Prøv avisen

Evangelikale tror på store forandringer i Trumps USA

74-årige Sue Kuhne ser frem til forandringer i det amerikanske samfund efter valget af Donald Trump. Hun er blandt de 75 procent hvide evangelikale kvinder, der stemte på ham. – Foto: Peter Krogh Andersen

USA er klar til en moralsk genoprejsning efter valget af Donald Trump, mener de evangelikale vælgere, som stemte mangemillionæren ind i Det Hvide Hus

Endelig. Efter otte år med en falmende moral i det amerikanske samfund og undertrykkelse af trosfriheden er der lys forude for de konservative, kristne værdier.

“Jeg ser meget frem til forandringer,” siger 74-årige Sue Kuhne fra havnebyen Wilmington i North Carolina.

Det er første søndag siden valget af Donald Trump, og Sue Kuhne sidder på bagerste række i kirken Port City Community Church i sin hjemby. En såkaldt megakirke, hvor gudstjenesten foregår i et enormt auditorium, og præsten Mike Ashcraft indtager scenen i jeans og blå polo, efter at et band med trommer, elguitar og Jesus-sange har varmet op.

Kirken byder alle kristne velkomne, men tiltrækker mange af de hvide evangelikale amerikanere, som ved at stemme på Donald Trump til præsidentvalget i USA for en uge siden sikrede rigmanden sejren. Til stor overraskelse for politiske kommentatorer og meningsmålinger.

“Vi var de stille stemmer. Jeg kender mange folk, som holdt deres mund lukket på grund af den fjendtlige indstilling i samfundet. Men vi er lige så bange for de progressive, som de progressive er bange for os og vores værdier,” siger Sue Kuhne.

Ifølge exit polls udgjorde de hvide evangelikale vælgere hele 26 procent af dem, der stemte, selvom de kun udgør 16 procent af befolkningen. 81 procent af deres stemmer gik til Donald Trump, til trods for at han i valgkampen blev taget i at lyve, tale vulgært om kvinder og undgå at betale skat, ligesom han efter eget udsagn ikke behøver at spørge Gud om tilgivelse.

Sue Kuhne kan nævne en håndfuld kandidater, som hun hellere havde set i Det Hvide Hus.

“Men jeg stemte på en platform, for jeg ser ikke kun på ham, men på dem, han har omkring sig. For eksempel Mike Pence, som er en sand kristen. Men også folk som Mike Huckabee og Ben Carson,” siger Sue Kuhne med henvisning til den kommende vice-præsident og to af Republikanernes fremtrædende, kristne figurer.

I auditoriet tegner og forklarer dagens præst og kirkens grundlægger, Mike Ashcraft, med en selvlysende pen og en stor glasplade midt på scenen. Han vil tale om fattigdom, men berører kort præsidentvalget, fordi han vil understrege, at alle er velkomne, uanset hvem de måtte have stemt på.

“Der findes kirker, hvor du ikke er velkommen, hvis du stemmer på den forkerte, men sådan er det ikke her,” siger Mike Ashcraft.

Ikke alle hvide evangelikale ledere er dog så forsonende efter valget. De minder om Donald Trumps mange valgkampløfter om at genrejse USA, og lederen af den indflydelsesrige konservative lobby-organisation Family Research Council, Tony Perkins, forventer, at USA er på vej ind i en konservativ tidsalder.

I Port City Community Church lyder sætninger som “lad os vente og se” og “hvis han holder, hvad han lover”, men alle de adspurgte har alligevel en klar forventning om, at de efter år med udfordringer af deres “religiøse frihed” og debatter om homoseksuelle ægteskaber og transkønnedes toiletbesøg kommer til at se forandringer i det amerikanske samfund. Forandringer, der skal leveres af de konservative højesteretsdommere, som Donald Trump har lovet at udpege.

Lige efter valget sendte præsten Mike Ashcraft et brev ud, hvor han opremser en række af kirkens forventninger til den kommende præsident. De handler om at beskytte de uskyldige liv i maven, et ægteskab defineret som værende mellem mand og kvinde, skolers ret til at undervise efter Guds skrifter og en frihed til at praktisere religion i skoler og det offentlige rum.

“Du er blevet betroet et stort ansvar og en stor autoritet. Forvalt det vel. Søg Guds råd og hans velvilje. Læn dig ikke op ad den menneskelige visdom,” skriver Mike Ashcraft direkte henvendt til Trump.

Allerede få dage efter valget kom den første advarsel dog til dem, der tror, at Donald Trump udfører alt, hvad han lovede under valgkampen: Obamacare bliver alligevel ikke fuldstændig fjernet, og han vil hellere ikke anfægte de homoseksuelle vielsers lovlighed.

45-årige Jeff Caison er ikke nervøs.

“Overhovedet ikke. Vi ved alle sammen, at de ikke bare kan ændre det hele på én gang efter et valg. Og der er også gode elementer af Obamacare,” siger Jeff Caison.

Den 45-årige pedel ser heller ikke noget problem i, at Donald Trump har talt i endog meget harske vendinger om minoriteter og illegale indvandrere, og at folk i flere amerikanske byer fortsat protesterer mod valgresultatet. Mens de fleste andre kirkegængere bruger mere vage sætninger om fred og forsoning, er Jeff Caison mere direkte:

“Vi har et stort problem i dette samfund, og det er, at vi er bange for at fornærme hinanden. Men sandheden er modbydelig, og nogle gange kan du ikke kan lide at høre den.”

Han er bestemt heller ikke overbevist om, at USA har et problem med racisme. Heller ikke, selv om landet siden valget har set flere hadforbrydelser end efter terrorangrebet den 11. september 2001 ifølge overvågningsgruppen Southern Poverty Law Center.

“Jeg tror ikke på det. Jeg har set race-optøjer i den her by, og vi er vokset fra det. Så jeg tror ikke på, det er særligt grelt,” siger Jeff Caison.

Uanset hvad man måtte mene om valget, så er hverken Hillary Clinton eller Donald Trump løsningen på vores problemer, siger Mike Ashcraft efter gudstjenesten:

“I sidste ende har Gud sine veje. Gud skal nok hjælpe os med at gøre det rigtige.”

"Vi var de stille stemmer. Jeg kender mange folk, som holdt deres mund lukket på grund af den fjendtlige indstilling i samfundet," siger Sue Kuhne i blå bluse, som her ankommer til gudstjeneste i kirken Port City Community Church i North Carolina. Foto: Peter Krogh Andersen