaer værre end blandt resten af befolkningen, og den forventede levetid for romaer er 10 år kortere end for andre EU-borgere, viser en undersøgelse af ulighed på sundhedsområdet i EU.

Også på skoleområdet er der problemer med integrationen, og ifølge Unicef er kun 20 procent af alle roma-børn i Central- og Østeuropa indskrevet i en folkeskole.

Inklusion af romaer er et centralt element i EU-Kommisionens Europa 2020-strategi, og EU har de seneste år arbejdet med at udrydde forskelsbehandlingen af romaer og forbedre situationen for romaer på bolig-, job-, sundheds- og uddannelsesområdet.