Prøv avisen

Fairtrades falske løfter

”Jeg bliver meget vred, fordi det er så uretfærdigt, hvad der sker på blomsterfarmene. Men jeg må undertrykke vreden, fordi jeg ikke har noget alternativ,” siger Beth Wambui fra Fairtrade-farmen Bigot Flowers.

MANGLENDE KONTROL Fairtrade-mærkatet skulle være redningen for Kenyas hårdtprøvede blomsterarbejdere, men snyd og manglende kontrol har udhulet Fairtrade-ordningen

Østafrikas blomsterarbejdere knokler til en løn, de knap nok kan overleve på. Mange bliver syge af arbejdet, og de kan regne med en fyreseddel, når de ikke længere er i stand til at passe jobbet.

Så det burde være godt nyt, at Kenyas blomsterfarme i stor stil omlægges til Fairtrade inklusive flere af landets største blomsterfarme. Fairtrade-blomster sælges til næsten dobbelt pris af almindelige blomster. For de ekstra penge sikres arbejderne ifølge Fairtrade en højere løn, ferie, retten til at være med i en fagforening og ordentlig beskyttelse mod farlige sprøjtegifte.

Men meget af det er fup og svindel, lyder det fra arbejderne på Fairtrade-farmene.

Når du arbejder med blomster, er du ikke beskyttet ordentligt, og når du ikke er beskyttet, kan du blive syg af det.

Det siger Martin, der er en af omkring 1000 ansatte på den Fairtrade-registrerede farm Bigot Flowers i Kenyas blomsterhovedstad, Naivasha. Symptomerne efter fire år som sprøjter på farmen beskriver han således:

Jeg føler smerte i brystkassen. Det kommer normalt, lige når jeg er hjemme fra arbejde, og når jeg går i seng, føler jeg smerte i brystet.

Den franskejede Fairtrade-farm Bigot Flowers sælger en stor del af sine blomster til den hollandske mellemhandler Bloom, som i Danmark leverer til Coop.

Andre medarbejdere fra Bigot, vi møder i slummen, bekræfter, at Fair­trade-farmene lider af præcis de samme problemer som de konventionelle farme, nemlig farlige kemikalier, utilstrækkelig beskyttelse, lav løn, seksuelle overgreb på kvindelige medarbejdere med mere.

Vi taler i alt med 11 nuværende eller tidligere medarbejdere fra Bigot, der alle fortæller om helbredsproblemer. De mener selv, det skyldes kemikalierne, der bruges i blomsterproduktionen, og at det beskyttelsesudstyr, de får udleveret, er dårligt og alt for slidt.

På det lokale fagforeningskontor møder vi fagforeningslederen Peter og 16 blomsterarbejdere fra tre af Kenyas største Fairtrade-farme: Bigot, Shalimar Flowers samt Oserian verdens største Fairtrade-blomsterproducent.

De seks arbejdere fra Bigot fortæller samstemmende om problemer med beskyttelsesudstyret:

Det er udtjent allerede efter et par måneder, men vi skal bruge det i et helt år. Hvis vi påpeger noget, som er forkert, bliver vi fyret, lyder det fra en mandlig sprøjter.

En kvinde, der har arbejdet fem år som blomsterpakker i kølerummene, fortæller, at kvinderne får hævede ben, fordi de er tvunget til at stå op så længe:

12-16 timer i træk. Vi bliver fyret, hvis vi hviler os undervejs. Farmen er kun ude efter profit.

Ingen kan få adgang til resultaterne af deres lægeundersøgelser, lyder det fra en tredje arbejder.

Når folk bliver syge, bliver de fyret. Blomsterfarmens læger siger, at det er hiv eller tuberkulose, selvom det er på grund af kemikalierne.

På Fairtrade-importøren Blooms hjemmeside fremhæves det, at Bigot har sin egen lægebemandede klinik med gratis behandling for medarbejderne. Men det var ikke den oplevelse, Steven fra Bigot havde, da han fik problemer med udslæt, feber og alvorlige smerter i brystet.

Jeg måtte ikke gå til andre læger, og blomsterfarmens hospital gav mig bare hovedpinepiller, jeg tog én pille og én til, men det hjalp ikke, siger han.

25-årige Lucy Wamaitha fortæller, at hun var rask, inden hun begyndte på Bigot med at høste blomster i drivhusene.

Allerede efter to måneder kunne jeg mærke problemer med at trække vejret. Jeg fik også migræne, svimmelhed, udslæt og konstant træthed. Mange andre på farmen havde lignende problemer.

Hun fortæller, at de ofte blev sendt tilbage i drivhuset bare en halv time efter, der var blevet sprøjtet. Efter et år, hvor hun var meget syg, blev hun fyret. Hun har siden levet af at sælge grøntsager.

