EU's migrant-aftale knager allerede i fugerne

Kun to dage efter vedtagelsen af en EU-erklæring om asylbehandling er medlemslandene stærkt uenige om, hvem der skal løfte opgaven. Flere lande afviser helt at have sagt ja til aftalen. Alligevel kan aftalen vise sig at blive epokegørende for EU, mener professor

Den franske præsident, Emmanuel Macron, i samtale med Tysklands forbundskansler, Angela Merkel, under EU-topmødet torsdag i Bruxelles, hvor EU-landene indgik en ny migrant-aftale.
Den franske præsident, Emmanuel Macron, i samtale med Tysklands forbundskansler, Angela Merkel, under EU-topmødet torsdag i Bruxelles, hvor EU-landene indgik en ny migrant-aftale. Foto: Geert Vanden Wijngaert/AP/Ritzau Scanpix.

Mens den tyske forbundskansler, Angela Merkel, hastede hjem til Berlin for at præsentere en EU-asylaftale, som skal redde hendes kriseramte regering, har en række EU-lande sået kraftigt tvivl om aftalens holdbarhed.

Ifølge tyske medier indgik kansleren aftale med 14 EU-lande om at sende asylansøgere i Tyskland tilbage til de lande, de oprindeligt blev registreret i.

Det skete på et EU-topmøde i Det Europæiske Råd i Bruxelles, hvor landene også blev enige om oprettelsen af centre i Europa, som skal sikre, at ansøgere, som ikke har krav på asyl, hurtigt sendes tilbage til deres hjemland.

Tyskland har siden 2015 taget imod over en million asylansøgere, og den tyske indenrigsminister, Horst Seehofer, har truet med at trodse kansleren og indføre streng grænsekontrol, hvis hun ikke kommer frem til en europæisk løsning – et skridt, der kan splitte den tyske regering og samarbejdet mellem Merkels CDU og Seehofers CSU.

Men næppe havde kansleren præsenteret aftalen for sit politiske bagland i weekenden, før flere lande afviste at have sagt ja til en aftale. Talsmænd for regeringerne i Ungarn, Polen og Tjekkiet dementerede således at have indgået aftale med Tyskland om modtagelse af flygtninge.

“I lyset af de divergerende udmeldinger fra forskellige EU-medlemslande kan man godt tvivle på, om rådets beslutninger vil blive virkelighed,” siger Alexander Dobrindt, formand for CSU’s gruppe i Forbundsdagen, ifølge avisen Bild am Sonntag.

Dertil kommer, at landene er stærkt uenige om, hvem der skal huse centre for asylbehandling i EU. Både Frankrig og Østrig har allerede afvist at påtage sig opgaven med den begrundelse, at de ikke er er det første modtagelsesland for asylansøgere, ”medmindre folk da springer ud med faldskærm”, som Østrigs kansler Sebastian Kurz siger ifølge flere medier.

”Der ligger kolossale udfordringer forude”, siger professor og migrationsforsker Hannes Schammann fra det tyske Hildesheim Universitet.

”På nationalt plan tvivler jeg alvorligt på medlemsstaternes vilje til at bidrage til et solidarisk system, eftersom mange medlemsstater ganske enkelt ikke ønsker at modtage flygtninge,” siger han.

EU-landene bakker dog bredt op om oprettelsen af asyl-behandlingscentre uden for EU, påpeger Hannes Schammann.

”Denne aftale ville i princippet kunne føre til en varig løsning. Men ud fra et menneskerettighedsperspektiv er den forbundet med mange problemer. Hvem skal være ansvarlig for beskyttelsen af asylansøgere, hvis processerne skal finde sted i Nordafrika? Det er ikke afklaret,” siger han.

Peter Nedergaard, professor ved Institut for Statskundskab, Københavns Universitet, med speciale i europæisk politik og EU er mere optimistisk.

”Det er ikke løsningen, men det er begyndelsen på en løsning. Det er et epokegørende resultat, som jeg tror vil gå over i historien, fordi Europa nu er i en helt anden retning end for blot få måneder siden. Tidligere blev idéen om at oprette centre i Nordafrika eller andre steder uden for EU, som Socialdemokratiet og Lars Løkke Rasmussen (V) har talt for, erklæret fuldkommen urealistisk. Nu er idéen på det nærmeste officiel EU-politik. Det er det afgørende. Sprogbrugen og holdningen har ændret sig i Det Europæiske Råd, og de lande, der står sammen om at værne om åbne indre grænser samt stærkt kontrollerede ydre grænser, har vundet en sejr,” siger han, men understreger, at der endnu ikke er nogen konkret aftale.

Partiledelsen i Merkels CDU og Seehofers CSU holdt i går separate møder for at diskutere EU-erklæringen, men det var i går eftermiddag ikke afklaret, om CSU stiller sig tilfreds.

Merkel er ”temmelig” tilfreds med erklæringen, siger hun ifølge Der Spiegel. Samtidig har den østrigske kansler, som i denne sag står last og brast med Horst Seehofer, udtrykt, at det er en god løsning, og det kan presse Seehofer til at acceptere aftalen, mener Peter Neder- gaard.

”Så Merkel redder nok skindet på næsen. Men presset på hende forsvinder ikke. Tyskland har stadig taget imod over en million asylansøgere, sagsbehandlingen sejler, og landet har store problemer med hjemsendelser. Det er problemer, som retfærdigt eller uretfærdigt tilskrives hende.”