Prøv avisen

EU’s demokratier holder stand, og kvinder deltager mere

Politiet skubber demonstranter tilbage under en demonstration mod Ruslands præsident Vladimir Putin i Moskva i foråret 2018. Arkivfoto. Foto: Pavel Golovkin/AP/Ritzau Scanpix

Rusland og Tyrkiet trækker alvorligt ned i vurderingen af, hvordan det står til med demokratiet i Europa. I EU-landene er udviklingen mere håbefuld

Rygterne om demokratiernes endeligt er overdrevne. I hvert fald ifølge det årlige indeks over demokratiets tilstand, som analysegruppen Economist Intelligence Unit, EIU, netop har offentliggjort. For første gang i tre år er demokratiet som helhed ikke forringet globalt, konkluderer EIU på baggrund af målinger i 167 lande. Stort set i alle dele af verden er folk blevet mere politisk aktive. Selvom befolkningerne mange steder er tydeligt desillusionerede over deres formelle politiske institutioner, har de vendt deres vrede til handling og bruger deres stemmeret eller protesterer politisk. Det gælder ikke mindst kvinderne, hvis politiske deltagelse er den enkeltfaktor, der har oplevet det største positive ryk i de seneste 10 år, noterer EIU i rapporten.

”Hovedbudskabet i dette års indeks er, at de senere års nedgang synes at være fladet ud, selvom der stadig eksisterer nogle problemer,” siger Richard Youngs, seniorforsker ved tænketanken Carnegie Europe, hvor han arbejder med udviklingen i europæisk demokrati.

Han peger på, at demokratierne i EU også stadig holder skansen, selvom netop Europa er den region, der har oplevet de fleste tilbageskridt i det forgangne år ifølge Economist Intelligence Unit, EIU. Når EIU taler om demokratiske tilbageskridt i såvel Øst- som Vesteuropa, omfatter regnestykket både Rusland og Tyrkiet – to lande, der ikke kategoriseres som demokratiske, men ligger som nummer 144 og 110 på listen.

”Det vil sige, at konklusionen ikke er beregnet på EU. Mange EU-lande oplever mindre tilbageskridt, men ikke det dramatiske skred væk fra demokrati som Rusland og Tyrkiet. Den nuværende tilbagegang i EU sker først og fremmest i Italien og Østrig, og her drejer det sig mere om indvandrere end de institutionelle aspekter af demokratiet som sådan,” siger han.

Svend-Erik Skaaning, demokratiforsker og professor i statskundskab ved Aarhus Universitet, er også fortrøstningsfuld på EU-demokratiernes vegne. Uagtet, at utilfredsheden med de politiske systemer blomstrer mange steder, og mere autoritære ledere er kommet til magten i flere lande, står demokratierne ikke for fald.

”Det overordnede billede i EU er stabilitet. Når vi ser på den store demokratiske fremgang, der skete fra 1989 og op gennem 1990’erne, er det, vi oplever nu, blot et lille skvulp. Det er rigtigt, at der er kommet nogle højrepopulister til magten rundt omkring, men det er kun i få tilfælde, at de er egentlig udemokratiske. De vil måske gerne udelukke nogle fra demokratiet, indvandrere for eksempel, men de ønsker ikke grundlæggende at fjerne demokratiske valg og den slags,” siger han.

”Man kan være uenig i den politik, som folk går ind for, men det er ikke ensbetydende med, at den er et problem for demokratiet. Hvis vi ser til USA for eksempel, kan nogle mene, at præsident Donald Trumps mur er en dårlig idé, men det gør den ikke udemokratisk,” siger Svend-Erik Skaaning.

I det hele taget er det vigtigt at se på nuancerne i den politiske udvikling, når man skal vurdere demokratiets tilstand, understreger Richard Youngs fra Carnegie Europe. Demokratiet er ikke en statisk størrelse, men ændrer sig over tid med både fremskridt og tilbageskridt.

”Der er mange registreringer som denne her (fra EIU, red.), som gerne vil vise, om demokratiet går frem eller tilbage. I virkeligheden er det bedre at tænke på demokratiet som noget, der ændrer væsen,” siger han.

Mads Dagnis Jensen, lektor ved CBS, Handelshøjskolen i København, med speciale i vestlige demokratier, fremhæver, at det under alle omstændigheder er vigtigt at forholde sig til de enkelte lande i stedet for at forsøge at konkludere for meget på tværs af Europa. EIU’s analyse viser for eksempel, at hvor demokratiet er blevet udhulet i Italien og Østrig, er det blevet styrket i Tyskland, Finland og Estland. Det sidste kan dog ikke opveje det første.

”Forbedringer i et land udligner ikke tilbageskridt i andre. Det er stadig en udfordring for Europa, hvis demokratiet bliver svækket i nogle lande,” siger han.