Prøv avisen

Få amerikanere har blik for den danske redning af jøderne

En gruppe amerikanere besøgte i 1965 Danmark for at markere oprettelsen af Danmark Skolen i Jerusalem. Under besøget oplevede de en aften at følge den rute, ad hvilken de danske jøder under Besættelsen i 1943 blev sejlet til Sverige. Her ses gruppen i Snekkersten Havn i den kutter, der i oktober 1943 sejlede jøder til Sverige. Historien om redningen af de danske jøder markeres i disse uger gennem mange forskellige tiltag rundt omkring i USA. – Foto: Arne Magnussen.

Et fremstød i USA for 70-året for redningen af de danske jøder skal åbne amerikanernes øjne for historien og for dens nuancer

70-året for redningen af de danske jøder fejres i USA i de kommende uger med sær-gudstjenester, mindehøjtideligheder, udstillinger og en politisk resolution, der takker Danmark for barmhjertigheden.

Det begynder for alvor på søndag med en højtidelighed ved præsidentmonumentet Mount Rushmore i South Dakota og en særgudstjeneste i den lutheranske kirke nær den nationale militærkirkegård i Arlington, Virginia. Her vil pastor Julie Sløk fra Sømandskirken i New York blandt andet læse op af det hyrdebrev, som biskoppen i København, Hans Fuglsang-Damgaard, sendte til den tyske besættelsesmagt den 3. oktober 1943. Brevet, som også oplæses i 230 lutheranske kirker i South Dakota på søndag, fastslår, at Jesus var jøde, og at forfølgelsen af jøder strider imod den kristne menneskeopfattelse.

LÆS OGSÅ: En redning uden sidestykke

Og der er god brug for oplysningsinitiativet. Mens redningsaktionen er en nøgle-fortælling i den danske besættelseshistorie, er amerikanernes viden om begivenheden ifølge eksperter overordentlig begrænset.

At formidle historien om de 70 år gamle begivenheder det lille skandinaviske land er en kamp op ad bakke, siger den dansk-amerikanske kritiker og forfatter Leo Goldberger, der selv var blandt de jøder, som blev fragtet over Øresund på en fiskekutter en oktobernat i 1943.

I USA er der meget, meget lidt viden om aktionen. Det er ikke noget, amerikanske skoleelever lærer om. De ved, at seks millioner jøder mistede livet i holocaust, men deres detaljekendskab er formet af, og begrænset til, Anne Franks dagbog, som er en fast bestanddel af pensum i skolen. Hvis amerikanerne ved noget om Danmarks rolle, er det myten om kongen, der red rundt i Københavns gader med en davidstjerne på brystet. De kender ikke nuancerne, og de er heller ikke interesserede i at kende dem, konstaterer Leo Goldberger, der blandt andet er redaktør af bogen The Rescue of the Danish Jews: Moral Courage Under Stress (Redningen af de danske jøder: Moralsk mod under pres).

Han påpeger, at der i USA i de seneste 70 år kun er udkommet enkelte bøger om den danske redningsaktion samt to populærkulturelle skildringer rettet mod et engelsktalende publikum, spillefilmen A Day in October (En dag i oktober, 1991) samt tv-filmen Miracle at Midnight (Miraklet ved midnat, 1998).

Det er ikke en afvisning af danskerne, men de fleste amerikanere præsenteres ganske enkelt ikke for ret meget information om det, der skete i 1943, siger Leo Goldberger.

Det samme vurderer Edna Friedberg, historiker på United States Holocaust Memorial Museum i forbundshovedstaden Washing-ton, hvor en særlig online-udstilling lige nu fortæller historien om de danske jøder og deres redningsmænd og -kvinder.

LÆS OGSÅ: 70 år efter: Danmark ses stadig som Anden Verdenskrigs særtilfælde

Vidensniveauet er generelt meget lavt. Men det er vigtigt for amerikanerne at kende historien. Det gælder for dem, som ingenting ved. Men det gælder også for dem, der betragter fortællingen som et glansbillede og opretholder den som et lidet flatterende spejl for andre europæiske lande uden at kende til de særlige omstændigheder, der gjorde, at danskerne kunne agere, som de gjorde, siger Edna Friedberg.

Den amerikanske markering af 70-året kulminerer den 9. oktober med fejringen af Senatets forventede vedtagelse af en resolution, der takker danskerne for indsatsen. Taleholderne ved et arrangement på Capitol Hill samme dag inkluderer Tysklands ambassadør i Mexico, Edmund Duckwitz, hvis onkel, Georg Ferdinand Duckwitz, var den tyske diplomat, som advarede danskerne om nazisternes planer om at anholde de danske jøder.

Det er oplagt at anvende 70-året for redningsaktionen til at promovere Danmark i USA, siger den danske ambassadør i Washington, Peter Taksøe-Jensen, der er initiativtager til en række af arrangementerne i forbindelse med jubilæet.

Spørgsmålet om jøderne og om holocaust fylder generelt meget i USA. Og der kommer Danmark ind med den lille solstrålehistorie, som lægger sig oven i det billede, som amerikanerne i forvejen har af det danske samfund. De kan rynke lidt på næsen ad den sociale skandinaviske samfundsmodel og andre særegenheder, men de har et grundlæggende billede af Danmark som et næstekærligt land, siger han.

Og det er i et amerikansk samfund en særdeles opbyggelig fortælling, tilføjer han.

Det er jo fantastisk, at man kan have et samfund som det danske, hvor mennesker står sammen. Det er noget, som vi skal være stolte af og bruge som eksempel til efterfølgelse. Idéen om, at danskerne ikke var helte, men blot gjorde det, som var det rigtige, vækker genklang i USA, og vi vil gerne medvirke til, at amerikanerne får en bedre og mere nuanceret viden om, hvad der skete dengang, og hvad vi kan lære af det, siger Peter Taksøe-Jensen.