Det var ingen overraskelse, at Joe Biden i onsdags proklamerede, at USA nu vil genoptage den støtte til palæstinenserne, som den tidligere præsident, Donald Trump, droppede i 2018.
For mens den nuværende amerikanske præsident ikke har indvendinger mod de fredsaftaler, som Donald Trump var med til at mægle mellem Israel og fire arabiske lande, har Joe Bidens administration et stort problem med Trumps favorisering af Israel. Og med genoptagelsen af den finansielle støtte til palæstinenserne ønsker Joe Biden først og fremmest at signalere, at den balance, hvor hverken Israel eller palæstinenserne får særbehandling, nu er genoprettet.
Foruden genindførelsen af den finansielle hjælp til palæstinenserne siger Joe Bidens regering nu også klart og tydeligt, at den støtter en to-statsløsning – altså oprettelsen af en selvstændig palæstinensisk stat side om side med Israel.
Også dette er en ændring i forhold til Donald Trump, der ved flere lejligheder sagde, at han ikke ville lade en fredsløsning mellem Israel og palæstinenserne diktere af en bestemt formel. Det førte til et historisk dårligt forhold mellem USA og palæstinenserne, og Donald Trump endte med at straffe palæstinenserne økonomisk for deres uvilje mod at acceptere de Trump-dikterede fredsforhandlinger med Israel.
USA vil i alt donere halvanden milliard kroner til palæstinenserne, hvoraf to tredjedele skal gå til FN’s særlige flygtningeorgan Unrwa, der støtter familier og skoler blandt de palæstinensiske flygtninge i Gaza samt en række mellemøstlige lande. Omkring 60 millioner kroner af den amerikanske støtte er desuden øremærket til fredsskabende tiltag.
I en erklæring siger USA’s udenrigsminister Antony Blinken, at den amerikanske hjælp til palæstinenserne ”tjener vigtige amerikanske interesser og værdier som et middel til at gå videre med forhandlinger om en to-statsløsning”.
Men selvom den finansielle amerikanske opbakning bliver modtaget med glæde hos palæstinenserne, skaber de nye tiltag ikke reelle forhåbninger om en snarlig fredsaftale. De amerikanske udtalelser opfattes mest som hensigtserklæringer og ikke topprioriterede emner på den amerikanske dagsorden.
Det vigtige for USA er at sende de rigtige signaler og ændre stilen i forhold til tiden under Donald Trump. Og det gør man nu med genoptagelse af bistanden og snak om en to-statsløsning. En fredsaftale har dog stadig lange udsigter, hvis det overhovedet bliver aktuelt.
Den generelle opfattelse – også i Washington – er nemlig, at hverken Israels premierminister Benjamin Netanyahu eller den palæstinensiske præsident Mahmoud Abbas er villige til at tage de afgørende beslutninger om at indgå en fredsaftale.
Den aldrende Abbas vil ikke have sit navn i historiebøgerne som den palæstinensiske præsident, der gav afkald på nogle af palæstinensernes nøglekrav.
Og for Netanyahus vedkommende er den nuværende situation uden en fredsaftale at foretrække, fordi Israel oplever økonomisk og sikkerhedsmæssig stabilitet. I Benjamin Netanyahus optik vil ethvert kompromis fra Israels side blive opfattet som en farlig og derfor unødvendig satsning.