Prøv avisen

Europas terror har fået et nyt ansigt

Den franske præsident Francois Hollande blev beskyttet af armerede bodyguards under fredagens angreb i Paris. Foto: Miguel Medina

Angreb fra jihadister på europæisk jord er mere uforudsigelige, end terroren historisk set har været. Læs eller genlæs historien, som blev skrevet efter terrorangrebet i Paris i januar, men som med fredagens begivenheder i samme by er aktuel igen

Terror i Europa er ikke et nyt fænomen og er kommet i bølger gennem tiden. Men dens væsen har fået et nyt og mere gruopvækkende ansigt, hvilket denne uges attentat mod det franske satiremagasin Charlie Hebdo var et blodigt eksempel på.

Terrortruslen er blevet mindre tilfældig end tidligere, lyder det fra tidligere operativ chef for Politiets Efterretningstjeneste, Pet, Hans Jørgen Bonnichsen.

”Spektakulære bombeangreb i storbyer, som dem vi så i London og Madrid for omkring 10 år siden, bliver af efterretningstjenesterne nu vurderet til at være historie,” siger han.

Det er ifølge Bonnichsen i dag svært for terrorister at gå massivt ind i planlægning af store operationer for at ramme mange mennesker. Man har derfor ændret strategien til at opfordre enkeltpersoner i forskellige europæiske lande til selv at tage affære. Det har vi set en række gange i Europa, også i Danmark.

”Potentialet til angreb fra såkaldte ensomme ulve er til stede i Europa og er den måde, terrorister optimalt kan skabe frygt på,” siger Hans Jørgen Bonnichsen.

Professor Richard English, der forsker i terrorisme ved universitetet St. Andrews i Skotland, mener ikke, at der er større grund til at frygte terrorisme i dag sammenlignet med tidligere og andre farer. Men truslen fra fundamentalistiske terrorister er reel og bestemt ikke overstået, skriver han i en e-mail til Kristeligt Dagblad.

”Jeg tror, at jihadistisk terrorisme vil forblive en reel trussel i en række år fremover og vil blive understøttet af udviklingen af Islamisk Stat.”

Terror i Europa har stort set altid været politisk motiveret og har handlet om at skabe ustabilitet og frygt.

I slutningen af 1800-tallet gik russiske anarkister efter statsoverhoveder i Rusland og Frankrig og troede på en omvæltning af samfundet. Senere opstod der terrorgrupper ud fra et ønske om selvstændighed, som for eksempel den nordirske bevægelse IRA og spanske ETA. Efter Anden Verdenskrig opstod terroren i skyggen af afkoloniseringen, hvilket betød, at Frankrig allerede i 1960'erne oplevede attentater.

”Det handlede i høj grad om interesser, der var bundet op på det nationale med et specifikt mål om selvstændighed,” siger Anne Sørensen, der forsker i terrorismens historie ved Aarhus Universitet.

Fra slutningen af 1960'erne og op gennem 1970'erne blev terrorismen for alvor et europæisk problem. Motiverne blev mere grænseløse, og der opstod såkaldt rød og sort terrorisme, der var politisk motiveret på yderfløjene ud fra et ønske om et helt andet samfund, fortæller Anne Sørensen.

Da hun begyndte sin forskning i 1990'erne, var der enighed om, at terror i Europa nok var fortid.

”Men så kom 11. september i 2001, og det tog lang tid at forstå sammenhængen. På den måde har vi været lidt naive. Vi vidste ikke helt, hvad al-Qaeda var, og man talte om, hvorvidt truslen var stor eller ej,” siger hun og påpeger, at medieudviklingen har været afgørende for terrorismens udbredelse i dag.

”Man siger, at omtale er terrorismens ilt. Det handler om opmærksomhed, og den får terroristerne i højere grad end tidligere,” siger Anne Sørensen.

Hun mener, at den islamistiske terrortrussel i dag er mere kompleks og uforudsigelig end tidligere terrorisme.

”Er et vellykket attentat nok i sig selv eller et ønske om globalt herredømme? I Vesten har vi en tendens til at tænke en politisk logik ind i terroren, som ikke nødvendigvis er målet, der kan være blot at skabe frygt,” siger Anne Sørensen.

Hans Jørgen Bonnichsen vurderer, at europæiske lande, herunder Danmark, stadig befinder sig på terrorgruppernes liste over mål på grund af karikaturtegningerne.

Han kan sagtens forestille sig, at terroren vil skifte ansigt igen.

”Terrorismen skifter hele tiden paroler. Der kan måske opstå en ny økologisk terrorisme, når ord ikke længere rækker. Det har vi allerede set tendenser til,” siger han.