Prøv avisen

Få Krim-indbyggere længes efter Ukraine: Putin er verdens bedste præsident

”Ingen Maidan i Rusland” er budskabet ved denne pro-russiske demonstration i Jalta med henvisning til den opstand i Kijev, der fik Rusland til annektere Krim-halvøen. Kvinden til højre bærer den orange og sorte Sankt Jørgens sløjfe, som er blevet et symbol på russisk patriotisme. - Foto: Jens Malling

Ved hjælp af massiv statsstøtte er turismen ved at få fat igen på Krim, hvor hovedparten af beboerne finder sig godt til rette med det russiske styre. Men ikke alle deler glæden over at være en del af Rusland

Fly med charterturister lander med korte mellemrum i Krims lufthavn i Simferopol. Fyldte busser med pakkerejsende fragtes med færge over Kertj-strædet. Russere fra alle hjørner af det store land strømmer til Krim-halvøen denne sommer.

Et omfattende statsligt program puster nyt liv i turismen her på den russisk-annekterede ukrainske halvø. Det bidrager til at fastholde Krim-boernes loyalitet over for styret i Moskva. Halvøens vigtigste indtægtskilde led ellers sidste sæson alvorligt under, at Ukraine har afbrudt alle togforbindelser til Krim. At Visa og Mastercard samtidig lukkede deres service, så det ikke længere er muligt at benytte internationale betalingskort, gjorde ikke situation bedre.

Nu er strandene igen fyldte i Jalta - hovedbyen for turisme på Krim og kendt som stedet, hvor statslederne Josef Stalin, Franklin D. Roosevelt og Winston Churchill mødtes i 1945 for at forhandle om Europas opdeling efter Anden Verdenskrig. Portrætter af den russiske præsident, Vladimir Putin, pryder en betydelig del af de T-shirts, som er til salg i souvenirboderne. Hans konturer toner ofte frem på brystet af en af hans tilhængere i vrimlen af turister langs strandpromenaden.

Støtten til Rusland er også udbredt blandt de fastboende, blandt andre den 65-årige Ljubov Sjedanova. Sammen med en veninde slikker hun denne eftermiddag sol med en veninde i vandkanten.

”Jeg forstår ikke, hvorfor de siger i Vesten, at Rusland har besat Krim. Det passer ikke. Her er vi alle for Rusland,” siger hun.

”Desuden begriber jeg ikke, hvorfor de påstår, at turisterne holder sig væk. Det passer heller ikke. Prøv at kigge hen ad stranden,” foreslår Ljubov Sjedanova, og den fremstår rent faktisk som et fluepapir.

De to kvinder stemte for, at Krim skulle tilhøre Rusland, ved en omstridt afstemning den 16. marts 2014:

”Selvfølgeligt stemte vi for Rusland. Det gjorde alle her. Dagen, hvor Krim atter blev russisk, var en festdag,” siger Ljubov Sjedanova, og veninden bryder ind:

”Putin er verdens bedste præsident. Han er verdens klogeste mand. En stor tak til ham for det, han har gjort for os her på Krim. Også Lugansk og Donetsk bør overgå til Rusland,” siger hun med henvisning til pro-russiske oprøreres selvudråbte folkerepublikker i Østukraine.

Dagen går på hæld. Henne under den store Lenin-statue ved havnefronten finder et patriotisk møde sted. Med brandtaler, skilte og bannere fordømmer deltagerne USA og ”fascisterne” i Kijev. Den stærke russiske nationalisme, som har fået frit løb, siden spørgsmålet om Krim og situationen i Østukraine førte til en konfrontation med Vesten, ligger tungt i luften.

På en bænk lidt afsides sidder en af de Krim-boere, der er modstander af det russiske herredømme. Skyggen fra de omkringstående træer falder hen over ansigtet, og hendes tilstedeværelse virker malplaceret med den høje marchmusik og de mange russiske faner i baggrunden.

”Inden besættelsen var der ingen nationalistiske forsamlinger som denne,” siger Viktorija, en kvinde i 30'erne, der arbejder i et advokatfirma i Jalta.

”I stedet spillede de Frank Sinatra her, og folk dansede.”

Hun vil ikke opgive sit efternavn, fordi hun frygter, at det, hun siger, kan få konsekvenser for hendes videre tilværelse på Krim. Viktoria har boet ni år i Jalta, men stammer oprindeligt fra den ukrainske by Zaporozje. Hendes mand arbejdede også i byen som politiofficer. Annekteringen har haft alvorlige konsekvenser for det unge ukrainske par og deres børn. I december 2013, mens Krim stadig var på ukrainske hænder, tog Viktorias mand til Kijev for at besætte en midlertidig stilling. Efter at opgaven i hovedstaden var fuldført, var det meningen, at han skulle vende tilbage til sin familie. Men okkupationen gjorde det umuligt.

”Ingen officerer fra det tidligere ukrainske politi, som arbejdede her på Krim, kan komme tilbage. De ved, at de bliver arresteret, hvis de prøver. Min mand har ikke været hjemme, siden Rusland besatte os,” siger Viktorija.

Når hun besøger sin mand i Kijev og sine forældre i Zaporozje, medfører det en del besvær ved den russiske grænsekontrol.

”Grænsevagterne ved, at min mand arbejder som officer i det ukrainske politi. De stiller en masse spørgsmål: Hvorfor tager jeg så ofte til Ukraine? Hvorfor bor min mand der? Hvorfor bor vi adskilt? Har jeg nogle informationer om krigen i Donbas? Mine børn udspørger de også. Hver gang,” siger hun.

Viktorija planlægger at følge de mange krimtatarer og ukrainere, der har forladt halvøen siden annekteringen.

”Jeg skal have fundet et nyt arbejde i Kijev. Min mand og jeg kan ikke leve sammen her på Krim. Kun i Ukraine kan vi være sammen. En familie bør ikke være adskilt,” siger hun.

I mellemtiden er det nationalistiske møde ved at være slut. Deltagerne ruller deres plakater af den russiske præsident sammen og tager skiltene ned. ”Krim er Putin taknemmelig” og ”Krim er russisk for altid,” står der.

Stranden i Jalta er denne sommer både fyldt med russiske turister og lokale indbyggere, der bakker op om den russiske annektering af halv-øen. - Foto: Taras Litvinenko/AFP/Scanpix