En lang række afrikanske lande har taget syvmileskridt, når det gælder om at nedbringe antallet af piger og unge kvinder, der får lemlæstet deres kønsorganer. En kontroversiel og smertefuld praksis, der også går under betegnelsen kvindelig omskæring.
I Østafrika er forekomsten af omskårne piger i alderen 0-14 år således styrtdykket fra 71 procent fra 1995 til 8 procent i 2016. Også i Nordafrika er forekomsten faldet betydeligt fra 58 procent i 1990 til 14 procent i 2015, mens antallet af omskårne piger i Vestafrika er dykket fra 74 procent i 1996 til 25 procent i 2017.
Det fastslår en netop offentliggjort britisk under- søgelse i det internationale tidsskrift om global sundhed, BMJ Global Health.
Her har forskerne for første gang opgjort den samlede udvikling i antallet af omskæringer i 29 afrikanske lande i perioden fra 1990 til 2017 og inddelt resultaterne i forhold til den region, landet tilhører.
De massive fald er kommet bag på forskerne, men undersøgelsen kan ikke give noget fyldestgørende svar på, hvorfor vi ser disse enorme fald. Sådan lyder det fra en af forskerne bag undersøgelsen, professor i biostatistik ved Northumbria University i britiske Newcastle, Kandala Ngianga-Bakwin.
”Vores hypotese er, at hjælpe- og udviklingsorga-nisationers årelange kampagner er lykkedes med at ændre forældrenes holdning til omskæring,” siger han.
Der er tale om en ”fantastisk udvikling”, fastslår generalsekretær i den danske afdeling af FN’s børnefond Unicef, Steen Andersen. Han maner dog også til en vis forsigtighed med henvisning til, at omskæring af piger er blevet ulovlig i de fleste af landene, og at det sandsynligvis får en del af de adspurgte mødre til at skjule sandheden i spørgeundersøgelser.
Men Unicefs egne tal viser også betydelige fald, og det fald er blandt andet opnået ved at involvere de lokale religiøse ledere i arbejdet, lyder det fra Steen Andersen.
”Mange af de områder, hvor omskæring af pigerne stadig er meget udbredt, er muslimsk dominerede. Her er det ved at trænge igennem mange steder, at omskæring af kvinderne ikke står omtalt i Koranen,” siger han.
Unicef har for eksempel inviteret lokale imamer, der var kraftige fortalere for omskæring af piger, med til workshops, hvor imamerne er blevet bedt om at sætte sig sammen og finde de steder i Koranen, hvor der står, at kvinder skal omskæres.
”Det har de ikke kunnet, og det har resulteret i, at de selvsamme imamer efterfølgende er gået ud og direkte har frarådet forældrene at få døtrene omskåret,” siger han.
Hos Folkekirkens Nødhjælp, der arbejder med at forebygge omskæring af piger i Etiopien, understreger seniorrådgiver i køn- og ligestilling Elisabeth Gravgaard, at det hverken er hurtigt eller nemt at ændre på praksissen med kvindelig omskæring.
”Indsatsen skal både styrke kvinderne i at kunne sige fra, arbejde med de religiøse og traditionelle ledere og arbejde med de kvinder, der foretager omskæringerne,” siger hun.
I dag forbyder 22 afrikanske lande kvindelig omskæring ved lov.
Men lovgivningen har ikke nødvendigvis spillet nogen afgørende rolle i nedbringelsen af praksis, anfører Alissa Koski, der er adjunkt og forsker i kvinders sundhed i lavindkomstlande ved McGill University i canadiske Montréal.
”Der er foretaget meget få systematiske undersøgelser af politikkernes effekt, og i nogle afrikanske lande faldt antallet af omskæringer allerede, før praksissen blev forbudt,” siger hun.