Det samme mønster går igen på de andre Fairtrade-farme, vi undersøger.

På Oserian, der med en produktion på over en million blomster dagligt, sandsynligvis er verdens største Fairtrade-farm, møder vi en af de sprøjteansvarlige:

Når vi bruger de stærke sprøjtemidler, må vi ikke fortælle det til arbejderne. På oversigtstavlen skal vi skrive XX i stedet for det farlige sprøjtemiddels navn, så ingen finder ud af det. Men jeg ringer altid til min søster og siger det.

For et par måneder siden kom kvinderne ind, efter at der var blevet sprayet, og det gjorde så ondt, at de bare begyndte at skrige og løbe ud igen.

Den historie får vi bekræftet af flere arbejdere.

Hans søster fortæller os, at hun beder om fri, når broderen har ringet og advaret.

Ikke mange kommer raske ud af farmen. Efter et kort stykke tid bliver de fleste svage og syge, siger hun og henviser til, at hun har fået dårlige øjne og sidste år havde en spontan abort, som en læge i hendes hjemby sagde skyldtes kemikalierne.

I 2010 analyserede det norske laboratorium Bioforsk rosebuketter fra Fairtrade-farme i Afrika. Her fandt de rester af en lang række sprøjtegifte, heriblandt fire, som er forbudt i EU, fordi de vurderes som farlige for de ansatte.

Bioforsk noterede ikke, hvilke Fairtrade-farme blomsterne kom fra, men Fairtrades danske informationschef Sune Prahl Knudsen påpegede dengang, at Fairtrade ikke indebærer et forbud mod sprøjtemidler.

Vi fører en meget tæt kontrol med blandt andet uanmeldte kontrolbesøg, sagde han til Morgenavisen Jyllands-Posten.

Men Beth Wambui fra Bigot fortæller, at hun aldrig har oplevet en uanmeldt inspektion.

Auditørene fra Fairtrade kommer på et bestemt tidspunkt. Vi er blevet instrueret i, hvad vi skal gøre, når de er der. Så får vi udleveret handsker, jakker og andet beskyttelsesudstyr. Tempoet bliver også sat meget ned for, hvor mange blomster vi skal nå, når Fairtrade er der.

Hvis inspektørerne kom tilbage en time senere, ville de ikke tro deres egne øjne, ler Beth Wambui.

Hun er siden interviewet stoppet på farmen. Hendes historie går igen hos de andre fra Bigot, som vi taler med.

Da vi beder Fairtrades internationale hovedkontor om at oplyse, hvor mange uanmeldte kontrolbesøg, der har været i Kenya, fortæller de, at der aldrig har været et uanmeldt kontrolbesøg på blomsterfarmene. Ifølge Fairtrade er det en fordel, at inspektionerne er anmeldt lang tid i forvejen, da det giver farmen tid til at finde de nødvendige papirer frem og sørge for, at de relevante medarbejdere er på arbejde.

Men ifølge en anonym mellemleder fra Bigot giver forberedelsestiden også blomsterfarmene andre fordele:

Det er ikke et sandt billede, Fairtrade får af, hvad der sker. Farmene forbereder det meget godt. Det er ikke sådan, det ser ud normalt. De forbereder det godt, fordi de ved, at de ellers ikke vil bestå kontrollen.

Mellemlederen fra Bigot fortæller også, at han ofte har været med til at hente særligt farlige sprøjtemidler fra et hemmeligt lager.

Jeg har båret kemikalier fra et lager, hvor de gemmer det. Jeg spurgte den lageransvarlige, hvorfor de gemte kemikalierne her og ikke sammen med de andre kemikalier. Så fortalte han: Disse kemikalier er meget, meget farlige for mennesker, og hvis Fairtrade-kontrolløren ser dem, når han kommer, så vil han muligvis lukke farmen.

villadsen@k.dk

Arbejderne, som stadig er ansat på blomsterfarmene, ville gerne stå frem med navn, men vi har valgt at gøre dem anonyme, så de ikke risikerer fyring.

Artiklerne bringes i samarbejde med P1 Dokumentar, der i torsdags sendte dokumentaren De billige blomsters bagside.

25-årige Lucy Wamaitha, der har fire børn, fortæller om mange seksuelle overgreb på de kvindelige ansatte på Bigot Flowers: ”Seksuel udnyttelse er normalt. Det er den eneste måde at blive forfremmet på. Hvis man siger nej, bliver man fyret. De vil lede efter fejl, indtil de finder et påskud for at fyre dig.”
Ifølge en tidligere ansat på Fairtrade-farmen Bigot Flowers bliver medarbejderne ofte sendt tilbage i drivhuset, bare en halv time efter der var blevet sprøjtet. – Alle foto fra video af Jeppe Villadsen og Mads Ellesøe. Foto: Jeppe Villadsen og Mads Ellesøe.