Den italienske regeringsleder, Matteo Renzi, har ikke sparet på symbolerne omkring det minitopmøde, han i dag er vært for.
Gæsterne, den tyske forbundskansler, Angela Merkel, og den franske præsident, François Hollande, vil efter modtagelsen i den syditalienske havneby Napoli blive sejlet til den lille ø Ventotene, der har lagt navn til et af det europæiske projekts grundlæggende tekster, Ventotene Manifestet.
Og senere vil de tre stats- og regeringschefer afslutte dagen med et pressemøde på hangarskibet ”Garibaldi”, admiralskibet i den italienske flåde.
Klarere kan det næppe siges, at det europæiske samarbejde er i fare, og at de tre europæiske ledere er i alarmberedskab.
To måneder efter den britiske folkeafstemning om udtræden af EU og tre uger før de øvrige 27 medlemslandes topmøde om EU’s fremtid i den slovakiske hovedstad, Bratislava, den 16. september samles tre af de seks oprindelige EU-lande for at finde et fælles forslag.
”Jeg tror helt klart, at de skal prøve at finde ud af, hvad der er tilbage af det europæiske samarbejde, nu hvor briterne er på vej ud, og EU-skepsissen er udtalt også i de øvrige medlemslande. Hvad kan vi i det hele taget selv blive enige om? er det spørgsmål, de tre statsledere skal prøve at finde svar på,” siger professor Marlene Wind fra Institut for Europæiske Studier ved Københavns Universitet.
Mødet mellem Merkel, Hollande og Renzi er en opfølgning på det fælles udspil, de umiddelbart kom med som reaktion på den britiske folkeafstemning i juni.
De tre ledere skilte sig ud med et fælles initiativ og et løfte om at give EU-samarbejdet ”en ny impuls”, som de formulerede det ved en fælles pressekonference i Berlin den 27. juni, to dage før et hastemøde mellem de 27 EU-lande om konsekvenserne af Brexit.
”Der er et stærkt og klart behov for at modellere om på det europæiske projekt i de kommende år,” sagde Matteo Renzi, da han lancerede invitationen til sine to kolleger i juni.
Hen over sommeren er situationen i Europa blot blevet om muligt endnu vanskeligere. Attentaterne i Frankrig og Tyskland har styrket terrorfrygten, samtidig med at flygtningestrømmen fra Libyen tager til.
Aftalen med Tyrkiet om at lukke flygtningeruten mod Grækenland hænger i en tynd tråd efter det mislykkede statskup i Tyrkiet og præsident Recep Tayyip Erdogans efterfølgende magtdemonstration, der har skabt spændinger med EU om menneskerettighederne.
Tyrkiets udenrigsminister, Mevlüt Cavusoglu, har truet med at opsige flygtningeaftalen, medmindre der kommer skred i ophævelsen af visum-pligten for tyrkere i EU.
Oveni kommer presset fra de euroskeptiske partier, som ikke er blevet mindre hverken af Brexit eller udsigterne til fornyet flygtningepres på EU.
Topmødet i Bratislava den 16. september, hvor EU’s medlemslande minus Storbritannien skal blive enige om håndteringen af Brexit, bliver det første fingerpeg om, hvordan de europæiske lande vil reagere på udfordringerne.
Sommeren igennem har den diplomatiske aktivitet været intens, og blandt andet EU's præsident, Donald Tusk, har rejst Europa rundt for at glatte holdningerne ud.
”Vi ved ikke, om Visegradlandene (Polen, Ungarn, Slovakiet og Tjekkiet, red.) vil komme med et fælles udspil i Bratislava. Men vi ved, at de ønsker mere magt til nationalstaterne og er uvillige til at finde fælles løsninger på flygtningekrisen.
Over for denne holdning forsøger Frankrig og Tyskland, med Italien som et tredje af de grundlæggende EU-lande, at blive enige om en fælles linje. Er vi alle i samme båd i EU, eller er tiden inde til, at der indgås en særlig pagt mellem de lande, der er enige om et tættere samarbejde? De tre lande skal finde ud af, hvor de selv står, og hvorvidt de selv tror på det europæiske projekt,” siger Marlene Wind.