EU’s dårlige samvittighed er gået op i røg

Europas største flygtningelejr, der ofte er blevet kritiseret for dens inhumane forhold, er brændt ned på øen Lesbos. Ulykken kan føre til selvransagelse i EU, påpeger ngo

Branden i lejren er ”en forudsigelig katastrofe”, da der længe har hersket stor utilfredshed i og omkring lejren, der huser mere end fire gange så mange migranter, end der var tiltænkt oprindeligt. Det vurderer journalist og presseansvarlig i Mellemfolkeligt Samvirke, som har fulgt situationen tæt siden flygtningekrisen i 2015.
Branden i lejren er ”en forudsigelig katastrofe”, da der længe har hersket stor utilfredshed i og omkring lejren, der huser mere end fire gange så mange migranter, end der var tiltænkt oprindeligt. Det vurderer journalist og presseansvarlig i Mellemfolkeligt Samvirke, som har fulgt situationen tæt siden flygtningekrisen i 2015. Foto: Alkis Konstantinidis/Reuters/Ritzau Scanpix.

25 brandmænd kæmpede længe for at holde flammerne i flygtningelejren Moria på den græske ø Lesbos i skak. Men blandingen af tørke og en kraftig vind gjorde det til en nærmest umulig kamp. I dag kunne grækerne vågne til nyheden om, at Europas største flygtningelejr var brændt ned. Med ét står 13.000 migranter uden tag over hovedet.

Grækenlands premierminister, Kyriakos Mitsotakis, kaldte onsdag morgen sine ministre til hastemøde, og der er erklæret undtagelsestilstand og sendt ekstra politi til øen.

Det vides endnu ikke, hvordan branden er opstået, men ifølge BBC går der rygter om, at den er blevet påsat af utilfredse migranter. De første undersøgelser har bekræftet, at der udbrød brande samtidig forskellige steder i lejren. Utilfredsheden blandt beboerne tog angiveligt for alvor til, da der blev indført karantæne i sidste uge som reaktion på coronasmitte i lejren.

Ole Damkjær, der er journalist og presseansvarlig i Mellemfolkeligt Samvirke, har fulgt situationen på de græske øer tæt og var onsdag på vej hjem til Danmark efter et besøg i Moria-lejren.

Han taler om ”en forudsigelig katastrofe”, da der længe har hersket stor utilfredshed i og omkring lejren, der huser mere end fire gange så mange migranter, end der var tiltænkt oprindeligt.

”Det er en skamplet i EU, at man har holdt lejren kørende så længe, og at det skulle komme til denne her meget uværdige afslutning,” siger han over telefonen fra Athen.

Lejren er blevet kritiseret for at være inhuman ad flere omgange. Flere af lejrens beboere har i årevis måttet overleve uden adgang til vand og elektricitet i et yderst råt miljø. Kritikken er kommet fra både ngo’er og FN’s Flygtningehøjkommissariat, der tidligere i år opfordrede til at evakuere lejren, da det i praksis er umuligt at holde afstand eller gennemføre andre tiltag mod corona i den overfyldte lejr.

Ole Damkjær håber, at branden kan være med til at skabe opmærksomhed omkring de elendige forhold, som migranterne har levet under:

”Måske bliver det et slags wakeup-call for EU, hvor man anerkender, at forholdene har været for inhumane. Man bliver nødt til at give disse folk nogenlunde anstændig forhold at leve under.”

Den græske EU-kommissær Margaritis Schinas, der er ansvarlig for migration, har forsikret premierminister Mitsotakis om, at EU står klar til at hjælpe på alle niveauer. Hans svenske kommissærkollega, Ylva Johansson, ringede også til premierministeren onsdag og lovede, at EU vil finansiere transport og indkvartering på fastlandet til mindst 400 uledsagede børn og teenagere fra lejren.

”Vores prioritet er, at alle på Moria skal i sikkerhed,” skrev hun på Twitter.

Og Norge gør nu alvor af at hente 50 asylansøgere fra lejren som en del af de 3000 kvoteflygtninge, som regeringen vil modtage i år.

”I den situation og med det kaos, som er der nu, er det vigtigt, at vi bare kommer i gang,” sagde statsminister Erna Solberg ifølge nyhedsbureauet NTB.

Ingen kom tilsyneladende noget til ved branden, men mange migranter begyndte efter branden at bevæge sig mod øens hovedby, Mytilini.

”Det er som en atombombe. Folk er gået mod bjergene. De har slået sig ned overalt,” sagde Michalis Frantzeskos, øens viceborgmester, ifølge avisen The Guardian.

Ole Damkjær påpeger også, at branden kan komme til at rykke noget i forhold til, hvordan de lokale øboer har været stillet siden flygtningekrisen. Livet på Lesbos har ændret sig markant siden migranternes ankomst, og med tabet af turismen har de 85.000 øboer mistet deres vigtigste indkomstkilde.

”Grækerne på Lesbos tog godt imod flygtningene til at begynde med, men med tiden er deres tålmodighed blevet slidt ned. De føler sig svigtet. Både af EU og af Athen,” forklarer han.