Prøv avisen
Interview

Historiker: EU’s krise bliver lang og kræver radikal nytænkning, hvis den skal løses

Den anerkendte historiker og professor i europæiske studier ved Oxford Universitet, Timothy Garton Ash, har de seneste dage været i København for at holde foredrag om situationen i et Europa med voksende populisme og EU-skepsis, men selvom han forsøger at bevare jordforbindelsen i sine fornuftige sorte snøresko, er diagnosen besk. Foto: Steve Forrest

Timothy Garton Ash, fremtrædende britisk historiker og professor ved Oxford Universitet, giver sit bud på, hvorfor EU hænger i laser, og hvad der kan ændre det

Der er intet, han hellere vil end at finde ud af, at han tager fejl i sine dystre forudsigelser om EU. Men lige nu har Timothy Garton Ash svært ved at skimte lyset for enden af tunnelen. Den anerkendte historiker og professor i europæiske studier ved Oxford Universitet har de seneste dage været i København for at holde foredrag om situationen i et Europa med voksende populisme og EU-skepsis, men selvom han forsøger at bevare jordforbindelsen i sine fornuftige sorte snøresko, er diagnosen besk.

Der er ikke bare tale om endnu en krise i EU. Dette er krisen. En eksistentiel krise, som Garton Ash ikke tør spå om udfaldet af. Som engelsk europæer – og netop i den rækkefølge – håber han, at EU trods det forestående britiske farvel lander på benene, men det kræver politiske visioner af et format, som længe har været fraværende i europæisk politik. Først og fremmest fra politikerne fra centrum-venstre, fordi det er deres vælgere, der er gået til de populistiske partier som Front National i Frankrig og Ukip i Storbritannien.

”Fortællinger er ikke bare fortællinger. De kan også præge virkeligheden. I 1940 lykkedes det Winston Churchill at fortælle briterne en historie om, hvem de var, og hvad de kunne udrette, som blev til virkelighed, fordi han fortalte den overbevisende og førte en praktisk politik, der understøttede den. Willy Brandt gjorde det samme, da han førte sin forsoningspolitik over for Østtyskland og fortalte tyskerne, hvem de var. Det er statsmandskunst. Det er det, vi har brug for i forhold til det europæiske samarbejde. Og vi har brug for det fra centrum-venstres politikere. Men det kræver naturligvis først og fremmest, at de pågældende har en meningsfuld og visionær politik,” siger Timothy Garton Ash.

Når politikerne fra centrum-venstre, typisk socialdemokraterne, efter Gartons Ashs mening har en særlig opgave at løfte, hænger det som nævnt sammen med, at det er mange af deres vælgere, der er gået til de populistiske og EU-skeptiske partier. Partier, som ikke blot truer det europæiske samarbejde, men også selve de demokratiske samfund, fordi de i deres selvforståelser som ”folkets talerør” er hævet over de politiske systemer og institutioner.

”Når man repræsenterer folket, kan man tillade sig at se stort på de demokratiske institutioner. Se bare på Donald Trump. Problemet er, at når populister som Trump eller Marine Le Pen i Frankrig taler om ’folket’, er det altid kun en del af folket, de mener. Der er også altid ’de andre’. Indvandrerne, muslimerne, mexicanerne, den politiske elite og de intellektuelle. Populisme er det stik modsatte af pluralisme,” pointerede Garton Ash under sit foredrag i festsalen på Københavns Universitet tirsdag aften.

Derfor er det ikke blot en nødvendighed for EU’s overlevelse, men også for demokratiet i EU’s medlemslande, at populisterne trænges tilbage. Men det kan kun ske ved at tage de mange mennesker alvorligt, der er dybt bekymrede over de hastige forandringer, de ser omkring sig.

”Vi så ikke, hvor mange mennesker, der følte sig hægtet af og ikke kunne genkende deres egne samfund. Derfor mistede centrum-venstre territorium til populisterne. Og før de finder en ny platform at vinde deres stemmer tilbage på, kommer vi ikke godt videre,” mente Garton Ash.

I første omgang sætter han sin lid til, at det vil lykkes for den uafhængige kandidat Emmanuel Macron at vinde det franske præsidentvalg til foråret, og derefter at socialdemokraten Martin Schulz vinder i Tyskland i september.

Sker det, kan det måske give en tiltrængt ny energi i en af de vigtigste akser i europæisk politik og nye svar til de frustrerede vælgere.

Ikke mindst kunne et nyt tysk-fransk makkerpar løsne op for det, som Timothy Garton Ash ikke tøver med at kalde det altoverskyggende problem for det europæiske samarbejde – en ”kræft, der æder EU op indefra” – nemlig eurozonen. Indførelsen af en fælles valutaunion uden en fælles finanspolitik var forhastet og tåbelig, mener Garton Ash, og den har foreløbig kun bragt problemer med sig. Stærkest i form af de økonomiske kriser i Grækenland og de øvrige sydeuropæiske lande.

”Euroen har splittet EU i nord og syd. Den har skabt en strukturel krise, som ingen for alvor forsøger at løse. Men især Tyskland er nødt til at erkende Grækenlands problemer, hvis man vil forhindre en opløsning,” siger han.

Det er ikke blot på dette område, at der er brug for radikal nytænkning i EU, hvis fællesskabet skal overleve krisen, mener den britiske historiker.

”Dette er ikke er spørgsmål om et EU i to hastigheder, hvor man stadig går i samme retning. Det er et spørgsmål om et andet EU. EU skal kunne løse de tværgående problemer i Europa, men der skal være en stærkere forankring af beslutningerne i de nationale parlamenter, fordi det er dem, folk kan forholde sig til. Vi må erkende, at uanset hvor mange gange Europa-Parlamentet har fået udvidet sin magt, har det ikke rokket ved fornemmelsen af, at Bruxelles er en politisk boble, som almindelige danske eller britiske vælgere ikke har nogen indflydelse på,” siger Garton Ash.

Han ser ikke selv en modsætning mellem at være englænder og europæer, på samme måde som han ikke ser en modsætning mellem at være patriot og europæer. Det er straks værre med nationalisme.

”Det er naturligt at være patriot og holde af sit fædreland. Men det er et problem at være nationalistisk, fordi der i det begreb ikke blot ligger en kærlighed til ens eget land, men også en afstand til andres,” siger Garton Ash.

Som i øvrigt tvivler på, at EU’s krise vil lette som morgendis i sommersol.

”Mine historiske knogler siger mig, at nogle ting bare tager sin tid, før de finder en løsning. Det her er en af dem.”