Prøv avisen

EUs vigtigste aftale siden...

Foto: .

Aftalen mellem de 17 regeringsledere er den mest afgørende for EU, siden Maastricht-traktaten fra 1991. Men næppe den vigtigste efter Anden Verdenskrig, vurderer en ekspert i europæisk historie

Det er i hvert fald det største, der er sket i Europa, siden Maastricht-traktaten fra 1991, siger professor Uffe Østergaard fra Copenhagen Business School, CBS, i København.

Efter at statslederne fra de 17 eurolande natten til i går vedtog den storstilede gældssanering for Grækenland, har økonomer og politikere diskuteret, hvor epokegørende aftalen er. Den tyske forbundskansler, Angela Merkel, har i en tale til den tyske forbundsdag sagt, at den økonomiske krise er den alvorligste for Europa siden afslutningen på Anden Verdenskrig. Det er den krise, aftalen sigter på at løse.

LÆS OGSÅ: EU-forliget redder Europa på målstregen

En række økonomer herhjemme har udtrykt skepsis over for, om redningspakken er tilstrækkelig, men aktiemarkederne reagerede i går med massive kursstigninger verden over.

Uffe Østergaard mener, at aftalen retter op på nogle af de alvorlige fejl, der blev begået, da EU vedtog Maastricht-traktaten. Det var den, der banede vej for Den Økonomisk-Monetære Union, ØMUen, som siden blev til den fælles europæiske valuta, euroen.

Maastricht-traktaten blev jo aftalt midt i euforien over kommunismens sammenbrud, siger Uffe Østergaard.

Der greb den franske præsident Francois Mitterand chancen for at få Tyskland til at stille D-marken (den tyske valuta, red.) til rådighed for hele Europa. Det var betalingen for, at Øst- og Vesttyskland kunne blive genforenet, men man fik ikke lavet den anden del af aftalen, nemlig en sikring af, at spillereglerne for den nye fælles valuta ville blive overholdt. Nu har vi været i en alvorlig krise siden 2008, og det giver eurolandene en mulighed for at rette op på den fejl.

Det er først og fremmest Tyskland og de tyske skatteborgere, der kommer til at betale for den store redningsplan, men det er også især i Tysklands interesse, at euroen reddes.

Det er tysk eksport, som har størst gavn af det indre marked, og derfor giver det god mening, at Merkel fik så bred opbakning til planen i forbundsdagen, siger Uffe Østergaard.

Den analyse er Venstres EU-ordfører, Lykke Friis, enig i. Hun påpeger også, at det var Tyskland og Frankrig, som selv i 2003 gik forrest med at se stort på de såkaldte konvergenskriterier, der gælder for eurolande. Det vil sige vækst- og stabilitetspagtens regler om, at inflationen, renterne, de offentlige underskud og den offentlige gæld skal holdes under kontrol.

LÆS OGSÅ: EU's vigtigste aftale siden ...

Dermed gav de et signal til de andre eurolande om, at det var ligegyldigt med reglerne, og nu har vi fået anskuelsesundervisning i, at det går bare ikke, siger Lykke Friis.

Nu vil Angela Merkel gøre Øet større i Den Økonomisk-Monetære Union, eller med andre ord forbedre kontrollen med, at de enkelte medlemslande overholder spillereglerne. Dermed kommer landenes finanslove og økonomiske politik ind under EUs radar, og det åbner igen for debatten om, hvor føderalt samarbejdet i EU skal være. EU-kritiske partier til højre og venstre har da også straks lagt afstand til den nye aftale.

Formelt lægger den op til en begrænset traktatændring, men Lykke Friis hæfter sig ved, at det tyske regeringsparti, CDU, selv netop har lanceret et EU-program, der går meget længere i retning af, at EU skal være en politisk union.

Første skridt til en traktatændring bliver præsenteret til december, og dermed kan processen komme til at udmønte sig under det danske formandskab.