Prøv avisen
Nyheds-analyse

Europas stabile kansler famler efter en plan

Efter at regeringssonderingerne mellem Angela Merkels CDU/CSU, det liberale FDP og miljøpartiet De Grønne i november brød sammen, er kanslerens eneste håb, at det socialdemokratiske SPD kan overtales til endnu engang at indgå i en stor koalition. Foto: Matthias Schrader/AP

Tre måneder uden en tysk regering har slidt på Angela Merkels omdømme. I morgen indleder hun forhandlinger med socialdemokraterne

Egentlig var den kristeligt demokratiske forbundskansler Angela Merkels nytårstale en tale til den tyske nation. Men man kunne lige så vel høre den som en opvarmning til de i bedste fald besværlige samtaler om en regeringskoalition, som hun i morgen indleder med det socialdemokratiske SPD.

”Det er længe siden, at meningsforskellene har været så store,” sagde Merkel og opfordrede til ”at vise opmærksomhed, virkelig lytte og udvise forståelse for andre”.

Merkel betonede samtidig, at mange tyskere er optimistiske omkring fremtiden i lyset af landets økonomiske vækst og dalende arbejdsløshed. Men de optimistiske ord kan ikke skjule, at kansleren, som i 12 år har været garant for politisk stabilitet, står i centrum af den mest usikre og uforudsigelige politiske si- tuation i efterkrigstidens Tyskland.

Som chefforhandler er hun medansvarlig for den ikke særligt flatterende rekord, at landet godt tre måneder efter valget i september fortsat står uden regering. To tredjedele af tyskerne mener ifølge en ny måling, at CDU-formandens storhedstid er forbi, og ifølge nyhedsmagasinet Der Spiegel er Tyskland, EU’s største økonomi, i færd med at gamble sit gode politiske omdømme væk.

Efter at regeringssonderingerne mellem Merkels CDU/CSU, det liberale FDP og miljøpartiet De Grønne i november brød sammen, er kanslerens eneste håb, at det socialdemokratiske SPD kan overtales til endnu engang at indgå i en stor koalition. SPD-formand Martin Schulz svor ellers efter et historisk katastrofalt valg, at partiet ville gå i opposition. Men presset af sin tidligere partifælle, Tysklands forbundspræsident Frank-Walter Steinmeier, har Schulz nu sagt ja til at tale med Merkel.

Den politiske situation kan dog på kort tid blive endnu mere pinagtig, end den er i forvejen. Tanken om igen at blive juniorpartner i en Merkel-regering er bandlyst blandt store dele af SPD, som mener, at partiets krise i høj grad skyldes det tidligere regeringssamarbejde med Merkel, der er berygtet for at overtage politiske modstanderes mærkesager. Ligeledes afviser godt halvdelen af befolkningen i en måling en ny såkaldt stor koalition.

Samtidig har røster i kanslerens eget bagland luftet ønsket om en mindretalsregering. Tyskland har siden nazi-regimets sammenbrud haft tradition for stærke flertalsregeringer af hensyn til politisk stabilitet. Men især yngre konservative politikere – herunder vicefinansminister Jens Spahn, som er blandt Merkels største interne kritikere – har talt varmt for en mindretalsregering. CDU-formanden skal således både slås med kritikerne i sit eget parti og forsøge at overbevise socialdemokraterne om at slutte sig til hende. Det første kan blive svært, det sidste kan blive noget nær umuligt.

For det første har Schulz lovet partiet, at han vil inkludere baglandet på ethvert trin i forhandlingerne, og han har ikke lagt skjult på, at resultatet står helt åbent.

Partiets delegerede skal give grønt lys, før den kommende uges sonderinger kan blive til egentlige regeringsforhandlinger. Og først efter forhandlingerne kommer den største forhindring: SPD’s 440.000 medlemmer skal i en langvarig urafstemning stemme om, hvorvidt partiet skal indgå i en ny koalition.

For det andet ligger de konservative og socialdemokraterne milevidt fra hinanden på mange områder: SPD vil give flygtninge, der efter planen skal forlade Tyskland, når hjemlandet er sikkert, ret til familiesammenføring, men det vil CDU ikke. CDU’s bayerske søsterparti CSU vil øge forsvarsbudgettet, men det er SPD lodret imod. CSU modsætter sig et tættere EU-samarbejde, men SPD-formand Schulz’ ønsker Europas Forenede Stater. SPD vil hæve skatten for de rigeste, men det afviser CDU og CSU.

Hvis forhandlingerne glipper, har Merkel allerede sagt, at nyvalg er bedre end en mindretalsregering. Nyvalg kan dog presse de store partier yderligere, idet det formentlig vil gavne fløjpartierne, herunder det højrenationale Alternativ for Tyskland. Partilederne har sagt, at de er ”optimistiske” forud for morgendagens sonderinger. Spørgsmålet er, om det er nok.

Stridspunkterne mellem partierne. Foto: DPA Ritzau Grafik