Prøv avisen

Fællesskab på tværs af Atlanten

Der er ved at opstå en værdikløft over Atlanten, advarer Frankrigs tidligere præsident Valéry Giscard d'Estaing sammen med to andre europæiske toppolitikere i et åbent brev til USA's præsident, George W. Bush.(Foto: Scanpix)

USA må se med nye øjne på Europa, skriver Frankrigs tidligere præsident Valéry Giscard d'Estaing (tv.) i et åbent brev til USA's præsident, George W. Bush (billedet herover), sammen med Giuliano Amato, Italiens tidligere premierminister, og Ralf Dahrendorf, medlem af det britiske House of Lords og tidligere direktør for The London School of Economics.

De tre europæiske toppolitikere pointerer, at trods alle uoverensstemmelser er USA's bedste potentielle partner stadig Europa.

"Det er kun naturligt og sundt for både amerikanerne og europæerne, at vi hver især definerer vores identitet udtrykt i vores gensidige forskelle. Men der er ved at opstå en værdikløft over Atlanten – særligt i den offentlige mening på begge sider – som gør, at vi ikke bare kan henvise til fælles værdier som grundlag for en stærk alliance.

Amerikanerne er nødt til at se den europæiske integration som værende i deres egen interesse, og europæerne bør ikke definere deres egen identitet som modsætning til USA. Vi deler stadig de samme dyder og de samme interesser i verden, og de kan beskyttes bedre, hvis vi gør tingene sammen. De er begge lige vigtige for en ny Atlantpagt."

(Foto:Scanpix)

Læs mere under Baggrund