Facebooks syndefald: Nu begynder opgøret med den trængte techgigant

Nedbrud og whistleblower rammer Facebook hårdt: Nu begynder opgøret med techgiganten

Facebook har på kort tid været omsværmet af to store sager. Den ene er mandagens næsten seks timer lange nedbrud. Den anden drejer sig om whistlebloweren, den tidligere Facebook-medarbejder Frances Haugen, der har lækket tusindvis af interne dokumenter.
Facebook har på kort tid været omsværmet af to store sager. Den ene er mandagens næsten seks timer lange nedbrud. Den anden drejer sig om whistlebloweren, den tidligere Facebook-medarbejder Frances Haugen, der har lækket tusindvis af interne dokumenter. Foto: Robert Fortunato/Reuters/Ritzau Scanpix og Dado Ruvic/Reuters/Ritzau Scanpix.

Da det mandag aften dansk tid stod klart, at Facebooks og Instagrams milliarder af brugere måtte slå sig til tåls med et massivt og langvarigt nedbrud af de to kommunikationsplatforme, var konkurrenten Twitter hurtig til at byde sig til.

”Velkommen til, bogstaveligt talt, alle,” lød det tørt fra Twitters officielle selskabskonto.

Angiveligt var en intern fejl skyld i det godt seks timer lange nedbrud, som foruden Facebook og dens fotodelingstjeneste Instagram også ramte virksomhedens globalt udbredte beskedtjenester Messenger og WhatsApp.

De langvarige tekniske problemer forstyrrede arbejdsgange og hverdagsliv verden over og kunne også mærkes på de amerikanske børser, der lukkede med et fald. For Facebook har udviklet sig til verdens toneangivende digitale platform. Flere end 3,5 milliarder mennesker bruger det sociale medie og dens øvrige tjenester som kommunikationskanal, som et arbejdsredskab og som et filter til at se verden og danne sig deres holdninger igennem. I nyhedsmediet The Atlantic beskrives effekten af nedbruddet af alle Facebooks tjenester som svarende til, at ”adskillige af verdens største lande forsvinder samtidigt”.

Men det sætter også skarpt fokus på problemerne ved Facebooks næsten ubegribelige globale indflydelse og giver magthavere, meningsdannere og almindelige brugere lejlighed til at reflektere over techgigantens moralske og etiske utilstrækkeligheder.

Nedbruddet fandt sted dagen efter, at en tidligere Facebook-medarbejder stod frem som whistleblower og beskyldte virksomheden for at prioritere økonomisk gevinst på bekostning af offentlighedens ve og vel. Den tidligere medarbejder, 37-årige Frances Haugen, lækkede for nyligt anonymt tusindvis af interne dokumenter fra Facebook til amerikanske myndigheder og til erhvervsavisen Wall Street Journal.

Dokumenterne viser blandt andet, at Facebook i en række undersøgelser har konkluderet, at Instagram gør enorm skade på især teenagepigers psykiske helbred, men at virksomheden har skjult denne viden over for omverdenen. Frances Haugen var efter redaktionens deadline i går inviteret til at vidne foran et underudvalg i Senatet i Washington, hvor det var ventet, at hun blandt andet ville blive udspurgt om sin viden om Facebooks ageren under den amerikanske præsidentvalgkamp i fjor.

Op til valget indførte Facebook tiltag, der skulle værne imod spredning af misinformation, men i et interview med tv-programmet 60 Minutes har Haugen sagt, at virksomheden efter valgdagen genindførte algoritmer, der vægter brugerengagement og dermed konflikt over alt andet.

Dette bidrog ifølge whistlebloweren til spredningen af løgne om valgsvindel og var med til at gøde jorden for det voldelige stormløb på kongresbygningen i Washington den 6. januar.

”Når vi lever i et informationsmiljø, der er fuld af vredt, hadefuldt, polariserende indhold, så undergraver det vores tillid til staten, vores tiltro til hinanden og vores evne til at have lyst til at kere os om hinanden. Den version af Facebook, der eksisterer i dag, river vores samfund fra hinanden og forårsager etnisk vold rundt omkring i verden,” siger Frances Haugen, der fra 2019 og frem til maj i år arbejdede som it-projektleder for virksomheden, til 60 Minutes.

Frances Haugens afsløringer kaster den i forvejen stormomsuste techgigant ud i en alvorlig etisk krise og skærper billedet af Facebook som en skrupelløs teknologisk overskurk, der tjener penge på at svække demokratiet, fremme had og vrede i samfundet og forgifte brugernes liv. De seneste år er Facebook i forvejen blevet anklaget for blandt andet lemfældig omgang med brugernes private data og for at spille en rolle i udbredelsen af falske nyheder, konspirationsteorier og propaganda om valg, coronavacciner og andre samfundsforhold.

I Washington vokser harmen over Facebook, og både demokrater og republikanere signalerer, at de nu vil gøre alvor af deres årelange trusler om at stramme tøjlerne om de hidtil stort set selvregulerede techgiganter. Den mest drastiske løsning ville være at klassificere sociale medier som udgivere snarere end som platforme, hvilket ville betyde, at de ligesom nyhedsmedierne vil hæfte for at sprede misinformation. Også i Europa-Parlamentet efterlyser flere medlemmer en undersøgelse af Frances Haugens afsløringer og en skærpelse af EU’s lovgivning for digitale tjenester.

Det er Facebooks erklærede mission at gøre verden mere åben og mere forbunden, og techgiganten kan forsøge at ride stormen af ved at love mere gennemsigtighed, begynde at tage kritikken til sig og ændre sine praksisser. Hvadenten dette sker eller ej, så er det begyndt at stå lysende klart, at den magtfulde techgigants jagt på mammon koster resten af verden dyrt, og at et reelt politisk og kulturelt opgør med Facebook ikke kan udskydes ret meget længere.