Prøv avisen

EU's topchef kæmper for sit eftermæle

Som formand for EU-Kommissionen har Juncker kæmpet mod den nationalisme, som har bredt sig i flere medlemslande. Noget tyder på, at det også vil blive et tema i hans sidste tale om Unionens tilstand. - Nationalisme har aldrig løst problemer, det har kun skabt nye, siger han til nyhedsbureauet dpa. Foto: Pool New/Reuters

Jean-Claude Juncker har med brexit og migrationskrisen haft svære tider som EU-Kommissionens formand. Onsdag holder han sin sidste tale om Unionens tilstand.

Den sidste tid som en særdeles magtfuld mand i toppen af EU er ved at rinde ud for EU-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker.

Den 63-årige luxembourger tiltrådte stillingen i slutningen af 2014. Onsdag morgen afholder han sin sidste tale om Unionens tilstand, før en ny overtager det prestigefyldte embede i november 2019.

Dermed er det også en af hans sidste muligheder for at sætte sit præg på, hvordan omverdenen vil se tilbage på hans tid som kommissionsformand.

Junckers eftermæle vil i høj grad blive formet af de udfordringer med migration og finansielle kriser, som han og EU har skullet forholde sig til.

På begge områder har EU og Juncker mødt kritik, men når temaerne kommer på afstand, vil man konkludere, at han "har leveret varen".

Det vurderer Marlene Wind, som er EU-professor ved Københavns Universitet.

- Finanskrisen i Grækenland og migrationsspørgsmålet er de områder, som kommer til at stå tilbage som de store kriser under hans lederskab, siger hun.

Dertil kommer også brexit, som stadig er uafklaret.

Hun påpeger, at den græske krise formentlig havde været en del værre, hvis ikke EU havde grebet ind, som man gjorde. Og Europa er kommet ud af krisen på "imponerende vis", lyder det.

Og selv om migrationsspørgsmålet formentlig vil ende med at stå tilbage som uforløst under Junckers ledelse, så har han gjort, hvad han kunne, mener hun.

- Det har konstant været i medierne, at EU ikke har leveret varen. Men hvis der er nogen, der har fejlet, så er det stats- og regeringscheferne.

- Det er EU-Kommissionen, der har leveret forslag til løsninger, men der er ikke nogen stats- eller regeringsledere, der har hjulpet Juncker, siger Marlene Wind.

Hun tilføjer dog, at det kan kaldes en fiasko for Juncker, at EU-Kommissionens forslag er blevet fejet af bordet igen og igen.

Og kritikere vil nok også påpege, at Juncker har fejlet i forhold til at skabe et samlet EU. Under hans ledelse har briterne stemt sig ud af EU, mens nationalismen og EU-kritikken er spiret i Italien.

Til gengæld er han i store træk lykkedes med sin mission om et EU, der er tættere på borgerne og primært beskæftiger sig med de store spørgsmål.

- Han har gjort en indsats for at få EU tættere på borgerne, som vil gå over i historien.

- Og der har været markant færre lovforslag under hans ledelse i forhold til tidligere. Man har decideret hørt europaparlamentarikere brokke sig over, at de ikke havde noget at lave, siger Marlene Wind.

En EU-Kommission fokuseret på store emner har blandt andet været med til at sætte Margrethe Vestager i scene. Som konkurrencekommissær har hun stået forrest i opgør med giganter som Google og Apple.

Som formand for EU-Kommissionen har Juncker kæmpet mod den nationalisme, som har bredt sig i flere medlemslande.

Noget tyder på, at det også vil blive et tema i hans sidste tale om Unionens tilstand.

- Nationalisme har aldrig løst problemer, det har kun skabt nye. De, der trækker sig tilbage i deres nationale sneglehus, kan ikke overkomme nogen problemer, da de mangler vision, siger Juncker til nyhedsbureauet dpa.

/ritzau/