Den tid, hvor Facebook og andre teknologigiganter fik lov til at regulere sig selv, er forbi. Det gjorde den amerikanske kongres klart, da Facebooks stifter og øverste leder, Mark Zuckerberg, i denne uge stod skoleret for både senatorer og kongresmedlemmer, der havde indkaldt ham til høringer.
Facebooks talrige etiske fejltrin i den seneste tid får selv republikanske politikere, der som udgangspunkt vægrer sig ved at lade staten lægge bånd på virksomheder, til at love at skride til handling.
”Jeg ønsker ikke at være nødt til at stemme for at regulere Facebook, men Gud skal vide, at det vil jeg gøre,” sagde eksempelvis den republikanske senator John Kennedy til den 33-årige Facebook-milliardær.
Høringerne var motiveret af blandt andet nylige skandaler om dataanalysefirmaet Cambridge Analyticas misbrug af op til 87 milioner Facebook-brugeres private data og russiske propagandagruppers brug af Facebook til at udbrede misinformation op til det amerikanske præsidentvalg i 2016. Skandalerne har forstærket debatten om, hvorvidt Facebook er en trussel for demokratiet, og har presset Mark Zuckerberg til at lægge sig fladt ned og for første gang erkende behovet for statsligt tilsyn.
Toneskiftet i Kongressen er skelsættende og kommer på et tidspunkt, hvor også EU tager affære på området. I næste måned træder EU’s nye databeskyttelsesforordning, der markant skærper kravene til teknologivirksomheders behandling af personoplysninger, i kraft. Forordningen pålægger blandt andet virksomhederne aktivt at sikre sig forbrugernes ”utvetydige” samtykke til at indsamle og lagre deres personlige data og til at give dem fri adgang til oplysninger om, hvilke data som indsamles, og hvordan de anvendes. Bøderne for de alvorligste overtrædelser vil være helt op til 20 millioner euro (cirka 150 millioner kroner) eller fire procent af virksomhederns globale årsindkomst.
De amerikanske politikere har hidtil vægret sig ved denne type lovgivning, og USA har i modsætning til de fleste EU-lande endnu intet datatilsyn, der kan kontrollere behandlingen af personoplysninger hos virksomheder, og borgerne kan klage til. Nogle medlemmer af Kongressen foreslog under høringerne i denne uge at oprette et nyt databeskyttelsesagentur, der kan udstikke regler for, hvordan amerikanernes private oplysninger deles på internettet, og straffe virksomheder for misbrug af persondata.
De amerikanske politikere overvejer også et tværpolitisk lovforslag, ”the Honest Ads Act” (loven om ærlige annoncer), der vil gøre politiske annoncer offentliggjort online til genstand for samme regler om gennemsigtighed som politiske annoncer i radio, tv og trykte medier. Både Facebook og Google har udtrykt opbakning til forslaget.
Nogle eksperter advarer imidlertid om, at lovgivningsprocessen er ekstremt langsom i USA, og at der er en fare for, at luften går af ballonen før tid.
”Det er stadig i meget høj grad en kamp op ad bakke for reformer, hvad angår persondatabeskyttelse. Ganske vist har vi vind i ryggen lige nu, men med mindre folk rundt omkring i landet bevarer fokus på området, kan det meget hurtigt udvikle sig til en gratis omgang for teknologiindustrien,” siger Alvaro Bedoya, der står i spidsen for centeret for teknologi og privatlivets fred på Georgetown Universitet, til den amerikanske nyhedsstation ABC News.
Andre peger på, at Mark Zuckerberg gennem hele Facebooks historie er sluppet afsted med at love bod og bedring, hver gang hans virksomhed er blevet afsløret i etisk tvivlsom adfærd. Eksempelvis pressede USA’s føderale handelskommmission helt tilbage i 2011 Facebook til at underskrive et dekret, der hævdede, at virksomheden på vildledende vis havde lovet sine brugere retten til privatlivets fred og derpå brudt løftet. Alligevel fortsatte virksomheden uanfægtet sin lemfældige omgang med brugernes data.
Mark Zuckerbergs konstante undskyldninger og de manglende konsekvenser af dem er et symptom på en ”gennemgribende ansvarskrise”, skriver skribenten Zeynep Tufekci i teknologimediet Wired.
”Der er meget få andre sammenhænge, hvori en person ville have fået lov til at træffe en række beslutninger, der utvivlsomt har beriget ham selv, altimens de eroderede milliarder af menneskers velbefindende og ret til privatlivets fred,” skriver hun.